Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Francesca, P. di Benedetto de Franceschi, Pietro∫ - Francesca - Franceschini, Baldassare - Franceschini, Marcantonio - Franceville - Franche-Comté
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han med gennemtrængende Forskerblik ny
Skønhedsværdier. Han er en Renaissancens
tekniske Stifinder, baade ved fortræffelig
Gengivelse af Perspektiven og ved plastisk
Rumillusion (Eks.: »Kristi Fødsel«, Londons
Nat-Gal., »Forkyndelsen«, Perugia, ved Arkitekturens
Perspektivvirkning, endvidere det rene
Arkitekturbillede i Urbinos Gal., en Perle i
Perspektivvirkning). Han nøjes dog ikke med den
rene Linieperspektiv; hans Indsats i Kunsten er
fuldt saa meget den fortrinlige Luftperspektiv;
hans Landskaber har skønne fjerne Vidder, og
han har Blik for Lokalfarvernes
Refleksvirkning (Eks.: Mad. d. Misericordia) og for
Sollysets Spil (»Kristi Daab«, Londons Nat. Gall.),
og han peger saaledes langt fremad mod
Nutidskunst. Ogsaa i Portrætfaget er han i
Forbindelse med Dom. Veneziano med til at forny
Kunsten, saaledes med de landskabelige
Baggrunde, hvorpaa Profilhovederne tegner sig.
Han skrev ogsaa om Perspektiven i Kunsten:
Da prospectiva pingendi (Manuskr. i det
ambrosianske Bibliotek i Milano). (Litt.:
Watters, F. [London 1901]; Witting, »P., dei
F.« [Leipzig 1903]).
A. Hk.
Francesca [fran↱t∫eska], da Rimini,
Datter af Guido di Polenta, Herre af Ravenna, blev
gift med Gianciotto Malatesta, Søn af Riminis
Behersker. Medens F.’s Ægtefælle var hæslig og
plump, var hans Broder Paolo en smuk ung
Mand, og han og F. forelskede sig i hinanden.
F.’s Mand overraskede dem og dræbte dem i
sit Raseri begge to. Dette gik for sig 1284 ell.
1285 i Byen Pesaro. Begivenheden har givet
Stof til en af de skønneste og berømteste
Episoder i Dante’s »Guddommelige Komedie« (5.
Sang af »Helvede«, Vers 73—142). Emnet er
senere benyttet af andre Forf., Silvio Pellico,
Paul Heyse, Gabriele d’Annunzio o. fl. (Litt.:
Ch. E. Yriarte, Françoise de R. dans la
légende et dans l’histoire [1883]; C. U. Posocco,
F. da R. secondo la storia e secondo l’arte
[1892]).
(E. G.). E. M-r.
Franceschini [frant∫e↱skini], Baldassare,
kaldet il Volterrano, ital. Maler, f. 1611 i
Volterra, d. 1689 i Firenze, Elev af M. Roselli i
Firenze, knyttet til Medici’erne, har udført
talrige Fresker i florentinske Kirker, Paladser og
Villaer (»Maria’s Kroning« i Sta Annunziatas
Kuppel o. s. fr.).
A. Hk.
Franceschini [frant∫e↱skini],
Marcantonio, ital. Maler, f. 1648 i Bologna, d. smst. 1729.
F., Elev af C. Cignani, var en dreven
Freskomaler i den dekorative Stil og sluttede sig
ganske til Carracci’ernes Skole. Han arbejdede med
overordentlig Lethed; i Løbet af et Par Aar
udsmykkede han saaledes Kirkerne S.
Bartolommeo og Corpus Domini i Bologna med Fresker,
i nogle faa Maaneder udførte han store
dekorative Arbejder for Slottet i Modena (1696); hans
Freskoudsmykning af den store Sal i Genuas
Raadhus gik til Grunde 1777 ved Ildebrand.
