Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederikshavn, Købstad i det nordlige Jylland - Frederikshavn, Citadellet, se Kjøbenhavn - Frederikshavns Citadel, opr. Citadellet Fladstrand - Frederiksholm - Frederiks Hospital, det kgl., i Kbhvn - Frederikskirken i Kbhvn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(med Hirsholmene som Anneks indtil 1843). Byen
og dens Grund ejedes af Bangsbo, Lengsholm og
Knivholt, indtil den 1748 blev solgt for c.
4000 Rdl. til en Købmand i Byen, hvorefter
senere Fæstegodset solgtes til Beboerne; sit nuv.
Navn fik den i Begyndelsen af 19. Aarh.; ved
Reskr. af 23. Septbr 1818 blev den Købstad;
dens stærke Vækst i de senere Aar skyldes
væsentlig Havneanlæggene. — Beg. til
Befæstningerne skete allerede 1627 ved Anlæg
af Nordre Skanse; Søndre Skanse blev anlagt
under den skaanske Krig c. 1675; mellem disse
laa Fiskerlejets gamle Havn; om Citadellet
Fladstrand, se Frederikshavns
Citadel. (Litt.: Trap,
»Statistisk-topografisk Beskrivelse af Danmark«, 3. Udg. IV; »Danske
Byer og deres Mænd«, XIII [Aarhus 1917]).
H. W.
Frederikshavn, Citadellet, se
Kjøbenhavn.
Frederikshavns Citadel, opr. Citadellet
Fladstrand, er anlagt 1627 til Forsvar for
Frederikshavns Havn. Senere anlagdes ogsaa
»Søndre Skanse«, saaledes kaldet i Modsætning
til »Nordre Skanse«, som allerede Frederik III
havde bygget mod N. umiddelbart uden for
Byen. Citadellet bestod af et Taarn — det nuv.
Krudttaarn — bygget af Kampesten og med et
spidst Tegltag, omgivet af en Mur. Et
Kommando fra Skansen ved Hals gjorde Tjeneste
her til 1687, da Citadellet Fladstrand fik sin
egen Kommandant og sin egen Besætning.
Taarnet tjente da som Kommandantbolig. 1712
anlagdes »Hornværket« inden for Citadellet, og
samtidig dermed anlagdes et Batteri paa en
Holm ude i Søen, »Deget«, c. 2 km fra
Havnemundingen. 1764 solgtes den ny Kommandantbolig
i Hornværket, Proviantforvalterens Hus,
Materialgaarden og Bageriet til Peder Højer,
en Borger i Fladstrand, som til Dels lod dem
nedrive. Samtidig solgtes Nordre Skanse til en
anden Privatmand, Fæstningen bestod dog
indtil 1864. 1891 blev Fæstningsporten nedrevet.
B. L.
Frederiksholm, en ved Opfyldning under
Christian V frembragt Del af Kjøbenhavn,
Terrainet mellem, Havnen, Kalvebodstrand og
Løngangsstræde. F. Kanal blev udgravet i
Opfyldningen som vestligt Afløb for det opr. Sund
mellem Slotsholmen og Fastlandet. — Se
Kjøbenhavn.
B. L.
Frederiks Hospital, det kgl., i Kbhvn,
laa imellem Bredgade og Amaliegade. Arealet
er omtr. 19700 m2. Hospitalsbygningerne danner
en Firkant omkr. en beplantet Gaard »Grønnegaarden«;
men desuden findes saavel mod Bredgade
som mod Amaliegade to fritliggende
Pavilloner, der anvendtes til Enestuer for
Patienter, Boliger for Embedsmænd og
Funktionærer samt Apotek. Hospitalet var delt i 2
medicinske og 2 kirurgiske Afdelinger med i alt
364 Senge. Dets Kapitalformue var omtr.
4300000 Kr. og Legatformuen 630000 Kr.
Grundstenen til Hospitalet lagdes efter A. G.
