Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freibergen, Franches-Montagnes - Freibergit, se Falerts - Freiburg (F. im Breisgau) - Freiburg (Fribourg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(ældre Navn paa F.), der bevarede sine særlige
Friheder indtil den fr. Erobring 1793. Siden 1815
har F. hørt til Kanton Bern og udgør et
Distrikt paa 188 km2 med (1910) 10614 Indb., af
hvilke de fleste er fransktalende og kat.
Hovedstaden Saignelégier (1910: 1679 Indb.) er ved
Jernbane forbundet med La Chaux-de-Fonds.
G. Ht.
Freibergit [fra^i-], se Falerts.
Freiburg [↱fra^iburk] (F. im Breisgau),
By i det tyske Storhertugdømme Baden, Hovedstad
i Distriktet og Kredsen F., ligger smukt
ved den vestlige Fod af Schwarzwald, 298 m
o. H., paa begge Sider af Floden Dreisam,
hvorover 6 Broer fører, og er et Knudepunkt
paa Jernbanen Basel—Mannheim, 60 km N. f. Basel.
(1910) 84372 Indbyggere, hvoraf 63 %
romersk-katolske. (1914) 89040 Indb.
Den gl. Del af Byen, Altstadt, har endnu delvis
bevaret sin middelalderlige Karakter, medens
Forstæderne Wiehre, Herdern, Güntersthal og
Haslach er moderne. De gl. Volde er omdannede
til offentlige Anlæg ell. til Vinhaver. Bl.
Byens mange Kirker maa nævnes den
ærkebiskoppelige Katedral, Münster, en af de
smukkeste got. Kirkebygninger i Tyskland; den er
hovedsagelig opført 1122—1252, Koret dog først
1513. Hele Bygningen er opført af rød Sandsten
og har Form af et Kors; Længden er 125 m.
Det skønne Taarn, som hæver sig over den
vestlige Portal, er 115 m højt; Spiret har Form
af en ottekantet, gennembrudt Pyramide.
Kirkens Indre er smykket med Glasmalerier,
Gravmæler over fl. Hertuger af Zähringen, Statuer
af Ærkebisperne af F. og Malerier af Hans
Baldung. Bl. de øvrige Kirker fremhæves den
evangeliske Ludwigskirke, bygget 1829—38 i
romansk Stil, samt den kat.-got. Skt Martins-kirke
fra 13. Aarh. F. har et gl. Raadhus fra
16. Aarh. og et nyt Raadhus (1901) samt et
storhertugeligt Palads; Kaufhaus er en smuk
Renaissancebygning fra 16. Aarh. Der findes i
F. et pragtfuldt Monument til Minde om
Kampene ved Belfort 1871, og paa Franziskaner
Platz er rejst en Statue af Munken Bertold
Schwarz, som skal have opfundet Krudtet.
F. er prydet med mange fl. Mindesmærker,
deriblandt et for Hertug Bertold III af Zähringen.
Paa Schlossberg ovenfor F. ligger Ruiner af
to Borge, ødelagte af Franskmændene 1744; og
Borgen Zähringen ligger 3 km NØ. f. F. Byen
har en ret betydelig Handel, især med Vin og
Tømmer fra Schwarzwald; Industrien omfatter
bl. a. Fabrikation af Papir, Møbler, Silketraad,
Knapper og Perler. Der findes en Filial af
Rigsbanken o. fl. a. Banker samt et Handelskammer.
Byen har elektriske Sporveje, 6 Parker og
48 offentlige Anlæg. Univ. i F., stiftet 1457 af
Ærkehertug Albrecht VI af Østerrig, kaldes
Albert-Ludwigs-Univ. til Ære for Storhertug
Ludwig I; det har et teol., et rets- og
statsvidenskabeligt, et med., et filosofisk og et
naturvidenskabeligt-mat. Fakultet, 166 Prof. og
Docenter og (1913) 3297 Studenter, et Bibliotek
paa 300000 Bd og betydelige naturhistoriske,
arkæol. og etnogr. Samlinger. Desuden findes
2 Gymnasier, 2 Overrealskoler og fl. lærde
Selskaber. Den kat. Ærkebiskop for den
øvrerhinske Kirkeprovins, samt et Domkapitel, et
Landskommisariat, en Landsret, en Amtsret og en
Militærkommando har Sæde i F. — F. fik
Stadsret 1120 af Hertug Konrad af Zähringen.
