Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franco, Niccolo - Francœur, 1) François, 2) François, 3) Louis Joseph - François, Françoise - François, Havnestad - François, Alphonse - François, Jean Charles - François, Kurt v. - François, Luise von - François, Nicolas Louis - François-Vasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Forfattervirksomhed. Men da F. begyndte
at konkurrere heldig med sin Mester, rev det
ud imellem dem; F. skrev et stort Antal yderst
grove Sonetter mod sin tidligere Ven, men
Pietro havde da rigtignok ogsaa ladet ham
smage det blanke Staal. Digterinden Vittoria
Colonna plagierede han, saa at hun maatte lade
ham traktere med en Dragt Prygl. Mod Fyrster
o. a. Autoriteter var F. over alle Grænser
uforskammet, hvilket til sidst foranledigede, at han
blev hængt efter pavelig Befaling. I hans
Værker træffes Smudsighed og Ondskabsfuldhed ved
Siden af virkeligt Vid og digterisk Evne. De
mest omtalte er: Sonetterne mod Aretino,
sammen med omtr. 200 Sonetter, betitlede Priapea
(1541), Le pistole (ɔ: Breve) vulgari (1539),
Dialoghi piacevoli (1542), Il Petrarchista, Dialogo
(1541), Dialogo delle bellezze (1542) og Il
Tempio d’Amore.
(E. G.). E. M-r.
Francœur [frã↱kö.r], 1) François, Violist
i Christian IV’s Kapel (1641—43). Blev senere
Dansemester paa Sorø. — 2) François
(1698—1787), fr. Violinist, Medlem af Les 24 violons
du roi, Kammerkomponist og Operakomponist,
til sidst Direktør for Operaen i Paris og kgl.
Overmusikintendant. — 3) Louis Joseph
(1738—1804), foreg.’s Nevø, gjorde en ganske
lgn. Karriere, men mistede sine Stillinger
under Revolutionen.
A. H.
François [frã↱swa] (fr.). Frans; Françoise
[frã↱swa.z], Franciska.
François [frã↱swa], Havnestad paa Østkysten
af Martinique, Vestindien, Sukkerfabrikker og
(1911) 13233 Indb.
M. V.
François [frã↱swa], Alphonse, fr.
Kobberstikker (1811—88), var Elev af H. Dupont,
hvis Arbejdsmaade han hele sit Liv efterlignede,
uden dog at naa Mesterens Fuldkommenhed.
Dygtig var han imidlertid, og det Ry, han vandt
sig, først ved Stik efter Delaroche, ikke
ufortjent; senere fastsloges det yderligere ved andre
Gengivelser af nyere fr. Kunst og af
Renaissancens berømte Malerier, saaledes Rafael’s
»Ezechiel’s Syn« og Fiesole’s »Maria’s Kroning« i
Akademiet i Firenze. Fra 1877 til sin Død var
F. Præsident for det fr. Kunstakademi.
S. M.
François [frã↱swa], Jean Charles, fr.
Kobberstikker, (1717—69). F. udførte de fleste
af sine mangfoldige Blade dels i ren
Punktermanér, dels ved en Blanding af flere forsk.
Fremgangsmaader, Gravstik og Koldnaal,
Ætsning, Crayonteknik, og opnaaede i de bedste af
disse smukke Virkninger som i Portrætterne af
Erasmus fra Rotterdam (H. Holbein d. Y.) og
Lægen D. F. Quesnay (Frédon). Han var
gennemgaaende tro imod sine Forbilleder og
udfoldede ofte i tekn. Henseende en betydelig
Virtuositet.
S. M.
François [fraŋso↱a], Kurt v., tysk Militær
og Afrikarejsende, f. 1853. Søn af den ved
Stormen paa Spichern faldne General Bruno v. F.,
deltog som ung Officer i den fr.-tyske Krig
og foretog fra 1883 med korte Mellemrum fl.
Ekspeditioner til Afrika, saaledes til
Kongo-Egnene, Togo og tysk Sydvest-Afrika. 1889 blev
han Chef for Tropperne der og 1891 Guvernør.
