Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisningsvæsenet. 1879 blev ethvert Dept forpligtet til at
oprette et Lærerindeseminarium, ligesom
Læreruddannelsen i det hele forbedredes. 1880
ændredes Styrelsen af Skolevæsenet saaledes, at
den kom i Hænderne paa Raad, væsentlig valgte
af Undervisningsvæsenets egne Repræsentanter,
medens de gejstlige Medlemmer forsvandt, og
ogsaa Kvinder fik Adgang til disse Skoleraad.
Det styrende conseil supérieur valgtes saaledes
nu væsentlig af Lærerne ved Universiteter,
Seminarier,, lærde Skoler o. s. v., conseils
académiques, de styrende Raad for de
Undervisningskredse, F. er delt i, paa tilsvarende Maade.
S. A. gaves en Lov, der hævdede
Undervisningsfriheden, men saaledes, at de private Univ. og
Fakulteter mistede den Ret, de 1875 havde faaet
til at uddele Doktorgrader. Ferry havde
foreslaaet, at det skulde forbydes Medlemmer af de
stadig taalte, ikke autoriserede gejstlige
Ordener at undervise, og da Senatet forkastede
dette, opløstes ved Dekreter 1880 først
Jesuitterordenen, siden de andre ikke-autoriserede
Ordener med mandlige Medlemmer (Jesuitterne
da 1500, de andre 6000 Medlemmer), medens de
ikke-autoriserede Ordener bestaaende af
Kvinder (15000) og alle autoriserede Ordener (22000
Mænd og 114000 Kvinder) fik Lov at bestaa.
S. A. oprettedes højere Skoler for Piger
svarende til de lærde Skoler for Drenge, og i disse
sidste indskrænkedes de klassiske Sprog til
Fordel Tor de levende Sprog og Realfagene. 1881
bestemtes Kravene til Læreres og Lærerinders
Kundskaber, og Princippet gratis Undervisning
fuldførtes i Almueskolerne, hvortil 1882 føjedes
Principperne tvungen Skolegang og
konfessionsløs Statsskole uden gejstligt Tilsyn. Forældrene
fik Valget mellem denne Statsskole og
Privatskolerne ell. Hjemmeundervisning, men
kommunale Skolekommissioner fik Tilsyn med, at de
lærte nok. Foreløbig vandt baade for den
højere og lavere Undervisning de gejstlige
Privatskoler stor Tilslutning. — 1886 føjede Goblet
hertil en Lov, hvorved ogsaa
Departementsskoleraadene blev valgte, og de Lærere og
Lærerinder, der blev Medlemmer deraf, fik Valgret til
Conseil supérieur. Hermed var i Hovedsagen
det Ideal naaet, Konventet omtr. 100 Aar før
havde opstillet. — 1881 indførtes omsider
Pressefriheden i F. Efter Opløsningen 1870 var
næsten alle Indskrænkningerne 1871 komne igen,
og ved Presseloven 1875 var de i det væsentlige
bevarede; nu fastsloges det kortelig, at alm.