1218 tilfaldt Byen Greverne af Urach, men
frikøbte sig for disses Herredømme 1368 og gav
sig under Habsburgerne. Under Trediveaarskrigen
blev F., som var befæstet, erobret af
Svenskerne 1632, 1634 og 1638, men 1644 af
Bayrerne under Franz af Mercy, som slog
Franskmændene under Condé og Turenne i Omegnen
af F. 3., 5. og 10. Aug. 1644. F. var i
Franskmændenes Besiddelse 1677—97 og 1713—14;
1744 blev Byen atter erobret af Franskmændene,
som denne Gang sløjfede Voldene, men ved Freden
i Aachen 1748 tilfaldt den atter Østerrig. 1806
kom F. under Baden. 23. Apr. 1848 blev de
badensiske Insurgenter slaaede ved F. af tyske
Forbundstropper. Juni 1849 søgte den revolutionære
Regering Tilflugt i F., som dog allerede
i Juli erobredes af Preusserne og holdtes besat
af disse indtil 1851. (Litt.: Bader,
»Geschichte der Stadt F.« [Bd I—II, F. 1882—83]).
G. Ht.
Freiburg [↱fra^iburk] (Fribourg). 1)
Kanton i Schweiz, grænser mod N. og Ø. til Kanton
Bern, mod S. og V. til Vaud og bestaar af en
Hoveddel og fl. Enklaver, deriblandt Estavayer
ved Neuchâtel-Søen. Arealet er 1671 km2.
Den nordlige Del af F., 2/3 af Arealet, tilhører den
schweiziske Højslette og ligger 432—800 m o. H.
Den sydlige Del er opfyldt af Alpernes
forreste Kæder; Vanil Noir ved F.’s Sydgrænse naar
2395 m. Aares Biflod Sarine (Saane) og den i
Neuchâtel-Søen udmundende Broye
gennemstrømmer F. fra Syd til Nord; Dele af
Neuchâtel- og Murten-Søerne tilhører F.
I Egnene omkring disse to Søer er Klimaet meget
mildt og tillader Vinavl; i Bjergene er det
mere barskt og Nedbøren er her meget betydelig
(1570 mm aarlig). Den tysk-fr. Sproggrænse
gaar gennem F.; Fransk tales overvejende mod
V., Tysk mod Ø. Ved Folketællingen 1. Decbr
1910 havde F. 139654 Indb. (70723 Mænd og
68931 Kvinder). Til Belysning af
Sprogforholdene og de religiøse Forhold inden for
Kantonet og dets 7 Distrikter hidsættes følgende
Oversigt:
| Distrikt | Indbyggere | Tysk | Fransk | Ital. | Romansk | Protestanter | Katolikker | Jøder |
| La Broye | 15259 | 1067 | 14076 | 93 | — | 958 | 14292 | 1 |
| La Glâne | 14930 | 568 | 14247 | 104 | 1 | 278 | 14633 | 10 |
| La Gruyère | 25279 | 1772 | 22965 | 521 | 5 | 689 | 24546 | 22 |
| La Sarine | 38977 | 8742 | 28860 | 848 | 36 | 3342 | 35445 | 122 |
| See (Le Lac) | 15354 | 10322 | 4948 | 69 | — | 10389 | 4925 | 28 |
| Sense (La Singine) | 20992 | 20027 | 828 | 125 | 8 | 3430 | 17558 | — |
| La Veveyse | 8863 | 157 | 8617 | 84 | — | 63 | 8795 | 1 |
| Kantonet | 139654 | 42655 | 94541 | 1844 | 50 | 19149 | 120194 | 184 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