1893 stormede han Witbooi’s Bjerglejr
Hornkrans. 1894 vendte han tilbage til Tyskland,
hvor han blev ansat i Marineministeriet; senere
har han foretaget større Rejser i Nordafrika
(1895), Transvaal o. a. (1899), Argentina og
Matto Grosso (1905).
C. A.
François [fraŋso↱a], Luise von, tysk
Forfatterinde, (1817—93). Allerede med sit første
større Arbejde, Romanen »Die letze
Reckenburgerin« (1871) vakte hun, der var blevet
opdraget i Stedfaderens, Krigsraad Herbst’s Hus og
senere længe havde levet hos sin Onkel, den
gennem sine Memoirer (»Ein deutsches
Soldatenleben«) kendte preuss. General Karl v. F.,
Opmærksomhed hos Kritikken. Herpaa fulgte fl.
a. Romaner fra hendes Haand, samt en Række
mindre Fortællinger, f. Eks. »Hellstädt und
andere Erzählungen« (1874) og »Natur und
Gnade nebst andern Erzählungen« (1875). Hun
har endvidere udg. en populær Skildring af den
tyske Befrielseskrig og et Lystspil »Der Posten
der Frau«, der har Syvaarskrigen til Baggrund.
1905 udkom hendes Brevveksling med Digteren
C. F. Meyer.
C. B-s.
François [frã↱swa], Nicolas Louis,
kaldet de Neuchâteau, fr. Politiker og Forf.,
f. 17. Apr. 1750 i Saffais (Dept Meurthe), d. 10.
Apr. 1828 i Paris. Allerede som Dreng vakte
han ved sine Vers Voltaire’s Opmærksomhed,
og han blev en ret anset, men nu glemt Poet.
Af større Bet. er hans Forfatterudgaver og
navnlig hans Skr om Landvæsen. Han var
1783—88 Generalprokurør paa San Domingo, blev
1791 Medlem af den lovgivende Forsamling og
n. A. af Konventet; men Septbr 1793 havde han
det Uheld, at Velfærdskomiteen for at ramme
det forhadte Théâtre Français, der just
opførte hans Pamela, stemplede Stykket som
aristokratisk og lod ham, arrestere sammen med
Personalet. Robespierre’s Fald reddede F.’s Liv.
Under Direktoriet var han Indenrigsminister
1797—99 og en kort Tid selv Direktør; han
gjorde sig fortjent ved at foranledige
Industriudstillinger, reformere Landets Kanalsystem og
fremhjælpe Undervisningsvæsenet. Under
Konsulatet og Kejserdømmet var han Medlem af
Senatet, 1804—06 dets Formand. 1808 blev han
Greve. Han spillede ingen stor politisk Rolle,
og efter Revolutionen levede han tilbagetrukken.
1816 blev han Medlem af Akademiet.
P. L. M.
François-Vasen [frã↱swa-] kaldes alm.
(efter Finderen) en af de mærkeligste og vel den
figurrigeste af alle gr. malede Vaser; den
opbevares i Mus. i Firenze, er fundet ved Chiusi,
men som saa mange andre Kar, hvis Findested
er Etrurien, forfærdiget i Grækenland. Det er
en stor, tohanket Kumme, malet af Klitias og
udgaaet fra Ergotimos’ Værksted i Athen i
første Halvdel af 6. Aarh. f. Kr. Enhver Flade,
som Karret frembyder, er dækket med Billeder
i tidlig-arkaisk Stil, oplyste ved talrige
Indskrifter, der endog nævner Dyr og livløse
Genstande ved Navn. Fremstillingerne, der for
største Delen hører til den ældre gr. Kunsts
Yndlingsemner, er flg.: den kalydoniske Jagt,
Theseus’ Hjemkomst fra Kreta, Væddekørsel ved
Patroklos’ Begravelse, Kamp mellem Kentaurer
og Lapither, Peleus’ og Thetis’ Bryllup,
Achilleus’ Overfald paa Troilos, Hefaistos’ Indtog paa
Olympen, Ajas med Achilleus’ Lig, Gorgo, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
