Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formia - Formiater - Formica, se Myrer - Formica, Øer - Formicatio - Formicidæ - formidabel - Formiddagsvagt - formildende Omstændigheder - Formin - Formindskelsesglas - Formindskelsesord - formindsket - formindsket Tilregnelighed - Forminx - Formion - Formiæ, se Formia - Formkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaëta. (1914) 8400 Indb. Den besøges meget
af Turister, der foretrækker den for den
indelukkede Fæstning Gaëta, særlig da man herfra
har en herlig Udsigt over Gaëta-Bugten med
Ischia i det Fjerne. Paa Højene i Omegnen
vokser en Vin, som Horats sammenlignede med
Falerner. De gl. Romere yndede at have deres
Sommerboliger her, mest besøgte er Ruinerne
af Cicero’s Villa.
C. A.
Formiater, d. s. s. myresure Salte, se
Myresyre.
Formica, se Myrer.
Formica, Navnet paa fl. Smaaøer ved
Italiens Kyster, den vigtigste er F. di
Grosseto i det toskanske Hav V. f. Monte Christo;
den besøges en Del af Fiskere.
C. A.
Formicatio (lat.), Myrekryben, en
Fornemmelse, som om der kryber smaa Dyr hen
over Huden, er et hyppigt Symptom ved forsk.
Lidelser af Nerver og Aarer.
K. H. K.
Formicidæ, se Myrer.
formidabel (lat.), gruopvækkende, frygtelig.
Formiddagsvagt (Søv.), Tiden fra Kl. 8
Formiddag til Kl. 12 Middag og den Del af et
Skibs Besætning, der er paa Vagt i dette
Tidsrum.
H. E.
formildende Omstændigheder betegner
Forhold, der fører til at se en i en Forbrydelse
skyldig Persons Gerning i et mildere Lys og
derfor medfører, at Domstolene ved
Bedømmelsen af hans Strafskyld søger ned mod
Straffens Minimum inden for den i det paagældende
Lovbud fastsatte Ramme. Som Eksempler af
subjektiv Art kan nævnes Forbryderens
Ungdom og Uerfarenhed, mangelfuld
Opdragelse, Anger, Bestræbelser for at gøre den skete
Uret god igen, urigtigt Forhold fra den
Skadelidendes egen Side, den Skyldiges i og for sig
hæderlige ell. dog samfundsmæssig set
forstaaelige Motiver, de særlige Fristelser, for
hvilke han har været udsat, den særegne
Stilling, han indtog over for den Forurettede o. l.
Som f. O. i objektiv Forstand kan nævnes
Udstaaelse af en uforholdsmæssig lang
Varetægtsarrest, Gerningens relative Ufarlighed,
Skadens ringe Omfang o. l. Ikke sjældent vil den
overtraadte Lovbestemmelse udtrykkelig
fremhæve en ell. fl. af de nævnte o. a. lgn. særlige
Forhold og foreskrive en ligefrem
Strafnedsættelse ell. endog Straffrihed herfor, saaledes ved
Drab, at Handlingen skyldes Mishandling eller
grov Fornærmelse, ved uagtsom Brandstiftelse,
at den Skyldige erstatter Skaden, ved falsk
Forklaring for Retten, at han selv frivillig
tilbagekalder denne, ell. Loven vil i al Alm. hjemle
en Strafnedsættelse ved alle Forbrydelser, naar
slige særlige Forhold foreligger, f. Eks. for
Alderen 14—18 Aar, formindsket Tilregnelighed,
visse Afhængighedsforhold, Selvangivelse og
fuldstændig Tilstaaelse m. v. Man taler
imidlertid da ikke længere om f. O., men om egl.
Strafnedsættelsesgrunde (s. d.) ell.
Straffrihedsgrunde (s. d.). Forskellen
mellem disse og f. O. bestaar altsaa kun deri,
at de ved de enkelte Forbrydelser særlig
foreskrevne ell. af Loven i større Alm. foreskrevne
Strafnedsættelsesgrunde forlænger deres Linie
ud over det udtrykkelig foreskrevne og derfor
ogsaa kommer i Betragtning ved andre
Forbrydelser end særlig hjemlet og under andre
Betingelser end alm. bestemt (f. Eks. Ungdom,
selv om Vedk. er over 18 Aar, svag Begavelse,
selv om han ikke kan kaldes ufuldstændig
tilregnelig, andre Afhængighedsforhold end
omtalt i Loven m. v.), men da kun saaledes, at
Straffen ikke kan gaa ned under Minimum af
den alm. i vedk. Lovbud foreskrevne Straf. Da
f. O. saaledes kun er et af de mange Forhold,
som Dommeren ved Strafudmaalingen skal tage
Hensyn til, og saavel efter Teori som Praksis
er ret frit stillet i Henseende til samme,
behøves der ikke at føres noget egl. jur. Bevis
for deres Tilstedeværelse, ligesom de i Reglen
ikke gøres til Genstand for nærmere
Redegørelse i Dommen, begge Dele i Modsætning til
de egl. Strafnedsættelsesgrunde. — Efter
Procesreformen af 1916 har Modsætningen mellem
f. O. og Strafnedsættelsesgrunde den særlige
Bet., at Spørgsmaalet om de sidste skal
forelægges Nævningerne til Besvarelse, medens
Spørgsmaalet om f. O. i Alm. ikke maa
forelægges dem, men sammen med de øvrige
Strafudmaalingen vedk. Spørgsmaal afgøres af den
jur. Del af Retten alene.
A. Gl.
Formin er Hexametylentetramin (Urotropin).
Formindskelsesglas kalder man undertiden
en konkav Linse, fordi Genstandene set
gennem den viser sig formindskede, se Linse.
K. S. K.
Formindskelsesord, se Diminutiv.
formindsket kaldes et Interval (s. d.), der
er en kromatisk Halvtone mindre end de smaa
ell. rene Intervaller.
S. L.
formindsket Tilregnelighed, se
Tilregnelighed.
Forminx (gr.: φόρμινξ), en af de ældste
Former for den gl. gr. Lyra ell. Kithara; den
omtales bl. a. hos Homer som det for Apollon
særegne Strengeinstrument. F. bestod af en
Skildpaddeskal, over hvilken der var udspændt
en Hud; fra denne Resonansbund udgik to
Arme, de saakaldte Horn, forbundne ved en
Tværstang; denne var forsynet med Skruer,
om hvilke Strengene, i et Antal af 4—15, der
var fastgjorte paa Resonansbunden, var viklede.
Strengene ansloges enten med Fingrene eller
med et Plektron af Ben ell. Elfenben.
S. L.
Formion [gr. -↱mi-], athenisk Admiral, der
429 f. Kr. i to Søslag besejrede overlegne
peloponnesiske Flaader i Farvandet omkring
Naupaktos.
K. H.
Formiæ, se Formia.
Formkasse, Kasse af Jern ell. sjældnere
Træ, som bruges ved Sandformning (se
Formning). F. bestaar som Regel mindst af to Dele,
en Underkasse og en Overkasse, der sættes oven
paa den førstnævnte; desuden kan F. være delt
i lodret Retning. De enkelte Dele maa kunne
samles nøjagtig ved Tapper, der gaar gennem
Ører, ell. paa anden Maade, som tillige tillader
en nem og hastig Adskillelse. Ofte er F.
firkantede; de mangler Bund og Laag; for at
holde paa Sandet har de parallelle
Mellemvægge og ved Sammenstødsfladerne Sandlister;
større F. har udvendige Tapper for at kunne
bevæges ved Tove ell. Kæder, som anbringes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
