Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosforforgiftning - Fosforister - Fosforit - Fosforjodider - Fosforklorider - Fosforkobbermalm, - Fosforlatværge - Fosformetaller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstørres, Kvælstofmængden i Urinen
formindskes straks, men stiger derpaa meget stærkt,
fordi der i Urinen kommer dels Forøgelse af
nogle af de normale Bestanddele, dels optræder
abnorme Bestanddele (foruden Blod Æggehvide,
Galdefarvestof, Leucin og Tyrosin). I Løbet af
8—14 Dage kan da Døden indtræde under
tiltagende Afkræftelse, men som Regel fuld
Bevidsthed; dog kan der undertiden indfinde sig
Døsighed, Delirier og Kramper.
Hovedforandringerne i Organismen viser sig at bestaa i en
udbredt Fedtdegeneration af de vigtigste
Organer, især af Leveren. Behandlingen ved F.
bestaar hovedsagelig i en hurtig Udtømmelse af
Maveindholdet, enten ved Udpumpning ell. ved
Brækmidler, hvortil især benyttes svovlsurt
Kobberilte. Som Modgift har Terpentinolie, især den
ikke rektificerede, vist sig brugbar.
Den kroniske F. ytrer sig som den
saakaldte Fosfornekrose, en
Betændelsestilstand i Kæberne, hvoraf følger Bortdøen
(Nekrose) af selve Kæbebenet. Fosfornekrosen
kendes først fra Slutn. af 19. Aarh.’s første
Halvdel, kort Tid efter at Fosforet var blevet
taget i Brug ved Svovlstikfabrikationen. Ved
de ved Fosforets Dampe opstaaede
Oxydationsprodukter angrebes Mundhulen hos
Fabrikarbejderne, især hos dem, der havde
karierede Tænder, og lettest hos Børn og unge
Mennesker. Begge Kæber kan angribes, dog
fortrinsvis Underkæben, Tænderne løsnes og
falder ud, Kæbebenet blottes, og der afsondres
en af Fosfor lugtende Materie. Kæbebenets
Ernæring bliver umulig, det dør bort, men Løsning
og Udskillelse af Knoglen tager lang Tid, og
under den ofte aarelange Lidelse medtages
Patientens Kræfter saa meget, at Døden hyppig
bliver Følgen. Ved Indførelsen af de fosforfri
Tændstikker er den kroniske F.
efterhaanden blevet langt sjældnere, og hvor der endnu
arbejdes med Fosfor, kan Forgiftningen
undgaas ved fornuftig Fremgangsmaade (bedre
Ventilation, rigelig Vaskning af Hænderne, især
før Maaltiderne, der ikke bør indtages i
Arbejdslokalerne). Det er det gule Fosfor, der er
giftigt, hvorimod det røde, amorfe Fosfor synes
uskadeligt.
(A. F.). H. I. B.
Fosforister kaldes den Kreds af unge
æstetisk interesserede Mænd i Upsala, som i Beg.
af 19. Aarh. rejste den første systematiske
Opposition mod den hidtil dominerende fr. Smag,
som repræsenteredes af Svenska Akademien;
deres litterære Stilling svarer saaledes
temmelig nøje til den romantiske Skole i Tyskland.
De vigtigste Medlemmer af Kredsen (der ogsaa
kaldtes »Nya skolan«) var Atterbom,
Hammarskiöld, Palmblad, C. F. Dahlgren, Livijn og
Askelöf. Allerede 1805 havde de dannet et
litterært Selskab, »Vitterhetens Vänner«, der
senere omdannedes til Musis amici og derefter
til »Auroraförbundet«. Deres Organer i Pressen
var Tidsskrifterne »Polyfen« (1809—12),
»Phosphoros« (1810—13), hvorefter Kredsen fik Navn,
og »Svensk Litteraturtidning« (1813—24) samt
en Række poetiske Kalendere (1812—22).
