Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 559 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foscolo, Ugo - Fosen Fogderi - Fosfater - Fosfatider - Fosfatknolde - Fosfatsediment - Fosfatsten - Fosfaturi - Fosfider - Fosfin - Fosfiner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hentydninger til Napoleon. Stykket blev
forbudt, og F. selv maatte forlade Byen. Han
levede nu et Aar i Firenze, hvor han boede paa
den skønne Villa Bellosquardo hos Komtesse
d’Albany, Alfieri’s Elskede. Her paabegyndte
han, begejstret over Canova’s Gruppe
»Gratierne«, sit Digt Delle Grazie, som han dog aldrig
fik fuldendt. Under Rejsningen mod Napoleon
efter Slaget ved Leipzig meldte F. sig atter til
Tjeneste i den norditalienske Hær; men da han
efter Østerrigernes Indtog 1814 ikke vilde
aflægge Ed til den ny Regering, flygtede han til
Schweiz. Her skrev han under Pseudonymet
Didimo Chierico paa Latin Hypercalypsis, en
skarp Satire mod de samtidige ital. Litterater.
1816 rejste han til England, hvor han fik en
god Modtagelse og vakte stor Opsigt ved sine
Forelæsninger og Skrifter. Han skrev og udgav
her fl. betydelige kritiske Arbejder om Dante
(Discorso sul testo della Divina commedia),
Petrarca og Boccaccio. Hans Liv i England var
sørgeligt. Han levede over Evne, gjorde Gæld
og maatte i sine sidste Aar ernære sig ved
Undervisning, Tidsskriftsartikler o. s. v. Han
døde i Turnham Green 1827 og blev begravet
der, men 1871 blev hans jordiske Rester ført
til Italien og bisat i Santa Croce i Firenze. Af
hans samlede Værker og Korrespondancer
udkom en Udgave i 11 Bd ved F. S. Orlandini
og E. Mayer (Firenze 1850—62, med
Supplementsbind ved G. Chiarini 1890), Digtene bl. a.
ved G. Chiarini (1890), Liriche scelte, i Sepolcri
e le Grazie, kommenteret af S. Ferrari (Firenze
1891), Le ultime lettere di J. Ortis ved A.
Martinetti og C. Anton Traversi (Saluzzo 1887).
(Litt.: F. de Sanctis, U. F. i Nuovi
saggi critici [Neapel 1888]; G. Chiarini, La
vita di U. F. [Firenze 1910] o. fl.).
E. M-r.

Fosen Fogderi er det nordligste ude mod
Havet liggende Fogderi af Søndre Trondhjems
Amt; det har sit Navn efter den store tidligere
under Navnet Følskn, nu Stor-Fosen
bekendte Gaard paa Øen af s. N. Gaarden var
fordum Kongsgaard, senere adelig Sædegaard og
er endnu en betydelig Ejendom. Yderst ved
Trondhjemsleden laa Øen Lille-Fosen
(fordum Følskn litaa), hvorpaa Byen
Kristianssund senere blev anlagt.
(J. F. W. H.). M. H.

Fosfater (Ortofosfater) ere Salte af
den trebasiske Fosforsyre (Ortofosforsyren), der
danner 3 Rækker Salte, primære, sekundære og
normale, alt efter som 1, 2 ell. alle 3 basiske
Brintatomer i Syren erstattes med Metal. De
normale og sekundære F. er sædvanlig
uopløselige i Vand, kun Alkalimetallernes F.,
med Undtagelse af Litiumfosfat, er opløselige,
og deres Opløsninger reagerer alkalisk, idet
Fosforsyren vel for det første Brintatoms Vedk.
er en nogenlunde stærk Syre, men for det andet
og tredie ret svag, saaledes at Saltene er stærkt
hydrolyserede. Mange af de primære F. er
opløselige i Vand, saaledes det primære
Kalciumfosfat Ca(H₂PO₄)₂. og disse Opløsninger
reagerer surt; saa godt som alle F. er, p. Gr. a.,
at Fosforsyren er en svag Syre, opløselige i
fortyndede stærke Syrer. Ved Ophedning i tør
Tilstand fraspalter de primære F. Vand og
danner Metafosfater: NaH₂PO₄ ÷ H₂O =
NaPO₃, de sekundære derimod
Pyrofosfater: 2Na₂HPO₄ ÷ H₂O = Na₄P₂O₇. F. af de
vigtigste Metaller omtales under hvert Metal
(se ogsaa Handelsgødninger,
Superfosfat og Thomasfosfat).
R. K.