Nogle Aar arbejdede F. paa Freskerne (Venus
med Amor o. s. v.) i det fyrstelige
Lichtensteinske Palæ i Wien. Til hans kendteste
Staffelibilleder hører »Bodfærdig Magdalena« (Dresdens
Gal.), en lgn. Fremstilling samt »Den hellige
C. Borromeo hos de Pestsyge i Milano« og
»Caritas« i Wiens Hofmuseum.
A. Hk.
Franceville [frã.s↱vil], fr. Militærstation i
Vestafrika i Kolonien Gabun (fr. Kongo), ligger
paa højre Bred af Ogove kun lidt Syd for
Ækvator.
C. A.
Franche-Comté [frã.∫-kǡ↱te] er den gamle
Provinsbetegnelse paa de Egne mellem
Saône-Floden og Jura-Bjergene, som omfatter de
3 Dept.: Doubs, Jura og Haute-Saône, der
tilsammen er c. 15700 km2 med 830000 Indb., og
hvis største By er Besançon (c. 60000 Indb.).
Dette Seqvanernes gl. Land kom ved Delingen
af det frankiske Rige 843 til Lothar’s Del. Ved
hans Død 855 tilfaldt det hans Søn Lothar, og
ved Delingen af dennes Lande 870 kom den
vestlige Del med Besançon til Frankrig, den
østlige til Tyskland. 888 kom det til at tilhøre
det af Hertug Rudolf oprettede transjuranske
Burgund, der 933 sammensmeltedes med det
cisjuranske Burgund til Kongeriget Arelat. 1032
forenedes dette ved Arv med Tyskland, og i
den flg. Tid herskede i F.-C. en Greveslægt
som tyske Vasaller, medens Besançon dannede
et selvstændigt Ærkebispedømme. I denne Tid
opkom Betegnelsen »Freigraffschaft« Burgund
ell. blot i den fr. Form »F.-C.«. 1148 arvede
Beatrix Frigrevskabet, og ved hendes Ægteskab
med Kejser Frederik Barbarossa kom det under
denne; ved hendes Død tilfaldt det deres Søn
Otto og arvedes siden i hans Slægt.
Lensopløsnirgen var her lige saa fuldstændig som i alle
disse tysk-franske Grænselande, og Besançon
spillede nu en stor Rolle som fri Kommune. En
senere Greve af F.-C., Otto IV, lod sin Datter
ægte Filip IV af Frankrig’s Søn, den senere
Filip V, hvorpaa Filip IV bemægtigede sig F.-C.
Efter hans Død 1314 tilfaldt Landet da Filip V,
men ved dennes Død 1322 beholdt hans Enke
det, og det skiltes saaledes atter fra Frankrig.
Hendes Datter ægtede Eudes IV Hertug af
Burgund, hvormed F.-C. nu forenedes. Eudes
fulgtes af sin Sønnesøn Filip de Rouvres
(1319—61), ved hvis Død F.-C. tilfaldt hans
Grandtante, Margrete af Flandern. Dennes Arving
ægtede Filip den Dristige af Burgund, som
derved 1384 kom i Besiddelse af F.-C. Dette fulgte
nu det burgundiske Riges Skæbne (se
Burgunder) til 1477. Ved Karl den Dristige’s
Død bemægtigede Ludvig XI sig straks
F.-C. Den retmæssige Arving Marie af Burgund
ægtede imidlertid Maximilian af Østerrig, og
Ludvig’s Kampe mod denne var uheldige. Ikke
desto mindre beholdt han efter Marie’s Død ved
en Aftale med de flamske Byer i Arras 1482
foruden meget andet ogsaa F.-C. 1493 afstod
dog Karl VIII dette ved Freden i Senlis til
Maximilian’s Søn Filip af Østerrig. Ved dennes
Død 1506 arvedes det sammen med de andre
burgundiske Lande af Karl V, der da kun var
6 Aar gl. F.-C.’s gl. Vasalforhold til den tyske
Kejser ordnedes nu ved dets Optagelse i den
1512 oprettede burgundiske Kreds, og det
styredes i den flg. Tid alm. af de samme
Statholderinder som Nederlandene. Ved Delingen
af de habsburgske Lande 1556 kom det til
Spanien, og ogsaa her forfulgte Filip II den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
