Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foster (Embryo eller Foetus) - Foster (jur.) - Foster, engelsk Vægt - Foster, Birket - Foster, John Wells - Foster, Michael - Foster, Stephens Collins - Fosterbevægelser - Fosterblære - Fosterdele - Fostrets Holdning - Fosterfordrivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne drives det samlede Blod ved Hjertets
Tryk dels ud til Fosterlegemets enkelte Dele,
dels gennem Navlepulsaarerne tilbage til
Moderkagen, hvor det paa ny iltes o. s. v.
Umiddelbart efter Fødslen forandres disse Forhold
aldeles. Samtidig med den første
Aandedrætsbevægelse, hvorved de hidtil smaa og
sammenfaldne Lunger udvides, faar Blodet fra højre
Hjertehalvdel let Adgang til Lungernes
rummelige Karsystem; det søger derfor ind i dette
og benytter ikke mere Ductus Botalli ell.
Foramen ovale, som derfor hurtig lukker sig;
samtidig ophører Blodstrømmen til og fra
Moderkagen (bl. a. ved Navlesnorens Sønderrivning
ell. Underbinding). Det fra Legemet kommende
Veneblod pumpes nu altsaa af højre
Hjertehalvdel gennem Lungen og herfra i iltet
Tilstand til venstre Hjertehalvdel, der gennem
Aorta befordrer det ud i Legemet.
S. B.
Foster (jur.), se Fødsel.
Foster [↱fåstə], engelsk Vægt for Bly, = 28
Cwt. = 1422,5 kg.
H. J. N.
Foster [↱fåstə], Birket, eng. Tegner og
Maler, f. 4. Febr 1825 i North Shields
(Northumberland), d. 1899. Han begyndte som Tegner for
Træsnit, illustrerede meget for Illustr. London
News og udgav 1850 sit første større Værk:
Illustrationer til Longfellow’s »Evangeline«, der
efterfulgtes af lgn. Arbejder over Digterværker
af Wordsworth, Goldsmith, W. Grey, Beattie’s
»Minstrel« m. fl. Hans meget populære, ofte
reproducerede Akvarelkunst (som han dyrkede fra
1860, og som 1862 skaffede ham Medlemsplads i
Akvarelmalernes Forening) giver landskabelig
hyggelige Scener og vellykkede Skildringer af
Barnets Liv: »Nøddeplukningen«, »Møllen«,
»Kornmarken« etc. 1880 udkom i München et
»B. F. Album«. (Litt.: Huish, »B. F.«
[1890]).
A. Hk.
Foster [↱fâstə], John Wells, amer.
Geolog og Ingeniør, f. 3. Marts 1815 i Petersham
(Massachusetts), d. 20. Juni 1873 i Chicago. F.
virkede ved United States Geological Survey og
undersøgte bl. a. Ohios geol. Bygning samt
Kobber- og Jernforekomsterne i
Michigan-Distriktet. Af hans Afh. kan nævnes Report on the
Geology and Topography of the Lake Superior
Land District in the State of Michigan (2 Bd,
1850—59), The Mississippi Valley (1869) samt
Prehistoric Races of the United States of
America (4. Udg., 1878).
J. P. R.
Foster [↱fåstə], Michael (1836—1907), eng.
Fysiolog, Prof. ved Univ. i Cambridge. Bl. hans
Arbejder er det mest kendte: Lectures on the
history of physiology (1901).
L. F.
Foster (↱fåstə], Stephens Collins, amer.
lyrisk Digter, (1826—64), var en meget
produktiv og populær Folkedigter, der selv skrev
Melodier til sine Sange, af hvilke mange er
Negersange, der giver ypperlige Billeder af
Negerlivets Glæder og Sorger. Særlig populære er
The old Folks at Home og My old Kentucky
Home. Melodien til den første af disse anses for
at være den bedste Melodi, der er frembragt i
Amerika.
