Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franklin, Benjamin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Artikler til Broderens Blad. Da han følte sig
tilsidesat af Broderen, drog han Oktbr 1723 bort
fra sin Fødeby, først til New York og derfra
til Philadelphia, med en Dollar i Lommen. Han
viste sig ogsaa her som en dygtig Arbejder og
rejste Decbr 1724 til London, hvor han baade
vandt større Uddannelse i sit Fag og fl. almene
Kundskaber. Oktbr 1726 kom han tilbage til
Philadelphia, hvortil han senere var knyttet, og
hvor han 1728 blev Bogtrykker (indtil 1748) og
snart udfoldede en stor Virksomhed. Han købte
et Blad med 90 Holdere, Pennsylvania Gazette,
og drev det op til at blive det vigtigste Blad i
Nordamerika (udgav det indtil 1746); endvidere
skrev og udgav han i 25 Aar (1732—57) en
Folkekalender, Richard Saunders ell. Poor
Richards Almanach, der fik en overordentlig
Udbredelse (10000 Aftryk solgtes aarligt) og i høj
Grad fremmede Oplysningen. En Samling af de
heri efterhaanden meddelte Leveregler udgaves
1757, Poor Richard improved ell. The way to
wealth, og var i lange Tider en yndet Folkebog,
trykt mangfoldige Gange og overs. paa mange
Sprog (70 eng. og 56 fr. Udg.; ogsaa paa Dansk
»Den gamle Richards Kunst at blive rig«, 6.
Opl. 1873). Men F. var desuden Ophavsmand til
mange nyttige Indretninger. Han fik 1729 stiftet
en videnskabelig Klub, som 1743 udvikledes til
American philosophical society, og udkastede
1749 Planen til en Højskole (College), som snart
efter stiftedes i Philadelphia og blev første
Grundlag for Univ. smst.; han tog herved større
Hensyn til nyere Sprog og Naturvidenskaberne,
end Sædvane var dengang. Han fik 1732 en
offentlig Bogsamling i Stand, den første i
Nordamerika, 1735 et Brandkorps oprettet, ligeledes
det første, og senere en Brandforsikring, samt
blev 1737 Postmester. Med stor Iver drev han
fys. Studier, særlig om Elektriciteten, og var
allerede 1747 overtydet om, at Lynet var en
elektrisk Gnist; men vandt først 1752 Vished
herfor — ved at sætte en Papirsdrage op i
Tordenvejr. Opdagelsen fremdroges af Buffon i
Frankrig og skaffede F. Optagelse i det eng.
Videnskabernes Selskab og senere i mange
andre lærde Selskaber. Snart efter fulgte
Konstruktionen af Lynaflederen. Han nærede
ogsaa den Mening, at Nordlyset var en elektrisk
Fremtoning. Allerede 1742 byggede han en ny
Slags aabne Kaminer. Ogsaa andre vigtige
Iagttagelser skyldes ham.
Størst Bet. vandt han dog paa det politiske
Omraade. Allerede 1736 blev han Sekretær ved
Pennsylvanias lovgivende Forsamling, og 1751
selv Medlem af denne, samt snart en af dens
Ledere, skønt han ikke havde særlige
Talegaver. 1753 udnævnte den eng. Regering ham
til Generalpostmester for alle de
nordamerikanske Kolonier, og han forstod baade at udvikle
Postvæsenet til Gavn for Samfærdselen og at
gøre det indbringende. 1754 fik han den første
Lejlighed til at vise sin Statsmandskløgt og
Fremsynethed, idet han paa et Fællesmøde i
Albany af Udsendinge fra de 7 nordlige
Kolonier fremlagde et Udkast til et varigt Forbund
mellem dem, nærmest til Forsvar imod truende
Angreb fra Franskmændene i Kanada. Der
skulde være en Generalguvernør, udnævnt af den
eng. Konge, og en Forsamling af valgte
Repræsentanter for de eng. Kolonier (2—7 efter deres
Tilskud til de fælles Udgifter), altsaa en
Ordning i Lighed med den, som over 100 Aar
senere indførtes for Dominion of Canada.
Denne Plan vragedes dog baade af alle Kolonierne
som skadelig for deres Selvstændighed og af
den eng. Regering som en Indskrænkning i
Kronens Magt. Havde man den Gang fulgt F.’s
Raad, havde man maaske undgaaet Løsrivelsen
en Snes Aar senere. Da Krigen med Frankrig
udbrød 1756, var han virksom for at danne
en frivillig Milits (allerede 1747 gjordes de
første Tilløb dertil) og for at styrke Forsvaret
ved Forter: ogsaa fremhævede han Vigtigheden
af at faa Kanada løsrevet fra Frankrig, fordi
Kolonierne først da kunde føle sig trygge. 1757
sendtes han til England som Pennsylvanias Agent
for at hævde dets Rettigheder over for
Koloniens egl. Ejere af W. Penn’s Slægt og
godtgjorde i denne Sag sin store Dygtighed som
Underhandler. Allerede den Gang hævdede han
Koloniernes Ret til selv at give Love med Kongens
Samtykke og saaledes, at denne ikke senere
egenraadig kunde ændre dem. Under sit Ophold i
England (indtil 1762) virkede han for Toget til
Kanada og knyttede nøje Forbindelse med
frisindede Politikere og Videnskabsmænd, samt
blev 1759 Æresborger i Edinburgh og 1762
Æresdoktor i Oxford. I en mærkelig Artikel i
Annual Register (1760) fremhævede han, at
Nordamerikas Folkemængde fordobledes i Løbet af
25 Aar, og at der om 100 Aar vilde være fl.
Indb. her end i Moderlandet (en Lære, som
godkendtes af Adam Smith). 1764 sendtes F.
paa ny til England som Repræsentant for fl. af
Kolonierne og hævdede med stor Kraft og
Dygtighed baade over for Regeringen og over for
Underhuset Koloniernes Ret til udelukkende
at beskatte sig selv, saaledes fornægtende
Underhusets Myndighed til at vedtage
Skattelove for dem. Han ønskede derimod paa
ingen Maade Koloniernes Løsrivelse fra
Moderlandet og gik heri endog saa vidt, at han 1774
tilraadede Massachusetts at give Vederlag for
den ødelagte Te for saaledes at undgaa et Brud.
Alligevel vakte hans Optræden Regeringens
Harme og medførte hans Afskedigelse som
Generalpostmester. Marts 1775 vendte han
tilbage til sit Hjemland og blev straks valgt til
Medlem af Koloniernes fælles Forsamling. Han
søgte at formaa Kanada til at gøre fælles Sag
med de andre Kolonier, var 1776 Medlem af
Udvalget til at affatte
Uafhængighedserklæringen og Formand for den Forsamling, der
vedtog Pennsylvanias ny Forfatning. Endnu s. A.
sendtes han til Frankrig og udvirkede her, at
den fr. Regering tidlig ydede Nordamerika
Pengehjælp og Febr 1778 godkendte dets
Uafhængighed, samt støttede dets Frihedskamp med
sin Flaade. Hans lyse Forstand og praktiske
Sans, hans videnskabelige Ry og jævne
Optræden vakte saavel Hoffets som Folkets Beundring
og Yndest, og denne fik særligt Udtryk i det
smigrende, men svulstige Vers: Eripuit coelo
fulmen sceptrumque tyrannis (han frarev
Himmelen Lynet og Tyrannerne Herskerspiret), hvis
Overdrivelse F. var den første til at erkende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
