- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
859

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik II, den Store, Konge af Preussen - Frederik Vilhelm II, Konge af Preussen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kronologisk Oversigt over Værkerne). Af disse
Œuvres de Frédéric le Grand, der næsten alle
er skrevne paa Fransk, indeholder 2 Bd Filosofi
og Politik, 7 Bd Historie, 3 Bd Militærvidenskab,
6 Bd Poesi og 12 Bd Korrespondance om Litt.
og private Sager. Suppleringen af denne sidste
Afdeling paabegyndtes 1879 ogsaa af
Videnskabernes Akademi ved Udgivelsen af »Die
politische Korrespondenz Friedrich des Grossen«,
der tillige indeholder den milit. Brevveksling
under Syvaarskrigen; 36. Bd af denne Samling,
der er uendelig vigtig for 18. Aarh.’s, ogsaa
Danmarks, politiske Historie, udkom 1914. Af
andre Udgaver maa nævnes »Preuszische
Staatsschriften aus der Regierungszeit F. d. Gr.«, der
med sit 3. Bd gaar til 1756 og er udgivet af
Koser og Krauske [Berlin 1877—92]. F.’s private
Brevveksling med Medlemmer af hans Familie
udg. af Berner [1903], med Voltaire af Koser. I
øvrigt en stor Del enkelte Værker udgivne
særskilt og mange oversatte til Tysk. F.’s
»Musikalische Werke« udgaves af Spitta i 4 Bd [Leipzig
1889]).

I F.’s filosofiske Skr fremtræder
Principper, der staar Locke’s og Voltaire’s nær. Han
er Deist og nægter Sjælens Udødelighed. Det
første af hans politiske Skr er
l’Anti-Machiavel ou Examen ou Prince de Machiavel
[1739], hvor han skildrer sit Fyrsteideal. Noget
lgn. er Tilfældet med Miroir des Princes [1744],
der er rettet til den unge Hertug Eugen af
Württemberg, og Essai sur les formes du
gouvernement et sur les devoirs des souverains

[1777]. Af de historiske Skr er det første
Mémoires pour servir à l’histoire de la Maison
de Brandenbourg
[1751]; Histoire de mon temps
skildrer hans første Regeringstid; senere skrev
han Histoire de la guerre de Sept ans, der
fortsættes af den meget tendentiøse Apologi
Mémoires depuis la paix de Hubertsbourg 1763
jusqu’à la fin du partage de la Pologne 1775
og
Mémoires de la guerre de 1778. Mærkelige er
hans talrige Digterværker. Hele sit Liv
igennem udtrykte han paa denne Maade sine
intimeste Følelser. Der er sværmeriske Digte
fra hans Ungdom, Udtryk for hans Tanker
under Striden med Faderen, Ulykkerne 1759 og
de allersidste sørgelige Aar. Han viser sig som
en Lærling af Voltaire og af den fr. Litt.,
hvorimod ingen Paavirkning spores af Samtidens
tyske Aandsliv, som han i det hele hverken
forstod ell. fandt Behag i. Han skrev foruden
Komedier og Tragedier Heltedigte og moralske
Digte, Oder og Breve efter Horats’ Mønster,
Satirer og Epigrammer. Her, om nogensteds,
føres man ind i hans rige stærkt nuancerede
Stemnings- og Følelsesliv. Hans
Brevveksling er næsten altomfattende; den strækker
sig over henved 60 Aar og giver de vigtigste
Bidrag til Samtidens Politik. Men tillige oplyser
den hans Familieliv og Privatforhold; man
lærer der hans Dom over Personer og
Begivenheder at kende.

