- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
567

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foss, Alexander - Foss, Anders - Foss, Frithjof - Foss, Harald Frederik - Foss, Henrik Herman - Foss, Julius Christian - fossa - fossa Drusiana - Fossano - Fossano, Ambrogio di Stefano da

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ledes til Samarbejde med det Maal at hævde
Danmark en selvstændig Plads i de
producerende Landes Rækker, særlig efter Verdenskrigens
Afslutning. 1918 blev F. Medlem af Landstinget.
R. B.

Foss, Anders, dansk Historiker,
(1543—1607), var Biskop i Bergen fra 1583 til sin
Død og levede som saadan i stadig Kiv med
Lensmanden paa Bergenhus, Peder Thott. F.
havde gode Kundskaber i den danske Historie
og var tillige i Besiddelse af en kritisk Evne,
der paa den Tid var en Sjældenhed; i sin
Censura de Saxone Grammatico (udg. af
Rørdam, »Hist. Kildeskrifter« II, 568) angriber han
skarpt Troværdigheden af Sakse’s
Sagnfortællinger. Hans øvrige Skr er tabte.
Kr. E.

Foss, Frithjof, norsk Forf., f. i Arendal 9.
Apr. 1830, d. i Kria 26. Aug. 1899, blev jur.
Kandidat 1855, var 3 Aar i England,
praktiserede 3 Aar som Sagfører i Arendal og Kria,
hvor han gik over til Journalistik og
Forfatterskab, og debuterede under Pseudonymet Israel
Dehn med en Samling livlige »Skitser fra
London«. I Løbet af 1860’erne udgav han en lang Rk.
Fortællinger og Romaner (deriblandt »Højt og
Lavt«, »Se Tiden an«, »Excelsior« o. a.), som
var yndede p. Gr. a. deres underholdende
Egenskaber, men uden virkelig Bet. ved Siden af
den frodig opblomstrende ny norske Litt. F.
begyndte 1865 Dagbladet »Norsk Handelstid.«,
rejste 1872 til Rusland og Finland som
Handelsagent, kom 9 Aar efter hjem og var en Tid
Redaktør i Arendal, hvor han begyndte sit
fortjenstfulde, men uafsluttede Værk »Arendal Bys
Historie«.
E. S-n.

Foss, Harald Frederik, dansk
Landskabsmaler, f. 21. Aug. 1843 i Fredericia; sine
Drengeaar tilbragte han i Skanderborg, hvor
han var Discipel paa Apoteket, men kom efter
sin Konfirmation i Malerlære i Horsens; 18 Aar
gl drog han til Kbhvn og uddannede sig der i
Kunsten, dels paa Akademiet, dels under V.
Kyhn. Sine første 2 Billeder udstillede han
1865; senere har han vundet Anseelse som en
af de fineste og solideste danske
Landskabsmalere, en alvorlig, noget tungsindig
Kunstnernatur, der navnlig i sin Behandling af jyske
Hedemotiver ofte opnaar betydelige Resultater.
I sin Naturopfattelse og Farvegivning viser han
sig stærkt paavirket af Kyhn uden dog paa
nogen Maade at kunne regnes for slet og ret
Efterligner af denne Mester; særlig hans
Farvesans er fin og ejendommelig sluttet. Paa
Kunstmuseet er F. repræsenteret ved fire af sine
betydeligste Arbejder, deriblandt
»Septembertaage over mod Himmelbjerget« (1895) og
»Morgenstemning ud over Mariager Fjord« (1903).
Et stort Billede »Morgenstemning ved Thorssø«,
Silkeborg, blev købt af en Kreds af Damer,
der skænkede det som Brudegave til Prinsesse
Ingeborg af Sverige. F. vandt to Gange
Charlottenborg-Udstillingens Aarsmedaille og blev
1889 Medlem af Akademiet.
S. M.