Retningen havde i det hele en overvejende
polemisk Karakter; dens Modstandere var ikke
blot den »akademiske« Kreds, men ogsaa
»Neutrerne«: Tegnér, Wallin o. a. Paa den anden
Side var der adskilige af de uden for den egl.
fosforistiske Kreds staaende Digtere, der mere
ell. mindre var paavirkede af dens Anskuelser,
saaledes Almquist, Stagnelius og Vitalis. I
politisk Henseende var de fleste F. konservative.
F. har ligesom deres Meningsfæller i
Tyskland gennemgaaende haft den Vanskæbne at
faa deres Historie skrevet af Modstandere, se
især Fryxell, »Bidrag till Sveriges
Litteraturhistoria« (1860—62) og Böttiger,
»Auroraförbundet« (1874); sympatetisk er Skolen
behandlet af B. Norling, »Nya skolan,
bedömd i Litteraturhistorien« (1880) og F.
Vetterlund, »Från Nyromantikens dagar« (1907).
Se endvidere V. Vedel, »Svensk Romantik«
(1894).
I. F.-H.
Fosforit, se Apatit.
Fosforjodider. Fosfor og Jod danner
Forbindelserne Fosfortrijodid, PJ3, og
Fosforjodure, P2J4; det første danner
røde Krystaller, der smelter ved 55°, det sidste
smukke orangerøde Naale, der smelter ved
110°.
(O. C.). R. K.
Fosforklorider. Fosfor danner to Klorider,
PCl3 og PCl5, samt et Oxyklorid, POCl3. Lader
man Klor virke paa Overskud af Fosfor, dannes
Fosfortriklorid, PCl3, som en farveløs
Vædske af stikkende Lugt, med Kogepunkt 76°
og Vægtfylden 1,61 ved 0°; det bliver endnu
ikke fast ved ÷ 115°. I fugtig Luft udsender
det hvide Dampe, idet det sønderdeles af Vand
under Dannelse af Saltsyre og Fosforsyrling:
PCl3+3H2O=3HCl + H3PO3. Fosfortriklorid kan
opløse Fosfor og er selv opløseligt i Benzol og
i Svovlkulstof. Ved Behandling med
Kaliumklorat under Opvarmning ell. ved Tilledning af
ozonholdig Luft optager det Ilt og giver
Fosforoxyklorid, POCl3, der ligeledes er en
Vædske, som har Vægtfylden 1,7, koger ved
107,2° og ved stærk Afkøling krystalliserer; det
udsender Dampe i fugtig Luft, idet det med
Vand spaltes i Saltsyre og Fosforsyre:
POCl3+3H2O=3HCl+H3PO4; med fl. Metalklorider
danner det krystallinske Forbindelser.
Fosforpentaklorid, PCl3, fremstilles ved
Tilledning af Klor til Fosfortriklorid ell. ved
Behandling af en Opløsning af Fosfor i
Svovlkulstof med Overskud af Klor; det er en
krystallinsk Forbindelse, der har en skarp Lugt,
sublimerer ved 100° uden at smelte, og som under
forhøjet Tryk smelter ved 148°; det udsender
hvide Dampe i Luften og omsætter sig med
Vand til Saltsyre og Fosforsyre:
PCl5+4H2O=5HCl+H3PO4. Ved Ophedning til højere Temp.
dissocieres Fosforpentaklorid i Fosfortriklorid
og Klor. Alle de nævnte Klorider spiller en
vigtig Rolle ved Fremstillingen af mange
organiske Klorforbindelser.
(O. C.). R. K.
Fosforkobbermalm, se Dihydrit.
Fosforlatværge (Fosforgift,
Rottefedt) er en Blanding af Fosfor, Mel og Vand
med ell. uden Tilsætning af Fedt og farvet
sort. Benyttes smurt paa Pandekager, Brød e. l.
som Rottegift.
E. K.
Fosformetaller. Fosforets Forbindelser med
Metaller ligner ofte i visse Henseender
Metallegeringer og dekomponeres af Syrer under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
