- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
932

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freuchen, Peter Petersen - Freud, Sigmund - Freudenstadt - Fredenthal - Freudenthal, Axel Olof - Freuds Psykoanalyse - Freund, Georg Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling opgav han for 1. Juli 1858 at
overtage Posten som Lærer i Landmaaling ved
Landbohøjskolen. I denne Stilling, som han
beklædte til sin Død, har han udfoldet en
betydningsfuld Virksomhed navnlig ved at
tilvejebringe et Grundlag for den teoretiske
Undervisning i Landmaaling, særlig den økonomiske
Del af denne. Han har skrevet enkelte Afh. i
matematiske og naturvidenskaberige Tidsskrifter
samt dels trykte, dels autograferede Lærebøger
i Landmaaling.
(H. C.). H. V. N.

Freud [frå^yt], Sigmund, født 6. Maj 1856
i Freiberg i Mähren, studerede i Wien
under Brücke, promoverede 1881, studerede
Nervesygdomme hos Charcot 1885—86 efter at have
nedsat sig som Specialist i Wien 1885. Docent
der 1886. Prof. extraord. 1897. Han har særlig
undersøgt Psykoneuroserne og skrev »Zur
Auffassung der Aphasien« (1891), desuden to Afh.
over cerebral Børnelammelse (1891, 1893), der
danner Forarbejder til hans Monografi af denne
Sygdom i Nothnagel’s Handbuch (1897), og
»Studien über Hysterie« (1895); »Abhandl. über
Sexualtheorie« (1910); »Kleinere Schriften zur
Neurosenlehre«: (3 Bd, 1911, 12, 13);
»Psykopathologie des Alltagsleben« (1912); »Witz und
seine Beziehungen zur Unbewussten« (1912);
»Wahn und Träume« (1912); »Totem und Tabu«
(1913). En Særstilling i hans Produktion
indtager »Kindheitserinnerungen des Leonardo da
Vinci« (1910). Om F.’s Psykoanalyse (s. d.).
J. S. J.

Freudenstadt [↱frå^ydən∫tat], By i den
württembergske Schwarzwaldkreds, Knudepunkt paa
Jernbanelinien Hochdorf—Schiltach, 732 m o.
H., har Klædevæverier, Trævarefabrikker, mek.
Værksteder og Savskærerier. (1910) 8456 Indb.,
mest luth. F. er grundet 1599 af fordrevne
Protestanter fra Salzburg.
G. Ht.

Freudenthal [↱frå^ydənta.l], By i østerrigsk
Schlesien, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
F. ved den til Mohra løbende Schwarzbach og
ved Jernbanelinien Olmütz-Troppau, har 8050
Indb., et Slot tilhørende den tyske Ridderorden
og ret betydelig Tekstilindustri (Hør og
Bomuld).
G. Ht.

Freudenthal [↱fråjdənta.l], Axel Olof,
sv.-finsk Sprogforsker, f. 12. Decbr 1836, d. 2. Juni 1911.
Efter at have fuldendt sine Universitetsstudier
(Fil. Magister 1860) opholdt han sig
bl. a. 1861—62 i Upsala for at studere nordiske
Sprog under C. Säve og syslede ogsaa med
arkæol. Studier. 1866 blev han Docent i
oldnordisk Sprog og Antikviteter ved Univ. i
Helsingfors, 1878 ekstraord. Prof. i sv. Sprog og
Litt., en Plads, som han midlertidig havde
forestaaet allerede fra 1872, da det, efter længere
Forhandlinger, var blevet vedtaget at oprette
en saadan. Ved Upsala Univ.’s Jubilæum 1877
blev han Æresdoktor. F. har Fortjenesten af at
have indført det nordiske og navnlig sv.
Sprogstudium i Finland. Paa hans Initiativ stiftedes
1874 »Svenska landsmâlsföreningen« i Helsingfors,
og hans vigtigste Arbejder vedrører de sv.
Dialekter i Finland: »Om svenska allmogemålet
i Nyland« (1875), »Bidrag till ordbok
öfver Närpesmålet« og »Über den Närpesdialekt«
(1878), »Vöråmålet« (1889). Vigtige i hist.
Henseende er hans Undersøgelser »Om svenska
ortnamn« i Nyland, Egl. Finland og Åland
(1837—68) og »Om Nyländska mans- och kvinnonamn
under medeltiden« (1877). Endvidere har han
leveret arkæol. og folkloristiske Arbejder,
ligesom han ivrig har virket for Folkeoplysningen
bl. den sv. Almue i Finland.
Vilh. Th.