Foss, Henrik Herman, norsk Officer
og Politiker, f. i Bergen 17. Septbr 1790, d. 21.
Septbr 1853. F. blev 1809 Artilleriofficer og
udmærkede sig det flg. Aar under Krigen med
Englænderne, da han førte Kommando over
nogle Batterier paa Langeland. 1813 vendte
han tilbage til Fædrelandet og beklædte ved
Siden af sin Officersstilling i 10 Aar en
Lærerpost ved Bergens Realskole. 1825 blev han
Kaptajn i Armeen, 1830 Batterichef, 1843
Oberstløjtnant og Bataillonschef. F. var
Repræsentant paa Stortingene 1827 og 1828 fra Bergen,
1830 fra Moss og 1833—45 fra Kria og fungerede
paa de 6 sidste Ting som Odelstingets
Præsident; han var tillige fra 1839 Statsrevisor og
fra 1840 Stortingsarkivar — Stillinger, som
antyder hans politiske Position og viser, at
det var som Stortingets Tillidsmand, han traadte
ind i Regeringen, da han 22. Marts 1845
udnævntes til Statsraad og Chef for
Marinedepartementet. P. Gr. a. Overanstrengelse
maatte han allerede Oktbr 1848 udtræde af
Regeringen. Hans mest bekendte Værk som
Stortingsmand — han tilhørte næsten stadig
Konstitutionskomiteen — er hans Indstilling om
Handelsflagets Frigivelse, foreviget i Henr.
Wergeland’s Digt »Nu hvil Dig, Borger, det er
fortjent«. Under sit Ophold i Bergen udgav F.
sammen med C. M. Falsen og J. Rein
Ugeskriftet »Den norske Tilskuer« (1817—21), og
senere (1832—34) redigerede han Tidsskr.
»Budstikken«, der udgaves af Selskabet for Norges
Vel. F. var en frugtbar Lejlighedsdigter og
Oversætter. Han overførte saaledes Tegnér’s
»Fridtjofs Saga« paa Norsk (1826, 4. Opl. 1860)
og deltog i den Strid, Welhaven’s »Norges
Dæmring« fremkaldte, med det polemiske Digt
»Tidsnornerne«. Sammen med L. Sagen udgav
han 1824 den omfangsrige og endnu værdifulde
»Bergens Beskrivelse«.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Foss, Julius Christian, dansk
Musiker, f. 21. Apr. 1879 i Dragør, Elev af kgl.
Konservatorium, Organist og Kantor ved Sundby
Kirke, Redaktør af Medlemsbladet for Dansk
Organistforening 1904—05. Studierejse til
Tyskland 1914, Sekretær i »Musikpædagogisk
Forening«, Assistent ved »Musikhistorisk Museum«.
Har udg. »Organist- og Kantorembederne i
Danmark« (1906, ny Udg. 1916), »Kortfattet
Vejledning i Musikteori« (1908).
A. H.

fossa (lat.) eller fovea, Grube, er i
Anatomien Betegnelse for rundaglige Fordybninger
paa Overfladen af Organer ell. andre
Legemsdele. F. Douglasii er en af Bughinden beklædt
Poche i Bughulen mellem Livmoderen og
Endetarmen.
S. B.

fossa Drusiana, se Drusus, N. C.

Fossano, By i det nordvestlige Italien, Prov.
Cuneo, ligger paa venstre Bred af Floden Stura,
23 km NØ. f. Cuneo. (1911) 18000 Indb. Bl. dens
Bygninger mærkes et gammelt Slot, Rester af
gl. Bymure og en anselig Domkirke. Den er
Sædet for en Biskop, har et Seminarium, et tekn.
Institut og en Dyrlægeskole. F. er en betydelig
Industriplads, hvor der navnlig fabrikeres
Silke- og Lædervarer. F. var Residens for Philibert
Emanuel af Savoyen og flere af hans
Efterkommere.
(C. A.). H. P. S.

Fossano, Ambrogio di Stefano da,
kaldet Borgognone, ital. Maler af den
milanesiske Skole, f. c. 1450 i Milano, d. smst.
1523. F., der vist var Elev af V. Foppa d. æ.,
virkede i Milano, i Pavia og det nærliggende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free