Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimont, Johan Maria - Frimureri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værende Okkupationskorps. 1819 ansattes han som
kommanderende General i Venetien,
undertrykte 1821 Opstanden i Neapel og belønnedes
af Kong Ferdinand med Titlen Fyrste af
Antrodocco samt med en Dotation paa 220000
Dukater og af Kejseren af Østerrig med
Udnævnelse til General i Rytteriet. 1825 blev han
Generalguvernør i det lombardisk-venetianske
Kongerige og nedslog Opstanden i Modena,
Parma og Kirkestaten, hvorfor han fik
Grevetitlen og Udnævnelse til Præsident for
Hofkrigsraadet.
B. P. B.
Frimureri, den Virksomhed, der udøves af
Frimurerne (eng. free-masons, fr.
francs-maçons, tysk »Freimaurer«, lat. liberi muratores),
og som har til Formaal at virke til
Menneskehedens Fremgang og Forædling ved at fremme
Brodersind og Broderaand mellem Menneskene
og vise det i Gerning ved at hjælpe i Nød.
Ved visse Kendetegn o. l., som meddeles ved
Optagelsen, og som holdes hemmelig for
Udenforstaaende, er Medlemmerne af F. i Stand til
at kende hverandre som saadanne, hvor de
end maa mødes; og uagtet der aldeles ikke
findes nogen Centralmyndighed, hvis
Overhøjhed anerkende overalt, betragter alle
Medlemmer af F., selv om de tilhører de forskelligste
Nationaliteter ell. hører hjemme i de fra
hverandre fjernest liggende Lande, sig dog som
sammenknyttede ved et stærkt og inderligt
Baand, der nærmest opfattes som værende af
lgn. Art som det Blodets Baand, der forener
kødelige Brødre. Medlemmerne af F. benævner
sig derfor »Brødre« (eng. brothers, fr. frères,
lat. fratres); i deres indbyrdes Samkvem
betegner de sig derfor med Ordet »Broder« foran
Navnet i St f. deres Titel ell. Stilling i det
borgerlige Samfund. Da F. har til nærmeste
Formaal at fremme Broderkærlighed mellem
Menneskene, maa Samfundet udadtil søge at
virke ved sit gode Eksempel, hvorfor F. for
Udenforstaaende nærmest træder frem som en
godgørende Institution. Indadtil søger F. at
vække Medlemmerne til Selverkendelse og til
Kamp imod Egenkærligheden i alle dens
Skikkelser, for paa den Maade hos dem at fremme
det broderlige Sindelag, der i Forholdet til
deres Medmennesker giver sig Udslag i virksom
Broderkærlighed. — F. er afdelt i mindre
Samfund, der i Reglen kaldes Loger; ogsaa Ordet
»Kapitel« anvendes om en vis Art, mest højere
Loger. Logerne har atter Underafdelinger ell.
Skifter, som gerne kaldes Grader. Enkelte
Loger er isolerede og anerkender ikke nogen
overordnet Myndighed, men de allerfleste
danner sammen med fl. andre en større Kreds med
en central Myndighed (»Storloge«), hvis
Bestemmelser og Afgørelser de enkelte Loger
underkaster sig. I nogle Lande findes kun een
Storloge, i andre fl., af hverandre helt uafhængige
Storloger, men disse staar i Reglen alle Vegne,
trods det, at de ofte følger forsk. Systemer,
altid i venskabeligt Forhold til hverandre og
modtager hverandres Medlemmer som Besøgende.
I nogle Lande, hvor der under en Storloge
findes mange Loger, har man, for at lette
Styrelsen, imellem disse og Storlogen dannet
Mellemled, som kaldes »Provinsialloger«. For at
blive Medlem af F. udfordres det, at den
Søgende er en uberygtet Statsborger, i Stand til
at ernære sig og af en nærmere bestemt Alder.
Sønner af Frimurere (Lufton, et Ord, hvis
Oprindelse er usikker) kan optages tidligere
end andre. For enhver, der vil optages, maa
mindst to velkendte og agtede Medlemmer gaa
i Borgen og give ham en varm Anbefaling. Der
indhentes Oplysning om Vedk.’s Vandel og
Rygte, og skulde der i Løbet af et længere
Tidsrum, efter ati han er foreslå aet, gøres
Indsigelse, vil han ikke blive optaget. Hver
Gang Talen er om Forfremmelse til et højere
Skifte, anstilles atter nøje Undersøgelse om
Vedk.’s Vandel og Forhold. Medlemmerne af
F. er dels »kontribuerende«, dels »tjenende«
Brødre, der gaar til Haande ved forsk.
Lejligheder, vogter Indgangene o. s. v. Ingen kan
udtræde af F. I de fleste Lande optages kun
Kristne i F.; mange Loger optager dog ogsaa
Ikke-Kristne. Kvinder har ikke Adgang.
Frimureriske Sammenkomster holdes saa vidt
muligt i egne, dertil bestemte Bygninger; fl. Loger
benytter ofte samme Bygning, idet hver Loge
har en bestemt Ugedag til sine Møder.
Virksomheden under Sammenkomsterne, til hvilke
selvfølgelig ingen Uvedkommende faar Adgang,
kaldes »Arbejde«, da Formaalet er at vække
Medlemmerne til Selvvirksomhed, til Arbejde
paa deres egen aandelige Fremgang og
Forædling. Læren er i F. iklædt en symbolsk
allegorisk Form. Symbolerne er ligesom Navnet F.
i det væsentlige hentede fra Bygningskunsten.
Forskrifterne for, hvad der foregaar ved
Møderne, kaldes »Ritualer«. Ved Møderne
foretages Receptioner, ɔ: der optages ell.
forfremmes ny Medlemmer. Der gives Vink til
Forstaaelsen af Symbolerne, og der holdes i den
Anledning oftere oplysende Foredrag af Logens
Embedsmænd. Musik og Sang anvendes ofte;
der haves gerne egne Sangbøger. Ny Sange og
Kantater digtes oftere, og der komponeres af
og til ny dertil hørende Musik. Foruden de
regelmæssige Sammenkomster holdes der ogsaa
Festloger paa Stiftelsesdage o. a. Mærkedage.
Til Minde om afdøde Medlemmer holdes
Sørgefester. Efter Møderne holdes som oftest
Fællesmaaltider, »Brodermaaltid«; ved særlig festlige
Lejligheder »Taffelloger«. I mange Lande
møder Medlemmerne ikke blot til Festloger, men
til de almindeligere Sammenkomster i festlig
Dragt med hvide Handsker. Der bæres af
Medlemmerne alt efter deres Stilling i F. og det
Skifte, de tilhører, forsk. Prydelser, Baand
o. desl. I de fleste Lande bæres saadanne kun
i Logebygningen, men i nogle Lande viser
Medlemmerne ved enkelte Lejligheder, Processioner
o. 1. sig dermed ogsaa uden for Bygningen. Der
haves et alle Vegne kendt Nødtegn, der kun
maa anvendes i yderste Livsfare, og man har
mere end eet Eksempel paa, at det har øvet
sin Virkning selv paa Valpladsen. Storloger, der
staar i nøjere Samkvem indbyrdes, har hos
hverandre befuldmægtigede Repræsentanter,
gennem hvilke alle Forhandlinger føres paa
lgn. Vis, som Forhandlinger føres mellem
Stater gennem Gesandtskaber. Styrelsen af de
enkelte Loger kan siges at være monarkisk, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
