Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian - Friis, Christian Laurits - Friis, Frederik - Friis, Frederik Reinholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig og i Italien, hvor han opholdt sig
længere Tid ved Univ. i Padua. 1606 opholdt
han sig i Nederlandene, hvor han en Tid fulgte
med Prins Morits af Oraniens Hær. 1607 kom
han hjem og blev Hofjunker. F. gjorde sig
fordelagtig bekendt i Kalmarkrigen, først som
Kaptajn over nogle hvervede Tropper, hvormed han
deltog i Erobringen af Kalmar, siden som
Proviantmester i denne By. 1612 blev han efter
Ølands Erobring Lensmand paa denne Ø, og
beholdt denne vanskelige Post, indtil Øen efter
Fredsslutningen gaves tilbage til Sverige. F. blev
derefter Lensmand paa Roskildegaard og Aaret
efter, 1614, paa Kbhvn’s Slot. Han kom her i
nærmere Berøring med Christian IV, der snart
kom til at sætte stor Pris paa den dannede og
kundskabsrige Adelsmand og 1615 udnævnte
ham til Hofmester for sin ældste Søn, den
udvalgte Prins Christian. Ret længe kom F.
dog ikke til at beklæde denne Stilling, da han
1. Decbr 1616 udnævntes til kgl. Kansler, efter
sin Navnes, den ældre Christian F.’s Død, skønt
han da kun var 35 Aar gl og aldrig havde gjort
Tjeneste i Kancelliet. F., der hverken var saa
fast en Karakter ell. saa myndig en Personlighed
som sin Forgænger, har næppe spillet en
saa stor Rolle som denne, hverken i den indre
ell. den ydre Styrelse. Hans Tid som Kansler
var ogsaa den Tid, i hvilken Christian IV
væsentlig selv regerede og navnlig i den ydre
Politik, bistaaet af sine tyskfødte Raadgivere, som
Kansler Ditlev Reventlow i tyske Kancelli,
Oversekretær Frederik Günther og Svigersønnen
Christian Pentz, gik sine egne Veje uden
om C. F. og det danske Rigsraad. F. synes
heller ikke, ligesaa lidt som Christian IV selv, at
have haft noget overlegent Statsmandsblik. Som
rettroende Protestant saa han med stor Uvillie
og Ængstelse paa den kejservenlige Politik, som
Christian IV slog ind paa efter Freden i
Lybeck 1629. F. var mere stemt for en Udsoning
med Sverige og en Tilnærmelse til de
protestantiske Magter i Europa, men synes, ligesom
Rigsraadet, først og fremmest at have holdt
paa, at man maatte søge at holde sig neutral.
F. brugtes ikke meget i udenlandske Sendelser,
dog var han sammen med Tage Thott i Sverige
1628 for at faa afsluttet et Forbund med denne
Stat, og Aaret efter var han en af de danske
Underhandlere ved Fredsforhandlingerne med
Kejseren i Lybeck. F. havde en levende Sans for
videnskabelige Sysler. Han interesserede sig
navnlig stærkt for sit Fædrelands Historie og
støttede baade med Raad og Daad de hist.
Arbejder, der udførtes i hans Tid, saaledes Oluf
Worm’s runologiske Studier og Pontanus’ og
Meursius’ hist. Værker. Han havde ogsaa en
væsentlig Andel i, at Stephanius fik sin Udg.
af Saxo ud. Ogsaa den danske Digtekunst
kunde glæde sig ved hans Interesse. Han tog sig af
Anders Arrebo, da denne var blevet dømt fra
sit Embede, og opmuntrede ham stærkt til at
udgive »Hexaëmeron«.
