Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 668 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Departementer	Størrelse km2	Folketal 1911	Indb. pr. km2	Departements Hovedstæder og større Byer
Overført	459502	35814367
Dordogne	9224	437432	47.4	Perigueux 33548.
Gironde	10726	829095	77.3	Bordeaux 261678.
Lot-et-Garonne	5385	268083	49.8	Agen 23294.
Tarn-et-Garonne	3731	182537	48.9	Montauban 29778.
Landes	9364	288902	30.8	Mont-de-Marsan 12091.
Gers	6291	221994	35.3	Auch 13638.
Haute-Garonne	6367	432126	67.9	Toulouse 149576.
Basses-Pyrénées	7712	433318	56.2	Pau 37149, Bayonne 27886, Biarritz 18260.
Hautes-Pyrénées	4584	206105	45.5	Tarbes 28615.
Ariege	4903	198725	40.5	Foix 6806.
Corse	8722	288820	33.1	Bastia 29412, Ajaccio 19227.
Hele Frankrig	536464	39601509	73.8

Puy-de-Dôme, Savoyen, Alpes-Maritimes og
Pyrénées-Orientales afgrænses F.’s sydøstlige Del
og Middelhavskysten, og endelig er (fra Tarn til
Ariège) samlet den sydvestlige Del, Egnen omkr.
Garonne og dens Bifloder og N. f. Pyrenæerne.
Sidst er anført Øen Corsica.

Gennemsnitstallet for Befolkningstætheden
i F. var i 1911 73,8 Indb. pr km², ell.
omtr. som i Danmark, Ungarn ell. Tyrkiet, men
langt under Tyskland og Storbritannien (125 og
149). Tætheden var 1881: 72, 1841: 65, 1821: 56.
De tættest befolkede Distrikter findes omkring
Paris, i de nordligste Egne, i Normandiet og
ved de store Floders Mundinger (Loire,
Garonne, Rhône), omkr. Lyon, ved Rivieraen og
i de til Elsass-Lothringen grænsende Egne.
Tyndest befolkede er de Dept., der ligger i
Bjergegne, Alperne, Côte-d’Or, Cevennerne (Dept.
Lozère, Aveyron) ell. Hedeegne (Landes, Gers).
Befolkningstætheden staar ogsaa i nøje
Forbindelse med Fordelingen mellem Land
og By. Grænsen herimellem er efter
administrativ Praksis sat ved Kommuner med over ell.
under 2000 Indb. Kommuner med over 2000
(Bybefolkningen) talte 1911: 17,5 Mill. Indb., de
øvrige Kommuner (Landbefolkningen) 22,1 Mill.
ell. henh. 44,2 og 55,8 % af hele Befolkningen.
Den forholdsvis største Bybefolkning findes,
foruden i Dept. Seine, Seine-et-Oise og Marne,
i Dept. Nord og Pas-de-Calais, Seine-Inférieure,
Meurthe-et-Moselle, Rhône samt langs
Middelhavet: Alpes-Maritimes, Var, Bouches-du-Rhône,
Hérault og i forsk. spredte Dept. med store
Byer. Mest udpræget Landbefolkning har Dept.
i Bretagne, Normandiet, Højlandene og
Bjergegnene og visse Egne ved Garonne. Idet
Bybefolkningen har været i stadig Vækst,
Landbefolkningen i Tilbagegang, sker der stadig
Forskydning i Retning af Bybefolkningens
Overvægt; 1911 udgjorde den som nævnt 44,2 %,
1891 37,4, 1861 28,9 og 1846 24,4. De største
Byer er Paris (2888000), Marseille (550000),
Lyon (523000), Bordeaux (261000), Lille (217000),
Nantes (170000), Toulouse, Saint-Étienne, Nice
Le-Hâvre, Rouen, Roubaix, Nancy, Reims,
Toulon (100—150000); desuden havde 24 Byer
50—100000 Indb.; 41: 30—50000, 55: 20—30000, 163:
10—20000, 373: 5—10000. Omtr. 2000 Kommuner
havde fra 2—5000 Indb., 14200 havde fra
500—2000, og 19300 havde under 500 Indb.

Gaar man tilbage i Tiden, finder man
oplyst om F.’s Folkemængde, at den ved Aar
1700 (uden Corsica, Avignon og Lothringen)
anslaas til 19 1/2 Mill., 1762 er talt 21,8, 1784
beregnes den af Necker til 24,8. 1801 var Folketallet
27349000; det stiger derefter ret jævnt med c.
5 ‰ aarlig til midt i Aarh., da det var 35700000.
Derefter aftager den naturlige Tilvækst, men
ved Nizzas og Savoyens Indlemmelse tilføres c.
700000 Indb., og ved den tysk-fr. Krigs Udbrud
1870 var Folketallet steget til over 38 Mill.
Efter Krigen var Folketallet c. 2 Mill. mindre,
og siden er det steget: i 1870’erne og 80’erne
med 3 à 4 ‰ aarlig, i 1890’erne og siden med
omkr. 1 ‰ aarlig, saaledes at F. ved Krigens
Udbrud 1914 næppe har haft over 40 Mill. Indb.
Den forholdsvis ringe Fremgang i F.’s Folketal
har ændret dets Plads mellem de store
Nationer. Midt i forrige Aarh. er Frankrig
og Tyskland omtr. lige store, med 35 Mill. Indb.,
Østerrig-Ungarn havde 31. Storbritannien 28,
Italien 25 Mill.; ved Aarhundredskiftet har
Tyskland 56, Østerrig-Ungarn 45, Storbritannien 42,
Frankrig 39, Italien 33 Mill., og ved den store
Krigs Udbrud havde Forholdene forrykket sig
end mere. Tyskland havde 68, Østerrig-Ungarn
52. Storbritannien 47, Frankrig 40 og Italien 36
Mill. Indb.

De større Byers Vækst ses af flg. Tabel:

	Indbyggertal (i Tusinder)
	1911	1901	1851	1801
Paris	2888	2448	1053	547
Marseille	551	404	195	111
Lyon	524	416	177	110
Bordeaux	262	252	131	91
Lille	218	201	76	55
Nantes	171	123	96	74
Toulouse	150	150	93	50

Af de andre større Byer er Nizza og Nancy
voksede ret stærkt i de senere Aar, hvorimod
andre (Saint-Étienne, Roubaix, Toulon) ligesom
Toulouse har været stillestaaende. Paris holder
endnu Stillingen som Verdens trediestørste By
(efter New York og London), men Storbyernes
faktiske Grænser er i øvrigt saa ubestemte, at
en Sammenligning mellem deres Størrelse er
usikker. Med sine Forstæder naar Berlin omtr.
op paa Højde med Paris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>