Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franken - Frankenau, Georg Franck de - Frankenau, Georg Friedrich Franck de - Frankenau, Rasmus - Frankenberg - Frankenberg, Johann Heinrich v. - Frankenhausen - Frankenstein - Frankenthal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt en stor Mængde mindre, gejstlige og
verdslige Besiddelser, medens Rhin-F. derimod
deltes mellem den øvre- og nederrhinske Kreds.
1633 oprettede Bernhard af Weimar af
Bispedømmet Würzburg et Hertugdømme F., der
dog allerede gik til Grunde efter Slaget ved
Nördlingen (1634). Efter det tyske Riges
Opløsning (1806) forsvandt Navnet F. officielt, og
største Delen af det gl. Landomraade tilfaldt
Bayern.
(M. M.). L. K.
Frankenau [↱fraŋkəna^u], 1) Georg Franck
de, Læge, f. 3. Maj 1643 i Naumburg, d. 17.
Juni 1704. F. tog Studentereksamen 1656 i
Leipzig og begyndte sine Studier i Jena, hvor
han samtidig med Medicinen dyrkede
Digtekunsten og blev 1662 poeta laureatus. 1666 tog
han Doktorgraden i Strassburg (de colica) og
blev 1672 Prof. med. i Heidelberg og Medlem
af Wiens Acad. naturæ curiosorum, 1674
Overkirkeinspektør og 1680 Univ.’s Prokansler. 1681
blev han Livlæge hos Hertugen af Württemberg,
og i de flg. Aar kaldtes han til Livlæge for fl.
andre Fyrster, baade kirkelige og verdslige. Da
han 1689 udnævntes til Prof. med. i Wittenberg,
blev han Livlæge hos Kurfyrsten af Sachsen
og samtidig Medlem af Akademiet i Padua.
Kejser Leopold adlede ham 1692, og Aaret efter
blev han Pfalzgreve. 1695 blev han indkaldt til
Danmark som Livlæge for Christian V, og han
blev i denne Stilling, ogsaa efter at Kongen var
død. S. A. udnævntes han til Medlem af det eng.
Videnskabernes Selskab. F. udfoldede en stor
litterær Virksomhed. Hans Udg. (1688) af Paul
Zacchias’ retsmedicinske Spørgsmaal har i
nyere Tid faaet nogen Bet.; ligesaa hans Flora
Francica (1672, 1685, 1698). Hans talrige andre
Arbejder har ikke beholdt deres Værd.
2) Georg Friedrich Franck de,
Læge, ovenn.’s Søn, f. 28. Aug. 1669 i
Strassburg, d. 1732 i Kbhvn. Studerede i Heidelberg,
og efter at Faderen var flyttet til Wittenberg,
fulgte han Johan Georg III’s Hær som
Militærlæge. 1691 gik han til Holland og England, men
vendte 1692 tilbage og tog Doktorgraden i Jena
(De Epulide et Parulide) og blev 1693
ekstraordinær Prof. i Wittenberg. Han fulgte
Faderen til Danmark 1695 og blev 1701 Prof. med.
extraord. og succederede 1708 Ole Worm. Trods
F.’s Dygtighed og Lærdom har hans Skr ingen
Betydning nu.
J. S. J.
3) Rasmus, dansk Digter og Læge, ovenn.’s
Sønnesøn, f. 1767, d. 1814 i Slagelse. Efter at
være privat dimitteret tog F. 1794 med.
Embedseksamen. Under en Udenlandsrejse, hvor
F. levede i meget trange Kaar, fik han navnlig
Lejlighed til at studere Hygiejne. Da han kom
tilbage, blev han Landfysikus i Arendal, men
vendte efter faa Aars Forløb tilbage til Kbhvn,
hvor han levede i 8 Aar som Distriktslæge,
indtil han 1810 modtog Ansættelse som Læge
ved Hospitalet i Slagelse. F. var meget kendt
af Samtiden som en skattet Visedigter. 1794
havde allerede et Digt om »Christiansborg Slots
Ruiner« vakt Opsigt, men det er navnlig som
Besynger af »Druens Blod«, Venskabet og den
»kælne Glut«, i Tidens sædvanlige Smag, han
gjorde Lykke. Efter hans Død udkom hans
samlede Poesier som »Nytaarsgave for 1815«.