Freuds Psykoanalyse [frå^yts-]. 1893
fremkom Freud med den Teori, at Aarsagen
til forskellige nervøse Lidelser skulde være, at
vedk. Patient efter en ell. anden ubehagelig
Oplevelse ikke havde faaet tilstrækkelig
»Afløb«, saa at Erindringen om Oplevelsen blev
trængt ned i Underbevidstheden og derved
udøvede en stadig og skadelig Indflydelse paa
Sjælelivet. Senere ændrede Freud Teorien til,
at det kun skulde være Oplevelser, der knyttede
sig til Seksuallivet, især i Barndommen, der
spillede en Rolle. Undertiden er det ikke en
enkelt Forestilling, der er afgørende, men et
Kompleks af fl. Forestillinger, der har knyttet
sig sammen. Naar saadanne underbevidste
Forestillinger kom til Patientens Bevidsthed,
skulde Sygdommen hæves. Freud og hans
Elever vil derfor behandle ikke alene Hysterien,
men ogsaa fl. organiske Nervesygdomme med
»Psykoanalyse«, d. v. s., de vil ved indtrængende
Udspørgen undersøge Patientens Sjæleliv
m. H. t. alle mulige Erindringer om
Oplevelser, Ønsker ell. Tilbøjeligheder paa det
seksuelle Omraade. En stor Rolle for
Psykoanalysen spiller Tydning af Patientens
Drømme, idet disse i høj Grad skulde være Udtryk
for Vedk.’s uopfyldte Ønsker og indestængte
Forestillinger. Til Tydningen af Drømme har
Freudianerne opstillet et meget fantasifuldt
System, efter hvilket snart sagt enhver aflang
Genstand bet. penis, ethvert Hulrum vagina.

Freud’s Teorier har vundet mange Tilhængere,
men ogsaa vakt meget kraftig Modstand,
bl. a. hos de mest fremragende tyske Nerve-
og Sindssygelæger, der anser Teorierne for
ubeviste og den psykoanalytiske Behandling for
skadelig.

Sandsynligvis indeholder Læren den rigtige,
men til Dels gammelkendte Kerne, at psykisk
Modgang, ogsaa af mere ubevidst Natur, spiller
en stor Rolle for Opstaaen af Hysteri, og at
det i en Del Tilfælde er af Bet. for
Sygdommens Behandling, at den mere ubevidste
psykiske Aarsag bliver klar for Lægen og
Patienten. (Litt.: »Jahrbuch f. psychoanalyt . .
. . . Forschungen«, Bd I, 1909 ff.).
K. H. K.

Freund [fråj´nd], Georg Christian,
dansk Billedhugger, f. i Altona 7. Febr 1821,
d. i Kbhvn 6. Apr. 1900. Han kom i Lære hos
sin Farbroder, nedenn. H. E. F., senere hos
H. V. Bissen og uddannede sig særlig under
dem til en dygtig Kunstner; fl. Gange
arbejdede han længere Tid i Italien, særlig i Rom,
hvor han udførte de fleste af sine smukkeste
Arbejder som »Bocciaspiller« (Kunstmuseet) og
adskillige Grupper med unge Piger og Børn.
Det var ham, der efter Christiansborgs Slots
Brand modelerede Reproduktionen af
Ragnaroksfrisen efter Hukommelsen og de bevarede
Tegninger af den. Han huggede adskilligt i
Marmor for Thorvaldsen’s Museum.
S. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free