Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forrest, 2 Opdagelsesrejsende - Forretning - Forretningsfører - Forretningsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ledsager, nedenn. Broder, en stor Rejse fra
Murchison-Floden tværs over den store
ubekendte vestaustralske Ørken og naaede efter
store Anstrengelser Peakes-Stationen paa
Overlandstelegraflinien. Sin sidste Rejse foretog han
1883, da han undersøgte Kimberley-Distriktet
mod NV. Samme Aar blev han udnævnt til
Generalopmaaler og Kommissionær for Kolonien
Vestaustralien, og i de flg. Aar har han fl.
Gange beklædt Ministerposter baade i
Vestaustralien og i den australske Fællesregering.
Han adledes 1901. Han har offentliggjort:
Explorations in Australia, with an appendix on the
conditions of Western-Australia (1875).
2) Alexander, ovenn.’s Broder, ligeledes
Opdagelsesrejsende, f. i Vestaustralien 1849. Han
ledsagede Broderen paa fl. Rejser, men ledede
ogsaa selv fl. Ekspeditioner, navnlig en større
Ekspedition 1879, hvor han rejste fra
Grey-Floden i Nordvestaustralien til
Overlandstelegraflinien og langs denne til Port Darwin paa
Nordkysten. Han undersøgte paa denne Rejse
særlig den hidtil kun i sin Munding bekendte
Fitzroy-Flod og fik Lejlighed til at paavise, at der
i disse Egne af Vestaustralien findes gode
Græsgange og mange meget frugtbare Egne, der
senere er blevet koloniserede under Navn
Kimberley-Distriktet. Han har offentliggjort:
Journal of an expedition from Grey River to Port
Darwin (1880).
C. A.
Forretning, Handelsforretning,
kaldes saavel enhver Næringsvirksomhed, hvis
Formaal er at drive Handel af hvilken som
helst Art, som ogsaa den inden for en saadan
Virksomhed foretagne enkelte Vareomsætning,
det enkelte Køb ell. Salg, som efter
Virksomhedens særlige Beskaffenhed udgør et
væsentligt Led af denne. I Alm. kan siges, at i
Handelen en gros er enhver Vareomsætning en
F. for begge de handlende Parter, i
Detailhandelen er den enkelte Omsætning kun en F. for
Sælgeren, derimod ikke for Køberen, for hvem
det kun drejer sig om Anskaffelser til privat
Forbrug. Forretningsmand, d. s. s.
Handlende, Handelsmand,
Købmand.
(C. V. S.). C. Th.
Forretningsfører, den, der paa andres
Vegne har den overordnede Ledelse af en
Forretningsvirksomhed. Er Virksomheden et
Aktieselskab e. l., vil Betegnelsen F. som Regel være
omtr. ensbetydende med Direktør,
administrerende Direktør. Se ogsaa
Disponent.
(C. V. S.). C. Th.
Forretningsorden. Enhver Forening,
Korporation ell. Forsamling af mere permanent
Karakter maa have visse Regler, der ordner
dens Forretningsgang. Disse Regler vil, hvor
der er Tale om private Foreninger, som Regel
være indeholdte i Foreningens Forfatning, altsaa
i dens Love ell. Statutter. Paa samme Maade
udgør ogsaa de parlamentariske Forsamlingers
F. i Virkeligheden en Del af Statens Forfatning,
der fastsætter Reglerne for disse Forsamlingers
Dannelse og Virkemaade. Der findes da ogsaa
fl. Statsforfatninger, hvor alle ell. dog alle de
vigtigste Regler vedrørende F. er fastsatte i
selve Forfatningen — dette gælder saaledes om
den sv. Forfatning — ell. dog fastsatte ved alm.
Lov ligesom alle andre Retsregler. Dette sidste
gjaldt f. Eks. tidligere i Danmark efter
Forfatningsloven 2. Oktbr 1855 § 38 m. H. t.
Rigsraadet, og det gælder endnu paa Island m. H. t.
Altinget, isl. Forfatningslov 5. Jan. 1874 § 4. I
England derimod, hvor der jo overhovedet ikke
findes nogen samlet skreven Forfatningslov, er
Parlamentets F. slet ikke fastsat ved Lov, men
kun ved autonome Beslutninger af hvert af
Parlamentets Huse for sig, og i de allerfleste
Lande gælder et blandet System, saaledes at
vel visse Grundtræk af F. er fastslaaede i
Forfatningen, men det i øvrigt er overladt hvert
af Kamrene selv at fastsætte sin F. Dette sidste
gælder f. Eks. ogsaa i Danmark. Her foreskriver
Grl, 5. Juni 1915 ligesom tidligere Grl. 5. Juni
1849 og 28. Juli 1866 vel visse Regler F.
vedrørende, saaledes i §§ 51 og 52 ang.
Lovforslags Behandling, i § 59 ang. Valg af
Formænd og Næstformænd, i § 63 ang.
Forhandlingernes Offentlighed, men i øvrigt udtaler den
i § 64, at hvert af Tingene fastsætter de
nærmere Bestemmelser, som vedkommer
Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse, ligesom
den i § 65 udtaler det samme m. H. t. den
forenede Rigsdag.
Grunden til denne ejendommelige Autonomi,
der herved oftest er tillagt de enkelte
lovgivende Kamre m. H. t. deres F., er sikkert
en rent hist., nemlig Paavirkningen af eng. Ret
og den gammelstænderske Opfattelse af
Parlamentet som en autonom Myndighed lige over
for Kongemagten. Efter moderne Opfattelse er
Rigsdagen imidlertid ingen autonom
Myndighed inden for Staten, men et Statsorgan, og
deraf følger, at selv om de enkelte Kamre i
Forfatningen har faaet en Beføjelse til selv at
udfylde Grl.’s Regler om Rigsdagens F., maa de
af dem givne nærmere Forskrifter holde sig
strengt inden for Grl.’s Regler og er derfor at
anse for uretmæssige, dersom de maatte være
i Strid med Grl.’s være sig udtrykkeligt ell.
stiltiende givne Regler. Det maa dog herved
erindres, at Garantierne for, at et Tings F. ikke
paa noget Punkt kommer i Strid med Grl., er
af meget ufuldkommen Art, idet Tinget, der
har givet F., i de allerfleste Tilfælde selv er
den sidste Dommer ang. saavel dens
Overholdelse som dens Overensstemmelse med Grl.
Hvis derfor et Ting fastholder en
grundlovsstridig Bestemmelse ell. handler aabenlyst i
Strid med denne, vil der regelmæssig ikke
være Rekurs til nogen anden Myndighed, og
faktisk er derfor ofte Forfatningsbestemmelser
blevne ændrede gennem Kamrenes F.
Hvor Kamrene iflg. Forfatningen er beføjede
til selv at fastsætte deres F., maa denne ogsaa
til enhver Tid kunne ændres af Tinget ved
simpelt Flertal, uden at dette kan være bundet
ved et tidligere Tings Bestemmelse om
kvalificeret Flertal i visse Tilfælde. I nogle Lande,
saaledes i Norge, gennemføres dette Princip
saa vidt, at ethvert sammentraadt Ting paa ny
vedtager sin Forretningsorden, men dette er
dog nærmest kun en ren Formalitet. I England
sondres imellem standing orders, der gælder
fra Parlament til Parlament, indtil de ændres,
og sessional orders, der bortfalder med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