J. Cl.
Frankenberg [↱fraŋkənbærk], By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Chemnitz, ligger 263 m o.
H. i en smuk Dal, der gennemstrømmes af
Zschopau, og ved Jernbanen
Niederwiesa—Rosswein. (1910) 13576 Indb., mest luth. F. er
Såede for en betydelig Tekstilindustri (Uld,
Bomuld, Silke); der fabrikeres Tæpper, Portierer,
Cheviot, Kattunstoffer m. m., desuden Møbler,
Cigarer og Maskiner. I Nærheden ligger den
kommunale Park i Lützelthal og Slottet
Sachsenburg, der nu anvendes som
Opdragelsesanstalt.
G. Ht.
Frankenberg [↱fraŋkənbærk], Johann
Heinrich v., tysk kat. Prælat, (1726—1804).
Som Ærkebisp i Mecheln (fra 1759) og
Kardinal (1778) udviste han stor
Samvittighedsfuldhed og i de senere urolige Aar stor
Standhaftighed dels over for Josef II’s Reformplaner,
dels over for det Voldsherredømme, der
udøvedes af de efter 1792 i Belgien indtrængende
Franskmænd.
(J. P. B.). A. Th. J.
Frankenhausen [↱fraŋkənha^uzən], By i
Fyrstendømmet Schwarzburg-Rudolstadt,
Hovedstad i det saakaldte Unterherrschaft, ved
Foden af Schlachtberg og ved en i 12. Aarh.
anlagt Arm af Floden Wipper, ligger i en bred
og frugtbar Dal mellem Kyffhäusergebirge og
Hainleite, ved Jernbanelinien
Bretleben—Sondershausen. (1910) 6534 Indb., mest luth. Der
fabrikeres Cigarer, Sukker og Øl, og i Omegnen
findes Brunkulsgruber og Stenbrud. F. har
desuden et Saltværk med Solbad og
Helbredelsesanstalt for kirtelsvage Børn. Mod N. paa
Kyffhäusergebirge findes Ruiner af det sagnrige Slot
Kyffhausen og den prægtige, 2 km lange
Falkenburger Hule med stillestaaende Vande og
smukke Gipsdannelser. 1525 blev de oprørske
Bønder under Thomas Münzer slaaede ved det
derefter opkaldte Schlachtberg, en Skrænt af
Kyffhäusergebirge.
G. Ht.
Frankenstein [↱fraŋkən∫ta^in], By i Preussen,
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau ved
Jernbanelinien Ziegenthals—Raudten, har 2 luth.
og 3 kat. Kirker, et Lærerseminarium, et
Kloster og to Vajsenhuse. (1910) 8737 Indb., mest
kat. Industrien omfatter Fabrikation af
Straahatte, Tagpap, Teglsten og Kunstgødning. I
Omegnen brydes Magnesit og Nikkelmalm.
G. Ht.
Frankenthal [↱fraŋkənta.l], By i Bayern,
Regeringsdistrikt Pfalz, forbundet med Rhinen
ved en 4,4 km lang Kanal, er Knudepunkt paa
Jernbanelinien Neukirchen—Worms. (1910)
18779 Indb. Der findes 2 luth. og 1 kat. Kirke
og en Synagoge, en romansk Kirkeruin, et
smukt Raadhus, en Døvstummeanstalt, to
Vajsenhuse og et Museum. Industrien er ret
betydelig og omfatter bl. a. Fabrikation af
Maskiner, Dampkedler, Hurtigpresser,
Cementvarer, Sukker, Malt og Øl; desuden findes et
betydeligt Klokkestøberi. F., der allerede
omtales i 8. Aarh., blev Stad 1577 og senere
befæstet (af Kurfyrst Frederik IV). Den led
meget under Krigene i 17. Aarh., navnlig 1688—89,
da Franskmændene erobrede og afbrændte Byen
og sløjfede Fæstningen. I 18. Aarh. blev F.
under Kurfyrste Karl Theodor Hovedstad i
Pfalz og havde en berømt Porcelænsfabrik.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