Fosfatider er fedtagtige Stoffer, der ligesom
de egl. Fedtstoffer er uopløselige i Vand, men
opløses i varm Alkohol, Æter, Olier m. m.
Medens Fedtstoffer kun indeholder
Grundstofferne Kul, Ilt og Brint, indeholder F. desuden
Grundstofferne Fosfor og Kvælstof. F.
forekommer i næsten alle dyriske Væv; i store
Mængder findes de i Hjernen og Nerverne, men
ogsaa f. Eks. i Æggeblomme og i Kød. Ogsaa
Planter indeholder F. De kendteste er
Lecithin (opdaget af Gobley 1845), som spaltes
ved Forsæbning i Fedtsyrer,
Glycerylfosforsyre og Cholin, samt Cuorin (opdaget af
Danskeren Erlandsen 1907), der bl. a. findes i
Hjertemusklen.
L. F.

Fosfatknolde, se Apatit.

Fosfatsediment, se Fosfaturi.

Fosfatsten, se Blæresten.

Fosfaturi, rigelig Udskillelse af fosforsure
Salte i Urinen, hvorved kan dannes Bundfald
af disse (Fosfatsediment). Ved Aflejring paa
tilstedeværende Konkrementer ell. omkr.
fremmede Legemer i Urinorganerne kan opstaa de
saakaldte Fosfatsten (se Blæresten).
(A. F.). H. I. B.

Fosfider, Metallernes Forbindelser med
Fosfor, der kan afledes af Fosforbrinte paa samme
Maade som Sulfiderne af Svovlbrinte, kan
undtagelsesvis dannes, analogt med Sulfiderne, ved
Fældning af Metalsaltopløsninger med
Fosforbrinte, men dannes i øvrigt direkte af
Bestanddelene; for nogles Vedk. fremstilles de ved
Behandling af Metalsaltopløsninger med Fosfor,
saaledes udfælder Fosfor af Sølvnitrat Ag₃P,
af Kobbersulfat Cu₂P₃ o. l. Fosforbrinte har
ikke Karakter af en Syre, og de elektropositive
Metallers F. sønderdeles derfor af Vand:
Ca₃P₂ + 6H₂O = 2PH₃ + 3Ca(OH₂), men andre
Metaller danner F. af udpræget metallisk
Karakter, Tin danner forskellige F., der ved
Ophedning alle giver Forbindelsen Sn₉P, der
smelter ved 170°, og som ved Sammensmeltning
med Kobber finder tekn. Anvendelse ved
Fremstilling af Fosforbronze, der er meget homogen
og haard, og som indeholder 0,25—2,5% Fosfor
og 5—15 % Tin.
R. K.

Fosfin, 1) C₁₉H₁₆N₄O₃ er Nitratet af
Diaminofenylacridin; det faas som Biprodukt ved
Fuksinfabrikationen og danner et orangegult
Pulver, der opløses i Vand med rødgul Farve.
F. kaldes ogsaa Krysanilin ell.
Lædergult. Urent F. gaar i Handelen under Navn
af Filadelfiagult G.
(O. C.). R. K.

2) d. s. s. Fosforbrinte.

Fosfiner, organiske Forbindelser, der
afledes af Fosforbrinte, PH₃, ved Erstatning af eet,
to ell. tre Brintatomer med Alkoholradikaler
paa samme Maade, som Aminerne (s. d.) afledes
af Ammoniak. F., der først iagttoges af
Thénard 1845 ved Indvirkning af Fosforkalcium paa
Metylklorid og senere nøjere undersøgtes af
A. W. Hofmann, er farveløse, flygtige Stoffer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>