Moltke’s Initiativ 1752, og Opførelsen af
Bygningerne lededes af Eigtved og efter hans Død
af Thurah, hvem de smukke Pavilloner mod de
to Gader skyldes. 5. Febr 1755 nedsattes en
Kommission bestaaende af Generaldirektøren for
Kirurgien Simon Crüger, Livmedikus Joh. Just
v. Berger og Hofkirurg Wohlert for at
udarbejde en Fundats, der konfirmeredes 6. Aug.
1756. Det var det første egl. Sygehus i
Danmark og Norge, der ikke var knyttet til en
Lemmestiflelse. 30. Marts 1757 indviedes
Hospitalet i Ministrenes Overværelse, og Dagen
efter, Kongens Fødselsdag, indlagdes den
første Patient. Der var Plads til 300 Patienter,
der skulde være fattige, dog maatte ingen
optages med »veneriske Sygdomme, Børnekopper,
Skab, Spedalskhed, Galenskab ell. nogen Slags
inkurabel Sygdom« og heller ikke Børn under
7 Aar, naar de ikke skulde opereres. Som
overordnede Læger ansattes en Kirurg og en
Medikus, og der valgtes en Direktion, hvis
Sammensætning fl. Gange er forandret. 1759—87
anvendtes den ene Pavillon mod Amaliegade til
Fødselsstiftelse. Ved Reskr. 15. Maj 1771
forandrede Struensee Fundatsen, saa at kun saadanne
Civile, som stod i Kongens Tjeneste, maatte
optages, og »Kirken« indrettedes til Brug for
veneriske Patienter. Efter Struensee’s Fald
forandredes dette Forhold atter, og de opr.
Bestemmelser genoptoges.
Efter lange Forhandlinger bestemtes det ved
L. af 13. Marts 1903 i St f. det gl., forældede
og utilfredsstillende Hospital at opføre
Rigshospitalet paa Blegdamsfælleden, og dette
indviedes 3 Septbr 1910. Om F. H.’s Bygninger
er endnu ikke truffet endelig Bestemmelse.
G. N.
Frederikskirken i Kbhvn, »Marmorkirken«.
Da Frederiksstaden, det senere
»Amalienborg-Kvarter«, anlagdes 1749, laa den
Tanke nær at rejse en monumental Kirke. Til
Byggegrund skænkede Kongens Tante, Prinsesse
Charlotte Amalie, en Del af sin Have,
saaledes at Kirken kunde komme til at ligge ud
for den projekterede Frederiksgade og den
ligeledes endnu kun projekterede ottekantede
(Amalienborg) Plads, der skulde danne
Centret i hele den ny Frederiksstad. Som
Vidnesbyrd om, at Kirken ogsaa var tænkt som en
Votivkirke, en Tak til Himlen for den
oldenborgske Kongeslægts 300 Aars Jubilæum,
nedlagde Frederik V paa den sidste Dag af
Jubelfesten, 30. Oktbr 1749, Grundstenen til F.,
hvorpaa Arbejdet paa denne begyndte under Ledelse
af Eigtved. De forberedende Udgravnings- og
Piloteringsarbejder var meget kostbare og
langvarige, og medens det opr. var Tanken at
opføre Kirken af Sandsten og Mursten,
ændredes dette ved kgl. Resol. af 31. Marts 1753
derhen, at den baade indvendig og udvendig
skulde beklædes med norsk Marmor. Fra første
Færd tænkte Eigtved sig Kirken som en
Kuppelbygning med to Taarne i Rotundens
Tværakse, men skønt hans Grundplan straks vandt
Bifald, havde han Vanskeligheder med Opstalten.
Detaillerne blev for palæagtige, Indgangsportalen
for lille, og først da Udkastene havde været
kritiserede i Paris (af Gabriel), fik E. 6.
Maj 1754 Approbation paa sit sidste og bedste
Forslag. Men allerede 7. Juni s. A. døde han,
hvorpaa Arbejdet overdroges til den indkaldte
Franskmand Jardin, der i Modsætn. til Eigtved’s
Rokokostil repræsenterede den nyklassiske Smag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