I. O.
Fosterbevægelser, de Bevægelser, Fosteret
foretager i Moders Liv, og som i Reglen er
følelige for Moderen omtr. fra Midten af
Svangerskabet; Kvinder, der har født før og derfor
kender de derved frembragte Fornemmelser af
Erfaring; føler dem stundom noget tidligere,
Førstefødende noget senere, men i mange
Tilfælde slaar det nogenlunde til, naar man
regner, at der er omtr. Halvdelen af
Svangerskabstiden (altsaa c. 20 Uger) tilbage fra den Dag,
F. først føltes. F. fornemmes fra Beg. som
smaa Puf ell. Stød, bliver senere stærkere, kan
endog blive smertefulde. Ved Undersøgelse af
Underlivet kan man ogsaa føle F., undertiden
kan man høre dem som en fjern Plasken, endnu
noget før Moderen kan føle dem. F.’s
Hyppighed og Styrke veksler i høj Grad i forsk.
Svangerskaber; men ogsaa i samme Svangerskab
kan de være meget varierende, ganske udeblive
i Timer, ja Dage. En fuldstændig Udebliven i fl.
Dage vil dog altid vække Mistanke om Fosterets
Død, især hvis der forud for Ophøret er gaaet
meget heftige F. F. føles ofte stærkest, naar
Kvinden lægger sig til Sengs. Under Fødslen
føles sjælden F. Paavisningen af F. er af stor
Bet. for Diagnosen af et Svangerskab.
Lp. M.
Fosterblære, se Klækning.
Fosterdele kaldes de Dele af Fosteret, som
man kan føle ved Undersøgelse af Moderen, dels
gennem Moderskeden, dels og navnlig gennem
Underlivsvæggen. Man skelner mellem
Smaadele (Fødder Ben, Hænder, Arme) og større
Dele (Hoved, Sæde, Ryg). Eftervisning af F.
er af stor Bet. for Diagnosen af et Svangerskab
og for Erkendelsen af Fosterets Leje og Stilling,
ligesom ogsaa for Paavisningen af et
Tvillingsvangerskab.
Lp. M.
Fosterets Holdning, se Fosterleje.
Fosterfordrivelse (eng. criminal abortion,
fr. avortement criminel, tysk »Fruchtabtreibung«
ell. »Abtreibung der Leibesfrucht«), kunstig
fremkaldt Udstødelse af Fosteret, før det er
levedygtigt; hvis dette sker efter Lægens
Anordning for at undgaa Farer for Moderens Liv og
Sundhed, regnes det dog ikke til F. Drab af
Fosteret i Moders Liv henhører ogsaa til F.;
det døde Foster vil desuden før ell. senere
udstødes. Saa langt Historien gaar tilbage, har
F. været benyttet og er hos nogle Folkeslag
blevet betragtet som en tilladelig
Fremgangsmaade, hos andre som en Forbrydelse. I sidstnævnte
Henseende deltes dog ofte Svangerskabstiden i
to Perioder; i 1. Halvdel af Svangerskabet var
F. tilladelig, men i sidste Halvdel, hvor Fosteret
var dannet og havde faaet »Sjæl«, var F. kun
en Slags Barnemord. Da Fosterets Dannelse
imidlertid begynder fra det Øjeblik, Ægget
befrugtes, har en saadan Adskillelse ikke kunnet
opretholdes, og efter de fleste Landes
Lovgivning straffes F. strengt i hele
Svangerskabstiden.
De til F. benyttede Midler kan deles i 3
Klasser: Medikamenter, forsk. udvortes
Manipulationer og Indgreb i selve Livmoderen.
Af Medikamenter kan der snart ikke
nævnes det, der ikke har været forsøgt i dette
Øjemed. Som de mest benyttede kan nævnes
visse Arkana som Haarlem-Draaber og
Kron-Essens samt endvidere Sekale (Meldrøje),
Sabina (Sevenbom), Aloë, Asa foetida
(Dyvelsdræk), Safran, Vanille, Cantharider, Fosfor. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