Presseforseelser ligesom anden Brøde hørte
under Juryens Dom; Kaution og alle præventive
Foranstaltninger bortfaldt, og kun til Sikkerhed
for Private bevaredes ret kraftige
Bestemmelser. 1882 gik man videre med det kommunale
Selvstyre, man var slaaet ind paa ved Lovene
1871 og 76. Alle Kommuner undtagen Paris fik
nu Ret at vælge deres Mairer. Paris’
Overborgemester er derimod stadig Seine-Præfekten, men
ved hans Side staar et Raad af 80 folkevalgte
Medlemmer, og endelig er Paris delt i
Arrondissementer, hvert med sin af Republikkens
Præsident udnævnte Maire og sit folkevalgte
Raad. Endelig samlede en L. 1884 hele den
kommunale Lovgivning. 1884 genindførtes
omsider den 1816 afskaffede Ret til Skilsmisse, og
s. A. tillodes Fagorganisationerne i syndicats
d’ouvriers og syndicats de patrons paa saadanne
Vilkaar, at den gl. Lavstvang ikke kunde
komme frem derved. Endelig lykkedes det Ferry
nogenlunde at bringe Balance i Finanserne 1883
ved en stor Konvertering af Statsgæld fra 5 til
4 1/2 %, og ved at overlade Fortsættelsen af
Jernbanebyggeriet til Private. Ogsaa politisk
triumferede han længe. Forfatningssagen fik
han først udsat, men Decbr 1884 gennemførte
han derpaa en moderat Ændring; fremtidig
skulde alle Senatorer vælges paa 9 Aar, de 75
livsvarige skulde efterhaanden bortfalde, og ved
Senatsvalgene skulde ikke længere store og
smaa Kommuner sende 1 Delegeret hver, men
Tallet rette sig noget efter Størrelsen. I
Forvejen var det vedtaget, at intet Medlem af et
tidligere Fyrstehus kunde blive Præsident, og
det tilføjedes nu, at ingen Ændring kunde gaa
ud paa Republikkens Afskaffelse. 1883 var
Greven af Chambord død, og alle Monarkisterne
samledes nu om Greven af Paris; men denne
holdt sig i Bevidsthed om Situationens
Haabløshed rolig, og Bonapartisterne svækkedes ved
Strid mellem Prins Jerôme Napoleon og hans
Søn Victor. Nogen Bekymring voldte vel paa
modsat Side Anarkisterne (Louise Michel og
Réclus), men endnu betød dette kun lidt, og
under rask Fremgang i Landet syntes
Republikken stedse mere at konsolideres ved Ferry’s
dygtige Ledelse.
Da faldt Ferry paa sin Kolonialpolitik. I
Vestafrika havde han udbredt F.’s Magt, og paa
Madagaskar havde han 1885 vundet store
Indrømmelser. I Bagindien maatte Anam, der
havde beskyttet Sørøverne, 1883 stille sig under fr.
Protektorat, saa F. overtog dets
Udenrigspolitik, opkrævede Toldafgifter o. s. v. Mindre
heldige var Kampene mod Sørøverne og de lejede
kin. Soldater, der hjalp dem; det kom til Krig
med Kina, der dog 1884 i Tientsin maatte
anerkende det fr. Protektorat i Anam; tilfældig
fornyedes imidlertid Kampen, og en fr. Afdeling
led et lille Nederlag ved Langson Marts 1885.
Dette gav Anledning til en voldsom Storm mod
Ferry, sat i Scene af de ivrige
Revanchepolitikere, der frygtede, at F.’s Hær skulde blive alt
for optagen i Kolonierne, og desuden var
forbitrede over, at Ferry i det ægypt. Spørgsmaal
virkede i Forstaaelse med Tyskland. Ogsaa de
Radikale under Clemenceau vendte sig med stor
Iver mod en Pengebevilling til Kampen i Kina,
og det lykkedes at faa den forkastet med 308
mod 161, hvorpaa Ferry 30. Marts gik af.
Forinden havde han dog ordnet Forholdet til Kina
saaledes, at dette ved Fredspræliminærerne 4.
Apr. opgav alt Krav paa Tonking og Anam,
der fra nu af ganske var afhængige af F., det
første som Koloni, det sidste som Vasalstat.
Ferry, der i 6 Aar med 2 Afbrydelser paa i alt
10 Maaneder havde været Minister og hele
denne Tid havde øvet en bestemmende Indflydelse
paa fr. Politik, indtog i de flg. Aar en meget
tilbagetrukken Stilling.
6. Apr. dannedes et Ministerium Brisson (Apr.
1885—Juni 1886), som det omsider lykkedes at
faa Listevalgene indførte, og de Deputeredes
Tal forøget til 584. Men ved de ny Valg valgtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