L. L.
Friis [fri´s], Christian Laurits, dansk
Veterinær, f. i Kbhvn 10. Aug. 1825, d. 9. Febr
1903, tog Dyrlægeeksamen 1845 og var
Militærdyrlæge 1848—50 ved Batteriet Dinesen;
fungerede efter Krigen som Stabsdyrlæge ved
Generalkommandoen i Slesvig og ansattes 1852 ved
3. Dragonregiment. 1853 konkurrerede han
sammen med Prosch om Lektorposten i de
hygiejniske Fag ved Veterinærskolen. 1856—59
gjorde F. Tjeneste ved 6. Dragonregiment i Itzehoe.
blev derefter Regimentsdyrlæge ved Husarerne
og udnævntes 1863 til Stabsdyrlæge; som saadan
ledede han Veterinærvæsenet under Felttoget
1864. Han tog sin Afsked som Stabsdyrlæge
1895. Fra 1864 var F. Medlem af det veterinære
Sundhedsraad. — Som Stabsdyrlæge har F. med
Held virket for Forbedring af de milit.
Dyrlægers Stilling.
H. G.
Friis [fri´s], Frederik, dansk
Landøkonom, f. 6. Decbr 1836 paa Lyngbygaard ved
Aarhus, d. 29. Jan. 1917. Praktisk og teoretisk
lærte han Landbruget paa veldrevne Gaarde
og paa Landbohøjskolen, hvor han 1861 tog
Landbrugseksamen. Han købte Aaret efter
Gaarden Duelund, der under hans kyndige
Hænder forvandledes til en fortrinlig Avlsgaard.
I Besiddelse af en omfattende agronomisk
Viden, arbejdsdygtig og let at arbejde sammen
med blev F. en af Bærerne af Jyllands
landøkonomiske Foreningsliv. Han forlod Halvøen,
da han, en af Fjord’s Medarbejdere og
Raadgivere, efter dennes Død udnævntes 29. Maj
1891 til Forsøgsleder ved det landøkonomiske
Forsøgslaboratorium. Efteraaret 1894
konstitueredes F. ved den daværende Direktør,
General Thomsen’s Udnævnelse til Krigsminister
til Landbohøjskolens Direktør, og efter
Thomsen’s Død udnævntes han 18. Juli 1896 til
Direktør for Skolen. Apr. 1900 indtraadte han som
Landbrugsminister i det Sehested’ske Ministerium.
Ved sin Afgang Juli 1901 overtog han atter
Stillingen som Direktør for Veterinær- og
Landbohøjskolen og som Forstander for det
landøkonomiske Forsøgslaboratorium. Han
fratraadte den sidste Stilling 1. Oktbr 1908 og den
første 1. Septbr 1916. 1898 valgtes F. til Præsident
i Landhusholdningsselskabet, men opgav
Stillingen, da han udnævntes til Minister; 1902
valgtes han atter til Præsident i Selskabet, hvilken
Stilling han fratraadte Decbr 1910. F. var
Æresmedlem af Landhusholdningsselskabet og af
Foreningen af jyske Landboforeninger.
H. H-l.
Friis [fri´s], Frederik Reinholdt,
dansk Litterat, f. 8. Juni 1836 i Tjørneby paa
Lolland, d. i Kbhvn 21. Aug. 1910. Han
bestemtes til Landvæsenet, men hans Læselyst
drev ham 1854 til Kbhvn, hvor han tog
Præliminæreksamen og (1860) en partiel Eksamen
ved polyteknisk Læreanstalt i Teknologi, Fysik
og Kemi. 1861 ansattes han ved Telegrafvæsenet,
først i Kbhvn, senere i Flensborg og Slesvig,
under Krigen ved Felttelegrafen. Han blev
derefter ved astron. Studier ført til at sysle med
Tyge Brahe, og efter en med offentlig
Understøttelse foretaget Rejse til Wien (1868) udgav
han 1871 en Biografi af Tyge Brahe og senere
Samlinger af Tyge Brahe’s Breve. Størst Bet.
har F. som Udgiver af »Samlinger til dansk
Bygnings- og Kunsthistorie« (1872—78), der
fortsættes i »Bidrag tilt d. Kunsthistorie« (1890
—91) og de ufuldendte »Kulturhistoriske
Studier« (1904—09), som vidner om hans flittige
Studier af Kunsthistorieris skrevne Kilder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
