Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Mogens Christian Krag-Juel-Vind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friis [fri´s], Mogens Christian
Krag-Juel-Vind-, Lensgreve til Frijsenborg, dansk
Politiker, f. 4. Maj 1849, ovenn.’s Søn, var 1862
—65 paa Herlufsholm, men afgik derfra for en
Duelhistorie og blev 1868 Student (privat
dimitteret) og n. A. Cand. phil. 1877—80 var han
Attaché ved Legationen i London og ønskede
at fortsætte den diplomatiske Løbebane, men
overtog 1880 efter Faderens Ønske Godset
Stensballegaard og lod sig s. A. vælge til
Landstinget som Faderens Eftermand. 1882 overtog han
Grevskabets nordlige Del (med Frijsenborg) og
arvede 1896 dets sydlige (med Boller). Han tog
virksom Del i Styrelsen af sine omfattende
Godser og var tillige 1886—1904 Medlem af
Skanderborg Amtsraad, samt Landvæsenskommissær.
1881 foretog han en Rejse til England
for at sikre den danske Kvægudførsel, under
den da herskende Kvægsyge, hvad ogsaa
lykkedes, og senere var han Medlem af
Kommissionen om det kgl. Teater (1890—94) og om ny
Jernbaner i Jylland (1898). I Landstinget,
hvortil han siden stadig blev genvalgt (sidst 1915),
sluttede han sig straks til Højre; holdt sig i de
første Aar noget tilbage, men fik dog tidlig
Sæde i fl. Udvalg (endog som Formand) og
1891—1911 i Finansudvalget; havde siden 1887
Sæde i Rigsretten (deltog 1910 som Dommer i
Rigsretssagen mod J. C. Christensen og S. Berg)
og var i en Række Aar (indtil 1895) Medlem af
Højres Bestyrelse. Uden personlig Ærgerrighed
og uden at være ivrig Partimand vandt han
efterhaanden stor Indflydelse ved sin sindige
Optræden og sit sunde Omdømme; han
forsvarede saaledes 1892 Loven om Ligbrænding,
da Forældre maatte være meget glade, saafremt
de ikke fik tungere Sorger af deres Børn, end
at de forlangte sig ligbrændte. 1888 var han
med at føre Forhandlinger med Hørup om
Bevilling af 8 Mill. Kr til Kbhvn’s Befæstning, og
s. A. udtalte han sig for et bestemt Forbud mod
alt Kunstsmør og haabede derved at fremme et
Forbund mellem »de store og smaa Bønder«,
hvad der var hans Yndlingstanke, ligesom i
sin Tid Faderens. Over for Kbhvn’s Befæstning
forholdt han sig kølig, og 1890—94 arbejdede
han virksomt for det politiske Forlig. Man
havde derfor ventet, at han nu skulde have
været Minister sammen med det moderate
Venstres Ledere; men det skete ikke. Da Reedtz
Thott Maj 1897 nødtes til at fratræde, fik F.
dog Tilbud om selv at danne et nyt Ministerium,
men afslog det og raadede endda Kongen til at
henvende sig til Venstre.
Decbr 1899 blev han Leder for den lille
»frikonservative« Gruppe (»de otte«) i Landstinget,
dog uden at ville skille sig ud fra Højre
(Bruddet gjordes først n. A. og fra Flertallets Side);
men da Skattelovene Novbr 1900 kom til Drøftelse
i Landstinget, forefaldt der i selve Tingets
Møde et hæftigt Sammenstød mellem Konseilpræsident
Sehested og F.; det tegnede endog
til en ligefrem Duel, idet den sidste hævdede,
at han ved Ministeriets Dannelse ikke havde
lovet at støtte det, men tværtimod udtalt Ønsket
om Skattelovenes snarlige Gennemførelse.
Denne Erklæring maatte nødvendigvis undergrave
Ministeriets Stilling, og Kløften mellem de tvende
Højregrupper uddybedes. Da man kort efter
fra Højres Side bebrejdede ham denne Holdning
og opstillede hans Fader som Modsætning,
fremhævede han uden Betænkning, at Faderens
Erklæring Oktbr 1865 ikke gik ud paa særlig
at ville tjene Kongen, men netop Fædrelandet.
Efter Systemskiftet 1901 støttede F. det ny
Ministerium i Spørgsmaalet om de vestindiske
Øers Salg (1902) og ved Skattelovenes
Vedtagelse (1903). Derimod gik han i Samlingerne
1904—05 sammen med det gl. Højre under
Drøftelsen af den kommunale Valglov, som han
fandt ufornøden og i hvert Fald alt for
vidtgaaende; men i den flg. Samling afgav han (13.
Oktbr 1905) den aabne Erklæring, at saafremt
Gaardmandsklassen virkelig var til Sinds at ville
opgive den Magt, som den hidtil havde haft i
Sogneraadene, stillede Sagen sig anderledes.
Da Folketingsvalgene 1906 syntes ham at tyde
herpaa, gik han med til at søge en Overenskomst
med Venstre om denne Sag og stemte
1908 baade for den ny kommunale Valgordning
og for Toldreformen. Ved Venstreministeriets
Opløsning Septbr s. A. var det en meget
udbredt Opfattelse, at F. burde tages med ved
Dannelsen af en ny Regering, men det skete
Uge saa lidt som 1894. Efter at have medvirket
til Forsvarslovenes Gennemførelse 1909
nærmede han sig igen 1912 Højre for at
modarbejde Regeringens af Folketinget billigede
Grundlovsforslag. Han beklagede særlig den stærke
Lyst til at føre Udviklingen frem i Spring i
Modsætning til at vedligeholde Sammenhængen
med Fortiden, og han tilraadede at nøjes med
Valgrettens Udvidelse og ellers lade
Landstingets Sammensætning, der var hans Faders
Værk, forblive i Kraft. Han stillede ogsaa 3.
Apr. 1913 den Dagsorden, hvorved Landstingets
Flertal standsede Grundlovsforslagets Fremme,
og krævede en særlig Kommission nedsat til at
undersøge hele Spørgsmaalet, og han deltog
ligeledes 9. Juni 1914 i det samlede Højres
Udeblivelse fra Tinget for at sætte dette ude
af Stand til at tage nogen Beslutning. Dette
førte dog kun til Tingets Opløsning og til
Højres Svækkelse ved de ny Valg, og F. gik
derefter n. A. med til Vedtagelsen af det endelige,
væsentlig ændrede Grundlovsforslag. Ogsaa
sluttede han sig Decbr 1915 til det nydannede
konservative Folkeparti og fik Septbr 1916 sin
politiske Meningsfælle Rottbøll udset til Minister
uden Portefeuille (»Kontrolminister«), men da
Partiets Flertal Juni 1917 fornægtede denne som
sin Repræsentant, meldte F. og hans nærmeste
Venner sig igen ud af Partiet. Ved Valgene 1918
efter den nye Grundlovs Ikrafttræden vilde han
ikke genvælges og trak sig saaledes tilbage fra
det offentlige Liv, efter at han i 38 Aar stadig
havde taget Del deri.
Som ivrig Jæger har F. jævnlig gjort
Udflugter til Østerrig og Albanien, Vinteren 1908
—09 endda til Ceylon og Jan.-Marts 1911 til
Indien. Af denne Rejse gav hans Hustru
Frederikke (Fritse) Danneskjold-Samsøe (f. 1865), der
havde ledsaget ham, en livlig Skildring i
»Billeder fra min Rejse« (1911) med sine egne
Tegninger.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