Udenfor de nævnte Kildeskrifter omhandler
en overvældende stor Litt. F. og hans ydre og
indre Styrelse. Kun de vigtigste Værker nævnes
her, idet der i øvrigt henvises til
Litteraturfortegnelsen til Preussens Historie, til Artiklerne
om de enkelte store Krige o. s. v. samt til en
fuldstændig Liste over Litt. i
Dahlmann-Waitz, »Quellenkunde« [Leipz. 1906]; Preuss,
»F. d. Grosse« [4 Bd Tekst og 5 Bd Aktstykker;
Berlin 1832—34]; Carlyle. Hist. of Frederick
II
[6 Bd, London 1858—66; ny Udg. i 10 Bd
1874 og 1880]; Ranke, »Zwölf Bücher preuss.
Geschichte«; Buch 7—12 [Leipzig 1879]; smlg.
ogsaa Ranke’s Biografi i »Allgemeine deutsche
Biographie« VII; Droysen, Gesch. d. preuss.
Politik, 5. Del, »F. d. Gr.« [4 Bd, Leipzig
1879—86]; Oncken, »Zeitalter F. d. Gr.« [2 Bd,
Berlin 1881—83]; Koser, »F. d. Gr.«
[Stuttgart 1893, 3. Udg, 1905]; Kugler, »Gesch. F.
d. Gr.« [Leipzig 1887, senere i talrige Oplag og
illustrerede Folkeudgaver]; Bourdeau, Le
Grand Frédéric
[Paris 1900—02];
Paul-Dubois, Frédéric le Grand, d’après sa
correspondance politique
[Paris 1903]; H. v.
Petersdorff
, »F. d. Gr.« [Berlin 1911; rigt
illustreret]. Vigtige Bidrag til F.’s Psykologi (rigtignok
set paa Vrangen) giver Voltaire’s anonymt
udkomne Skandaleskrift, Hist. secrète du cour
de Berlin
og især Büsching, »Charakter F.
II« [2. Udg. 1789], sikkert endnu den Dag i
Dag den betydeligste Bog om Fr. II som
Menneske
. Til det allerbetydeligste, der er
skrevet om Fr. II, hører de to Bøger af
Lavisse, La jeunesse du Grand Frédéric [Paris
1891, 3. Udg. 1899] og Le Grand Frédéric avant
l’avènement
[Paris 1893]. Af militærhistoriske
Værker om F. II mærkes Bernhardi, »F.
d. Gr. als Feldherr« [2 Bd, Berlin 1881] og
Delbrück, »Strategie F.’s und Napoleon’s« [i
»Historische u. politische Aufsätzen« [Berlin
1887], af Værker om hans økonomiske Politik:
Schmoller, »Studien über die
wirtschaftliche Politik F.’s d. Gr.« [i »Jahrbuch für
Gesetzgebung«, Leipzig 1881, 86, 87] og Mommsen,
»Die Wirtschaftspolitik F.’s d. Gr.« [Berlin 1891].
Endelig mærkes Acta Borussica,
»Denkmäler der preuss. Staatsverwaltung im 18.
Jahrh.« [Berlin 1892 ff.]. Et godt og billigt
Udvalg af Breve og Aktstykker findes i den i 1912
(Tohundredaårsdagen for Fr. II.’s Fødsel)
udkomne »Der König« [i »Bücher d. Rose«]. En
sjældent levende og sjælfuld Genoplivelse af
F. II’s Liv og Tid har Menzel givet i sine
Billeder til forsk. af F.’s Værker og til Kugler’s
ovf. anførte Værk.
(A. Frs.). L. K.

Frederik Vilhelm II, Konge af Preussen
(1786—97), Brodersøn af Frederik II, Søn af
Prins August Vilhelm og Louise Amalie af
Braunschweig, f. 25. Septbr 1744, d. 16. Novbr
1797. Frederik den Store havde forsømt hans
Opdragelse og kun ved enkelte Lejligheder
ladet ham deltage i Regeringsanliggender; i ingen
Henseende var han i Stand til værdig at optage
Arven efter Onkelen, da dennes Død gav ham
den preuss. Krone.

Med et overordentlig smukt og kgl. Ydre
forbandt F. stor Mildhed og Godmodighed; han
elskede Musik og Kunst, men han var ustadig og
uselvstændig og bundet af en stærk
Sanselighed. 1765 havde han ægtet Elisabeth Kristina af
Braunschweig (d. 1840), men Ægteskabet
opløstes allerede 1769; derpaa ægtede han
Frederikke Louise af Hessen-Darmstadt, der fødte ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free