Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er netop i denne Frihandelslærens saa alm.,
saa udpræget abstrakte Karakter, at dens
væsentlige Ufuldkommenhed ligger.
Det er saaledes vel nok rigtigt, at
Arbejdsdelingens fortsatte Gennemførelse ogsaa inden
for det internationale Samfund efterhaanden
maa give som Resultat en stadig bedre
Udnyttelse af Produktionskræfterne som Helhed og
dermed en forøget Produktion, men de
Erhvervsforskydninger, som følger hermed for
det enkelte Land, kan for dette indeholde store
Vanskeligheder, og de nødvendige
Omlægninger være ikke blot besværlige at foretage,
men ogsaa forbundne med svære Tab, derved
at bestaaende Produktionsanlæg gøres
værdiløse. Ganske vist er der vel nok Udsigt til,
iat der til Gengæld for de Virksomhedsgrene,
man under Konkurrence udefra har opgivet,
efterhaanden vil oparbejdes andre, der er
bedre i Overensstemmelse med Landets særlige
Produktionsforhold inden for Verdenssamfundet,
saaledes som det rent øjeblikkeligt stiller
sig, men dette kan skifte, afhængig som det er
ogsaa af helt andre Ting end de i Landets
naturlige Forhold liggende. Produktionsbetingelser,
og dermed følger da ny Forskydninger og
fortsatte Omlægninger. Produktionsforholdene inden
for et Land, der ikke hører til de økonomisk
stærkeste ell. er det førende i den
teknisk-økonomiske Udvikling, kan under disse Vilkaar
blive saa usikre, at Kapitalen holder sig tilbage,
og Energi og Driftighed svækkes. Rigtigt er det,
at ethvert Forsøg paa gennem Beskyttelse at
begrænse den Risiko, som hidrører fra, at
et Land med sine nationale Erhverv er
indoptaget som Led i det store internationale
Samfund, ogsaa maa forringe de Fordele, som flyder
deraf, men der kan blive Tale om en Afvejning,
hvis Resultat bliver, at den større Sikkerhed
for det nationale Erhvervsliv foretrækkes for
Udsigten til en forøget national Rigdom, en
Afvejning, der imidlertid ikke lader sig foretage
uden paa Grundlag af de faktisk foreliggende
Omstændigheder, saavel inde som ude. Bl. de
Forhold, som herunder maa tages i Betragtning,
vil bl. a. ogsaa være, i hvilken Grad der maa
regnes med den i Nutiden hyppigt
eksisterende Tilbøjelighed hos den udenlandske
Storindustri til at kaste sin Overproduktion ind paa
Markedet og realisere den til overordentlig lave
Priser, ja maaske endogsaa under Produktionsomkostningerne.
En Fremgangsmaade af denne
Art, det saakaldte Dumping-System (s.
d.), kan virke ganske ruinerende paa den
hjemlige Industri, og det kan blive nødvendigt, at
den beskyttes derimod. Det kan heller ikke helt
lades ud« af Betragtning, at selv bortset fra de
til de nødvendige Omlægninger knyttede
Forstyrrelser kan, fra et nationalt Synspunkt,
ogsaa det endelige Resultat b&ve betænkeligt. Den
Tendens, som de produktive Kræfter har til at
søge hen til de Steder, hvor Udbyttet er størst,
vil naturligvis virke stærkest under en
fuldstændig fri Verdensomsætning, men dette kan,
selv om ogsaa den samlede Verdensproduktion
herved forøges, de mindre begunstigede Lande,
hvorfra de produktive Kræfter strømmer bort,
vanskeligt se paa med ublandet Tilfredshed. Og
dertil kommer, at det navnlig er Kapitalen, der
saaledes lader sit Opholdssted bestemme af,
hvor Fortjenesten er størst, medens Arbejderne
er bundne til Stedet som Følge af deres ringe
økonomiske Evne, Ukendskab til fremmede
Forhold, Sædvanen og personlige Forhold. Men
naar Kapitalen forlader Landet, medens
Arbejderne bliver tilbage, maa Resultatet blive
Arbejdsløshed med den deraf flg. sociale Nød. .
Med de nævnte Hensyn er der allerede givet
Plads for Betragtninger, der rækker udover det
økonomiske i snævrere Forstand, og
Spørgsmaalet om F. ell. Beskyttelse er saaledes i
Virkeligheden ikke, som Frihandelslæren i Alm.
vil hævde, noget rent økonomisk Problem.
Lærens Grundlægger Adam Smith erkendte ogsaa
dette, idet han ikke tog i Betænkning i givet
Tilfælde at ofre F., for hvad den nationale
Sikkerhed krævede, saaledes som da han
forsvarede Navigationsakten (s. d.) som et Middel
til Erhvervelse af en national Flaade og
derigennem til Englands politiske Magtforøgelse.
Det er dog særlig i nyere Tid, at dette
Synspunkt er kommet saa stærkt frem. Saaledes har
f. Eks. i England Chamberlain fremsat sit Krav
om Brud med den eng. F. i fuld Bevidsthed
om, at dette vilde betyde et økonomisk Offer,
men ment, at dette burde bringes som en
rimelig Betaling for Opnaaelse af en fastere politisk
Rigsenhed. Og med de Erfaringer, der er
blevet gjort under den seneste alm. Krigstilstand
m. H. t. Bet. af under en saadan at kunne være
sig selv nok og uafhængig af Tilførsel udefra,
kan det naturligvis ikke undgaas, at ogsaa
Hensynet dertil vil øve Indflydelse paa den
fremtidige Handelspolitik.
Efter hvad der her er anført, vil det ses, at
Frihandelslærens rene, simple Karakterpræg
alene er naaet derved, at en Række Forhold
af indgribende Bet. i det virkelige Liv er ladet
ude af Betragtning. Nu kan det, hvad nationale,
politiske o. l. Hensyn angaar, vel nok siges, at
disse, i hvert Fald under Sagens første
Behandling maa holdes ude, men selv om ogsaa dette
gøres, og Spørgsmaalet om F. ell. Beskyttelse
saaledes foreløbig søges afgjort paa rent
økonomisk Grundlag, mister Frihandelslæren ikke
dermed sit abstrakte, virkelighedsfjerne Præg.
Ogsaa i Egenskab af ren økonomisk Lære er
dens Udgangspunkt for snævert, rummer ikke
fornødent Hensyn til samtlige her betydende
Omstændigheder. — Saaledes gaar den
eksempelvis ud fra de forhaandenværende produktive
Kræfter og undersøger da, under hvilke
Betingelser Udbyttet paa Grundlag af disse kan blive
størst muligt, uden at tage Kræfternes
Udvikling i Betragtning. Og denne kan tænkes i
væsentlig Grad befordret gennem Beskyttelse til
Støtte for Industrien under dens Opvækst.
Naturligvis vil man ikke derved nogensinde kunne
ophæve det Forspring, som de Lande har, der
besiddsr Kolonier ell. let Adgang til industrielle
Raavarer, men muligt er det derigennem at
oparbejde en industriel Kultur, bestaaende i en
dygtig og industrielt udviklet Arbejderbefolkning
og en forretningsmæssig og tekn. kyndig
Ledelse. Og dette er i Virkeligheden i mange
Tilfælde mere væsentlig for en Industris Trivsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
