- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frelsens Hær - Frelsens Orden (ordo salutis)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

251 Kvinder og 127 Børn over 15 Aar) var blevne
mishandlede af Pøbelen. Værtshusholderne
organiserede en Skeleton army med et
Dødningehoved som Mærke for at kæmpe mod F. H.
Hærens Reklamevæsen (f. Eks. en Kaptajn
vilde ved et Møde staa paa Hovedet i 10
Minutter og forklare Biblen) vakte Modvillie, men
den fik fat paa Samfundslag, som ingen før
havde kunnet naa. Ved Mødet i London i
Anledning af Hærens 17. Aarsfest var der samlet
20000 Tilhængere ell. Venner, Generalen holdt
Revue over 8000 Soldater, Kollekten udgjorde
30000 £, og Dronning Victoria sendte Generalen
en Lykønskningsskrivelse.

F. H.’s Indtægter kommer fra Kollekter, fra den
aarlige Forsagelsesuge og fra de Foretagender,
den sætter i Gang — den opretter Fabrikker
til at lave sine Uniformer og Instrumenter,
og den har en egen Bank. Dens Medlemmer
faar ikke fast Løn, og Lønnen er lille, saa
der har af og til hos Soldater og de lavere
Officerer været nogen Misnøje, som har givet sig
Udslag i Kritik af Generalens Administration af
de efterhaanden store Midler, Hæren raader
over. 1884 aabnede F. H. et Hjem for faldne
Kvinder i London, 1885 dannedes »Slumsøstrenes
Brigade«, der tager sig af Renligheden i de
fattige Hjem, og en Drankerredningsbrigade,
der bringer fulde Folk i Hus og giver dem
Kaffe, Kampen mod den hvide Slavehandel
aabnedes, og efterhaanden søger den at
fremskaffe Midler mod alle Samfundets Onder.

F. H.’s Omraade er hele Jorden, der er delt
i Lande, som styres af en Kommandør eller
Oberst med Hovedkvarter i Landets Hovedstad;
Landene deles i Provinser under Brigaderer,
Provinserne i Divisioner under Divionsofficerer
(Majorer ell. Kaptajner), Divisionerne i Korps
under Adjutanter, Ensejner (af eng. ensign,
Fændrik) og Kaptajner, Korpsene i Sektioner
under Underofficerer. Enhver Kommandør ell.
Oberst er som en lille General og omgives af
en Stab. Fra Hovedkvarteret leder Generalen
F. H. aldeles uindskrænket, han udnævner sin
Efterfølger — det blev efter W. Booth’s Død
hans Søn W. Bramwell Booth — det
repræsentative System anses for et Onde.
Officererne uddannes i Kadetkolonier; naar de har
gennemgaaet en saadan, og de agtes værdige til
Felttjeneste, maa de opgive deres borgerlige
Erhverv uden at faa sikret deres Udkomme.
Ved Siden af W. Booth’s Orders and Regulations
fra 1878 staar hans 600 Sider store Orders and
Regulations for Field Officers of the Salvation
Army
. Kristendommen skal være aggressiv,
ethvert Middel, der fører til Omvendelse, er godt,
og da Arbejdet særlig er rettet mod Samfundets
5. Stand, er Virkemidlerne grovkornede og
krasse. Prædikenerne er korte personlige
Bekendelser, Bønnerne er suggestionerende, og
Sangene, hvis Indhold i Alm. er blottede for
enhver Duft af Poesi, gaar paa Gadens Melodier.
Daaben forkastes, Omvendelsen er alt,
Nadveren kan bruges, naar Troen derved øges.
I Hæren samles alle kristelige Konfessioner
sammen med de andre Religionsbekendere, der
har haft deres Omvendelse paa Bodsbænken.

1880 overførte F, H.’s betydeligste litterære
Kraft, George Railton, Hæren til Amerika. En
Søn af W. Booth, Ballington Booth, blev dens
Fører derovre, men da han vilde lede den
i Overensstemmelse med Monroe-Doktrinen:
»Amerika for Amerikanerne«, og ønskede at
give den et mere kirkeligt Præg, blev han
udelukket af Hæren og samlede sine Tropper
som »Amerikas Frivillige« (Volunteers) med en
republikansk og føderativ Organisation. For at
undgaa en saadan selvstændig Optræden i
Fremtiden, bestemte Generalen, at hans Børn
og Kommissærerne for Fremtiden stadig skal
flyttes. — 1882 kom F. H. til Sverige, som nu
har en Førerstilling i Hærens Arbejde paa
Europas Fastland. Forsagelsesugen 1915 indbragte
her 8130 £. — Til Danmark kom F. H. 1887 og
til Island 1895, her indbragte Forsagelsesugen
i 1917 55919 Kr, til Norge 1888, hvor
Forsagelsesugen 1917 indbragte 175000 Kr; til
Sverige 1882, hvor Forsagelsesugen 1917 indbragte
187170 Kr; til Finland 1889, hvor Forsagelsesugen
1917 indbragte 55290 Kr; fra Finland
erobrede Hæren Rusland 1917. 1. Jan. 1918
havde den besat 62 Lande og Kolonier, den
prædikede paa 41 Sprog, havde 9859 Korps,
1231 sociale Institutioner, 17374 Officerer og
Kadetter, 6291 Personer uden Rang, men
optagne af Hærens Arbejde, 63464 Underofficerer,
28747 Musikanter, 21614 Sangere, 14316
Korpskadetter (Novicer), — 82 periodiske Tidsskr.
Under Verdenskrigen har F. H. udrettet noget
overordentligt; den har vist, at uovervindelige
Vanskeligheder ikke er til for den. (Litt.: Fr.
Nielsen
, »F. H.« [Kbhvn 1890]; Th. Kolde,
»Die Heilsarmee«, 2. Opl. [Berlin 1899]; Ch.
Maurin
, L’armée de salut [Genève 1912]; The
Salvation Army Year Book
; Arth. E.
Copping
, »Sjæle i Khaki« [overs. fra Engelsk
Kbhvn 1918]).
L. M.

Frelsens Orden (ordo salutis) er inden for
den kristne Dogmatik en sammenfattende
Betegnelse for de forsk. Momenter i Menneskets
Tilegnelse af den guddommelige Naade. Dette
Lærestykke er særegent for den protestantiske
Teologi og er her først uddannet i den senere
Tid, da man søgte at fremstille Læren i en
systematisk Form; selve Navnet skriver sig først
fra den pietistiske Tid. Til nogen afsluttende
Klarhed og Enighed er den dogmatiske
Udvikling dog ikke naaet. Vistnok er det i det
væsentlige overalt de samme Begreber, som
sammenfattes under den nævnte Betegnelse; det er
Kaldelse, Oplysning, Genfødelse og Omvendelse,
Bod og Helliggørelse, den mystiske Enhed med
Gud samt Tro og Retfærdiggørelse og endelig
Saliggørelse, som udgør Stoffet, hvormed der
opereres. Men om Forholdet mellem disse
Begreber er der megen Uenighed. Det synes hos
de ældre Dogmatikere, som om man kun
foretager en saadan Opregning for at belyse
Frelsestilegnelsen fra dens forsk. Sider, uden
at man derimod tænker paa en psykologisk
Proces, hvor de enkelte Momenter skulde følge
efter hinanden i Tiden. Derimod er det
øjensynligt, at man senere opfatter den nævnte
Begrebsrække som en hist. Beskrivelse af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free