Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fotografiske Objektiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sidste Tilfælde skal der fremstilles 3
nøjagtig lige store Billeder, fotograferede henh.
ved røde, grønne og blaa Straaler, der
udsondres ved passende Lysfiltre. Apokromater kan
fremstilles ved Hjælp af de ny Glassorter med
proportional Dispersion (se Akromatisme).
De forsk. Ojektivtyper. Her kan kun
omtales de vigtigste og mest typiske
Repræsentanter for de forsk. Grupper af fot.
Objektiver. Det ældste virkelige fot. Objektiv er
Matematikeren Petzval’s berømte
Portrætobjektiv fra 1840 (Fig. 6, relativ
Aabning 1:3,4) med fuldkommen sfærisk og
kromatisk Korrektion i Billedets Midte, men kun
med et meget lille, skarpt Billedfelt; det havde
kem. Fokus, men er senere blevet fot.
akromatiseret og anvendes stadig. Før dette, altsaa
i Fotografiens allerførste Dage, havde man kun
alm. akromatiske Linser til fot. Objektiver;
deres ringe Lysstyrke var saa meget uheldigere,
som de første fot. Metoder var meget lidt
lysfølsomme; de første Optagelser af levende
Personer krævede da ogsaa 10—20 Min.’s
Eksponering. Trangen til et lysstærkt
Portrætobjektiv var derfor meget stærk, saa at Petzval’s
Objektiv bidrog væsentligt til hurtigt at gøre
Fotografien populær. Men det var uanvendeligt
til Landskabs- og Gruppeoptagelser p. Gr. a.
det lille Billedfelt, der ikke bliver meget større
ved Afblænding. Her var man stadig henvist til
at anvende den alm. akromatiske Linse, og i de
flg. Aar søgte man da at forbedre denne. Den
anvendes endnu meget som »Landskabslinse«
med foranstaaende Blænder i ganske billige
Kameraer; den kan rigtigt konstrueret endnu
arbejde med en relativ Aabning paa c. 1:12,
og ved Landskabsoptagelser generer den
uundgaaelige Fortegning ikke meget.
Bestræbelserne for at faa et bedre, navnlig fortegningsfrit
fot. Objektiv for Amatørfotografer blev i de
første Aar særlig drevet i England; de førte til
Opdagelse af Fordelene ved det symmetriske
Objektiv og endvidere (omkr. 1860) til
Konstruktion af forsk. Objektiver, der nu ikke har
megen Bet., derimellem de første storvinklede fot.
Objektiver (saaledes Harrison’s Kuglelinse).
Omkr. 1865 bragte Tyskland et meget vigtigt
Fremskridt ved Steinheil’s Aplanat
(Fig. 7), der ogsaa er symmetrisk, d. v. s., som
Fig. viser, bestaar af to ens Halvdele, anbragte
symmetrisk og med Blænderen midt imellem
dem. Fordelene herved, Ophævelsen af
Fortegning og Koma, er omtalt; dertil kommer
Fordele ved Akromatiseringen. Det store
Fremskridt, denne Aplanat betød, skyldtes den
Fuldkommenhed, der var naaet i
Objektivhalvdelenes Korrektion. Den udførtes i forsk.
Lysstyrker, som Gruppe-, Landskabs- og
Storvinkel-Aplanat (Fig. 8). Den lysstærkeste (1:4,5) kunde
endogsaa bruges som Portrætobjektiv;
Storvinkelaplanaten med 1:18 havde et Synsfelt paa
104°. Disse Aplanater blev dengang meget
udbredte og hørte til Fotografernes nødvendigste
Udstyr; de bragte store Fremskridt i Retning
af at kombinere bet. Lysstyrke med et ret bet.
Synsfelt ved vinkeltro Afb., men Ophævelsen af
Astigmatismen var endnu ikke naaet. Aplanater
med en Middellysstyrke bruges endnu en Del i
billigere Kameraer; naar den forreste
Objektivhalvdel skrues af, faar man en særdeles
brugbar Landskabslinse med dobbelt saa stor
Brændvidde som selve Objektivet.
Først efter at Jena-Glasværket havde
frembragt de nødvendige ny optiske Glassorter,
lykkedes det 1890 P. Rudolph hos Zeiss at
konstruere det første betydningsfulde
anastigmatiske Objektiv (Fig. 9). Det
hedder nu Protar og faas nu (i en lidt
anden Konstruktion end vist) kun som
Storvinkelobjektiv med de relative Aabninger 1:9 og 1:18,
hvoraf det første endnu delvis er anvendeligt
til Momentfotografi. De flg. Aar bragte
Anastigmat-Aplanater (der forener begges Fordele),
nemlig først Goerz’
Dobbelt-Anastigmat (nu Dagor, Fig. 10) med c. 1:7 for de
mindre Numre og derefter lgn. Objektiver fra
Voigtländer (Collinear) og fra Steinheil
(Orthostigmat). Men omtr. samtidig konstruerede
Rudolph meget fuldkomne Anastigmater,
bestaaende af et af 3 ell. 4 enkelte Linser
sammenkittet System i St f. de andres adskilte
Linsesystemer; ved at sammensætte to
symmetriske af disse faas lgn. Anastigmat-Aplanater,
nu Dobbelt-Amatar (1:6,8) og Dobbelt-Protar
(op til 1:6,3), der er ret lysstærke og meget
fuldkomne Universalobjektiver; Baglinsen kan
i begge bruges som Landskabslinse. Den store
Fordel ved disse Objektiver er imidlertid, at
Enkeltlinserne er saa godt korrigerede, at man
ikke behøver at sætte to ens sammen til et
symmetrisk Objektiv, men ogsaa kan
sammensætte to med forsk. Brændvidde til et lige saa
fuldkomment Objektiv (Fig. 11 viser en saadan
Dobbelt-Protar). Derved dannes
Objektivsæt, Sæt af fot. Objektiver med forsk.
Brændvidder, hvilket kan frembyde adskillige
Fordele. Købes 3 enkelte Protar-Linser, raader man
saaledes over 6 forsk. Brændvidder, de 3
enkelte Linsers og de 3 Kombinationers, og altsaa
over 6 forsk. Forstørringer. Disse Sæt har dog
ikke fundet videre Udbredelse; da de fordrer
meget forsk. Udtræk af Kameraet, kan dette
ikke gøres saa stabilt, og det Udstyr, der skal
medføres, bliver tungere og fylder mere; tillige
betyder Omskiftningerne naturligvis en vis
Ulejlighed.
Ingen af de nu omtalte yderst fuldkomne
anastigmatiske Dobbeltobjektiver (altsaa med 4
Flader mod Luft) har Lysstyrke større end c.
1:6, og en væsentlig større Lysstyrke
kan overhovedet ikke opnaas ad denne Vej. Det ny
Konstruktionsprincip, der har givet de moderne
lysstærke Anastigmater, som bet. den fot.
Optiks Kulmination og næppe endnu lader mere
tilbage at ønske, kan maaske føres tilbage til
Cooke-Linsen af H. Taylor (1893), en
meget fuldkommen Anastigmat bestaaende af 3
enkeltstaaende Linser. Den første tyske
Konstruktion (Planar) stammer ogsaa fra
Rudolph; den anvendes nu mest til
Mikrofotografi, Reproduktion, Forstørring, Projektion o.
l. Alle optiske Firmaer fører nu saadanne
meget lysstærke Konstruktioner med 3 ell. 4
Linser (6 ell. 8 Flader mod Luft) og med meget
forsk. Navne, der her maa forbigaas; de fleste
er symmetriske ell. omtr. symmetriske, og i dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
