Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foster (Embryo eller Foetus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urtarmen, der munder med en enkelt Aabning,
Urmunden (Fig. 2, O), og hvis Legeme
dannes af et indre og et ydre Lag Celler, henh.
det indre Kimblad ell. Entodermen
og det ydre Kimblad ell. Ektodermen.
Denne Kløvningsmaade ses især hos ganske
smaa Æg; hvor Ægget er forsynet med en stor
Næringsmasse, Blomme, sker der ingen
Indkrængning (Invagination), men en Spaltning
(Delamination) i to Lag, Ektoderm og Entoderm.
— Mellem de to Lag opstaar i alle Tilfælde
senere et tredie Lag, det mellemste
Kimblad ell. Mesodermen, hvis
Dannelsesmaade har givet Anledning til forskellige
Teorier (se Coelom-Teorien). I
Virkeligheden dannes det næppe overalt i Dyreriget
paa samme Maade; ofte, og saaledes vist hos
Hvirveldyrene, dannes det ved en
Foldningsproces af Ekto- og Entodermen i Forening, som
da overhovedet Krængninger og Foldninger af
Kimbladene spiller en stor Rolle under F.’s
videre Udvikling. Hos alle højere Dyr, fra
Ledormene af, spaltes Mesodermen i et ydre
og et indre Blad, nemlig Hudmuskelpladen
(somatopleura) og Tarmtraadpladen
(splanchnopleura, se Fig. 3); mellem disse to Blade ligger
Legemshulen (Coelomet), der hos
Hvirveldyrene udvikler sig til Bryst- og
Bughulen samt Hjerteposens Hulhed. Kimbladene
har under den videre Udvikling hver sin
bestemte Opgave. Af Ektodermen dannes hele
det ydre Dække for Legemet, nemlig Overhuden
med Hudkirtlerne og Haarene, endvidere det
centrale Nervesystem og de vigtigste Dele af
Sanseorganerne. Af Entodermen dannes hele
Tarmkanalens Epitel og alle de som
Udkrængninger fra dette anlagte Kirtler (Tarmkirtler,
Lever, Bugspytkirtel, Lunger o. s. v.); desuden
den provisoriske Dannelse Chorda (s. d.). De
øvrige Væv og Dannelser opstaar af (ell. i det
mindste i) Mesodermen, saaledes Bindevævet,
Blodkarsystemet, Musklerne, Urin- og
Kønsorganerne o. s. v.
Hos Mennesket kender man ikke med
Sikkerhed F.’s Udvikling i det første Par Uger efter
Befrugtningen; men da det ubefrugtede
Menneskesæg har den største Lighed med et
Pattedyræg, og da der paa de senere, bekendte Trin
er den nøjeste Overensstemmelse mellem
Menneskets og Pattedyrenes F.-Dannelse, tør man
nok gaa ud fra, at ogsaa de mellemliggende
Stadier er ens. Som Følge af
Pattedyræggets Kløvning opstaar en lille Blære,
Kimblæren (Kimsækken,
Blastoderm-Blæren), der dannes af et enkelt Lag Celler
undtagen paa et bestemt Sted, Kimpletten
(area embryonalis), hvor Celleformeringen er
livligere og frembringer Ekto- og Entodermen,
som efterhaanden vokser rundt langs Indsiden
af Kimblæren. Snart ser man i den Del af
Kimpletten, der svarer til den senere Bagende,
en lille mørk Stribe, Primitivstriben;
det er Mesodermen,
der nu er ved at
danne sig mellem
Ekto- og Entodermen.
Foran denne Stribe
fremkommer lidt
senere en Fure,
Medullarrenden; det er
Beg. til den
Indfoldning af Ektodermen,
hvoraf det centrale
Nervesystem senere
fremgaar, idet
Renden bliver dybere,
dens Rande nærmer
sig til hinanden og til
sidst vokser sammen
til
Medullarrøret; dette sænker sig efterhaanden dybere og
dybere ned i Mesodermen, afbryder
Sammenhængen med Ektodermen og vokser ud til at danne
Hjerne og Rygmarv. Paa begge Sider af
Medullarrenden optræder en Række
Ursegmenter (Urhvirvler), hvoraf Hvirvelsøjle og
Rygmuskler senere fremgaar. Ved forreste Ende af
Medullarrøret ses paa hver Side i Mesodermen
et kort bøjet Rør; det er det første Anlæg til
Hjertet. Ligesom Ektodermen ved en
Længdefold paa Fosteranlæggets Rygside dannede
Medullarrøret, har Entodermen paa lgn. Maade,
fra Bugsiden af, dannet Chorda. I Mesodermen
ser vi nu ogsaa Urnyregangen (Fig. 3, 10),
hvoraf senere Urnyren udvikler sig; desuden
en Aorta-Stamme (Fig. 3, 9) paa hver Side.
Alle de nævnte Udviklinger er gaaede for sig
i Kimpletten; den øvrige Del af Kimblæren
omdanner sig derimod til Fosterhinderne
(s. d.), idet Kimpletten med det egl.
Fosteranlæg synker ind i det Indre af Blæren, hvis
Vægge efterhaanden lukker sig sammen over
den; samtidig begynder den blivende
 |
| Fig. 3. Tværsnit i Bagkroppen af et 9 Dage gammelt Kaninfoster (efter Chievitz) (forst. 160 Gange). 1. Ektoderm. 2. Medullarrende. 3. Ursegment. 4. Somatopleura. 5. Splanchnopleura. 6. Legemshulen. 7. Entoderm. 8. Chordarende. 9. Aorta. 10. Urnyregang. |
|
| Fig. 4. |
|
| Fig. 5. |
|
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
