Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 925 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frenssen, Gustav - Frentanerne - Frenzel, Karl Wilhelm Theodor - Freppel, Charles Émile - frère - Frère, Charles Théodore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af en Snedker. Han studerede Teologi i Tübingen,
Berlin og Kiel og blev 29 Aar gl Præst i
Hemme i det nordlige Ditmarsken. 1902 opgav
han sit Embede for at leve som Forf. Univ. i
Heidelberg har kreeret ham som Doktor i Teologi.
F.’s første Roman »Die Sandgräfin« (1896, paa
Dansk 1905), gjorde straks stor Lykke.
Den efterfulgtes af »Die drei Getreuen«
(overs. paa Dansk 1904) og en Prædikensamling
»Dorfpredigten« (paa Dansk 1903).

1901 udk. hans Hovedværk »Jörn Uhl«, der er trykt
i et Par Hundrede Tusinde Ekspl. Den blev hurtig
oversat paa en Mængde Sprog (paa Dansk 1902) og
vakte Opsigt ved sin Alvor og dybe Følelse.
Med denne Bog kom F. til at indlede en hel ny
Fase i tysk Fortællekunst, en »Heimatkunst«,
der staar i Pagt med de Fortællere, der i 19.
Aarh.’s Midte udformede den tyske Roman til
Mesterskab. Hans senere Romaner »Hilligenlei«
(paa Dansk 1906) og »Peter Moors Fahrt nach
Südwest« (paa Dansk 1907) har yderligere
fastslaaet F.’s Ry som en af det moderne Tysklands
myndigste og ejendommeligste Skribenter.
Det store episke Digt »Bismarck«, han udgav 1914,
vakte derimod saa megen Misfornøjelse, at
Forf. hurtig trak det tilbage fra Boghandelen.
Mere Held havde han med den lille Fortælling
»Untergang der Anna Hollmann« (paa Dansk
1912) og den store Roman »Die Brüder« (paa
Dansk 1918).
C. B-s.

G. Frenssen.

Frentanerne, en sabellisk Stamme, beboede
i Oldtiden det frugtbare, bakkede Land Ø. f.
Samnium ud mod det adriatiske Hav. Mod SØ.
dannede Floden Frento (nu Fortere) Skellet
mellem F.’s Land og Apulien; mod NV. grænsede
de til Pælignernes og Marrucinernes Territorium.
De betydeligste af F.’s Smaabyer var Buca,
Histonium og Ortona ved Kysten, Larinum,
Juvanum og Anxanum inde i Landet.
C. B.

Frenzel [↱frænts_əl], Karl Wilhelm Theodor,
tysk Forf. og Dramaturg (1827—1914),
studerede Filosofi og Historie i sin
Fødeby, virkede i nogen Tid som Lærer, men
Venskabet med Karl Gutzkow førte ham over i
Litt. Han deltog i Redaktionen af Gutzkow’s
»Unterhaltungen am häuslichen Herd« og blev
— lige til sin Død — Medarbejder ved
»Nationalzeitung«, hvor han besørgede
Teaterkritikken og øvede adskillig Indflydelse.
Ogsaa »Deutsche Rundschau« anvendte hans
konservative kritiske Pen ved et gennem Aarene
fortsat Medarbejderskab. Ligeledes ved Prutz’
»Deutsches Museum« var F. virksom.

Som selvstændig Forf. udsendte F. en Række
Romaner og Noveller med hist. Kolorit. Han
var en fremragende Kender af 18. Aarh.’s
Kultur, hvad der præger Romaner som »Watteau«
(1864) og »Charlotte Corday« (s. A.). Han har
ogsaa skrevet »La Pucelle« (1871) og »Lucifer«,
en Roman fra Napoleonstiden (1873).
Fremdeles moderne Romaner og Noveller som
»Silvia« (1875), »Frau Venus« (1880), »Zwei
Novellen« (1884) o. s. v. F.’s kritiske Afh.,
der ofte viser ham som en meget doktrinær og
fordomsfuld Skribent, er samlede i »Dichter und
Frauen« (1—3, 1858—66), »Busten und Bilder« (1864),
»Berliner Dramaturgie« (1877), »Renaissance
und Rokoko« (1878) o. fl. a. Hans »Gesammelte
Werke«, der dog kun bringer et Udvalg af hans
brogede Produktion, udkom i 6 Bd (Leipzig
1890—91).
C. B-s.

Freppel [fræ↱pæl], Charles Emile,
fr. Biskop, f. 1. Juni 1827 i Nedre-Elsass, d. 22.
Decbr 1891. Han blev uddannet i Præsteseminariet
i Strassburg og blev 1849 præsteviet;
1852 Kapellan ved St-Geneviève-Kirken i Paris
og 1854 tillige Prof. i gejstlig Veltalenhed ved
det teol. Fakultet; 1867 Dekan ved den nævnte
Kirke og 1870 Biskop i Angers. Han kaldtes
1869 til Rom for at forberede Dogmet om
Pavens Ufejlbarhed og var 1870 paa Kirkemødet
en ivrig Forsvarer deraf. Senere var han en af
Ordførerne — og vistnok den stridbareste —
for det ultramontane og monarkiske Parti i
Frankrig, opfordrede 1873 offentlig Mac Mahon
til at genoprette Kongedømmet og truede 1876
den ellers klerikale Grev Falloux med
Bandlysning, dog uden at vinde den pavelige
Nuntius’ Billigelse til dette Skridt. Et Tilløb
til at kaste sig ind i den tyske Kulturkamp ved
et Hyrdebrev Julen 1873 blev stoppet af den fr.
Regering iflg. Bismarck’s truende Holdning;
ligeledes gav han Jan. 1879 ved et udæskende
Brev til Førsteminister Dufaure Stødet til den
Krise, der medførte Mac Mahon’s Afgang. Siden
1880 var han Medlem af Deputeretkammeret og
tog meget livlig Del i dets Forhandlinger (holdt
1883—89 120 Taler); han kæmpede haardnakket
mod de gejstlige Ordeners Indskrænkning,
mod Skolereformerne og Præsteseminaristernes
Værnepligt, men var ivrig Talsmand for
Bevillingerne til at udbrede Frankrigs Kolonialmagt.
Han misbilligede afgjort Pavens forsonlige
Optræden mod Republikken og drog 1891 endog
til Rom for at advare ham derimod. F. udgav
1859—65 en Række Skr om Kirkefædrene i
2. og 3. Aarh. samt en ypperlig Kritik af
E. Renan’s Vie de Jésus (1863, 15. Udg. 1866) og
samme Forf.’s Les Apôtres (1866). Hans Œuvres
pastorales et oratoires udkom 1869—88 i 10 Bd
og Œuvres polémiques et discours politiques
1874—88 i 9 Bd.
E. E.

frère [fræ.r], Broder; f. de lait [-d_ö-læ],
Mælkebroder; f. de la charité [-d_ö-la-∫arite],
barmhjertige Brødre.

Frère [fræ.r], 1) Charles Théodore,
fr. Genremaler, f. i Paris 24. Juni 1815,
d. smst. 25. Marts 1888, Elev af Coignet og
Roqueplan. Hans Orientoplevelser (han overværede
Constantine’s Indtagelse [1837], ledsagede
1869 Kejserinde Eugénie ned ad Nilen, en Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>