Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forplantning - Forplantning (bot.) - Forplantningsblade - Forplantningsskud - Forplejningskorpset - Forplejningsstationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Omfang, Sædfimet meget lille, Ægget
meget stort, ja i Reglen Organismens største
Celle. Utvivlsomt i Sammenhæng med
Kønscellernes forsk. Uddannelse og navnlig Æggets
store Blommemasse staar endvidere det
Forhold, at Sædfim og Æg gerne udvikles hos
forskellige Individer; Særkønnethed er det
alm. Forhold, ihvorvel Tvekønnethed ell.
Hermafroditisme (s. d.) ogsaa
forekommer, navnlig hos mange lavere Dyreformer, især
Bløddyr og Orme. Kønscellerne ell. rettere
disses Moderceller, Urkønscellerne, lader sig
oftest paavise meget tidligt under
Embryonaludviklingen; de fuldt udviklede Sædfim og Æg
optræder derimod først, naar Dyret er blevet
kønsmodent, hvad der i det Ydre viser sig ved,
at det har naaet sin endelige Skikkelse, omend
ikke altid sin maksimale Størrelse.
Forplantningen foregaar da, idet Kønscellerne frigøres
fra Kønskirtlen og føres ud af Organismen;
dette er ofte ledstaget af en Parring, hvis
Maal er at sørge for, at Sædfim og Æg kommer
i Berøring med hinanden. Indtræder dette,
foregaar den saakaldte Befrugtning, hvis
Resultat er Dannelsen af et nyt Individ. Hos de
Dyreformer, hvor en Parring foregaar, er der
ofte en udpræget ydre Forskel mellem Hannen
og Hunnen, en Forskel, der ikke blot viser sig,
f. Eks. ved Forekomsten af særlige
Parringsorganer ell. Griberedskaber hos Hannen, men
som dybt kan præge hele Organismen. Det er
da som Regel Hannen, der er kraftigst udviklet
og forsynet med særegne sekundære
Kønskarakterer, f. Eks. Takkerne hos
Hjortene, særegne Fjerprydelser hos mange
Fugle ell. de store Kindbakker hos Eghjortene;
i visse Tilfælde, Rovfuglene og mange
Sommerfugle, er det derimod Hunnen, som i Udvikling
er den overlegne.
For Metazoernes F. er Befrugtningen i al
Alm. en nødvendig Betingelse; udebliver denne,
dør saavel Sædfim som Æg. Uden Undtagelse
er denne Regel dog ingenlunde; der kendes
ikke saa faa Tilfælde af Jomfrufødsel ell.
Partenogenese (s. d.), f. Eks. hos Insekter,
Krebsdyr og Orme, hvor Ægget har faaet Evne
til, uden Befrugtning at udvikle sig til et nyt
Individ. I særlig ejendommelig Skikkelse, som
den saakaldte Pædogenese, optræder dette
Forhold hos adskillige Gallemyg og
Snyltehvepse, hvor desuden Ægcellerne udvikles meget
tidligt, nemlig allerede hos Larverne; disse
frembringer derfor, uden at have forvandlet sig,
en ny Generation af Larver. I nær Berøring
hermed staar ogsaa den saakaldte Dissogoni hos
Ribbegoplerne.
Hos ikke saa faa af de Dyreformer, der
udmærker sig ved Partenogenese, saaledes
Galhvepser, Bladlus og Orme, findes der samtidig
et regelmæssigt Skifte mellem Generationer,
bestaaende af Hanner og Hunner, som forplanter
sig paa sædvanlig Vis ved befrugtede Æg, og
Generationer, bestaaende alene af Hunner, hvis
Æg altsaa maa udvikles uden Befrugtning; en
saadan cyklisk F. har man betegnet som
Heterogoni.
Sluttelig maa, saavel m. H. t. den sædvanlige
kønnede F. som til Partenogenesen bemærkes,
at de i det Ydre kan fremtræde i ret forsk.
Skikkelse; om visse Dyreformer siger man
saaledes, at de forplanter sig ved levende Unger,
om andre, at de er æglæggende; Forskellen er
imidlertid langtfra af fundamental Bet., idet
den udelukkende beror paa, at
Embryonaludviklingen i visse Tilfælde allerede gaar for sig,
medens Ægget er paa Vej ud af Moderdyret;
i andre derimod først begynder, efter at Ægget.
har forladt dette.
I bestemt Modsætning til den kønnede F.
staar derimod den ukønnede ell.
kønsløse F., der i Skikkelse af en Tværdeling ell.
Knopskydning optræder hos en Række forsk.
Organismer: Hydroider, Koraldyr,
Bændelorme, Børsteorme, Mosdyr og Sækdyr og
bestaar i, at en større ell. mindre Del af
Moderdyret vokser ud til en ny Organisme, der enten
bliver i Forbindelse med dette, hvorved en
større Dyrekoloni fremkommer, ell. uddannes til et
selvstændigt Individ. Ofte er denne ukønnede
F. Led i en Art cyklisk F., den saakaldte
Generationsveksel, idet en Generation,
der forplanter sig paa sædvanlig Vis, veksler
med en ved Deling sig formerende Generation;
et kendt Eksempel herpaa er Gopledyrene, hvis
fritsvømmende, kønnede Generation,
Vandmændene, opstaar som Knopper paa den ukønnede
Polypgeneration.
Medens der i dette Tilfælde, og i øvrigt ogsaa
ved Heterogonien, er en udpræget Forskel
mellem de forsk. Generationer, er det ellers Reglen,
at Afkommet, i alt Fald i udvoksen Skikkelse,
saa fuldstændigt ligner Forældrene, at det straks
erkendes som hørende til samme Art som
disse; for de ungdommelige Dyrs Vedk. er dette
derimod oftest meget langt fra at være Tilfældet,
idet Individet under Udviklingen altid
omformes betydeligt, efterhaanden som de forsk.
Organer udformes. Endvidere er det ingenlunde
sjældent, at det unge Dyr i sin første Levetid
uddanner ejendommelige, provisoriske
Larveorganer, der senere hen forsvinder; i saa Tilfækle
naas den endelige Skikkelse først gennem en
mere ell. mindre gennemgribende
Forvandling ell. Metamorfose (s. d.).
R. H. S.
Forplantning (bot.) er den kønnede
Formeringsproces ɔ: den (i sit inderste Væsen
endnu fuldstændig ukendte) Proces, hvorved
der under Sammensmeltning af to
kønsforskellige (hanlige og hunlige) Cellekerner dannes en
udviklingsdygtig Celle (Sporen, Kimen). Se
Formering, Befrugtning,
Systematik, Planternes.
V. A. P.
Forplantningsblade (bot.) kaldes de af
Blomstens Blade, der direkte frembringer
Forplantningscellerne, nemlig Støvblade og
Frugtblade (se Blomst).
V. A. P.
Forplantningsskud (bot.), d. s. s. Blomst.
Forplejningskorpset, se Intendantur.
Forplejningsstationer, Asyl for rejsende
Haandværkssvende, som her faar Kost og Logis
i et Døgn imod at udføre passende Arbejde.
F.’s Øjemed er at bekæmpe Vagabondering og
Tiggeri, idet den virkelig Trængende her kan
finde Hjælp, medens Vagabonden, der ikke
søger F., uden Barmhjertighed kan anholdes af
Politiet. F. er af Kommunerne, undertiden med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
