Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forholdets Natur - Forholdsattest - Forholdsfald - Forholdsform - Forholdsord - Forholdstalsvalg, se Valg - Forhorn, se Rygmarv - Forhorning, se Hud - Forhud, se Kønsorganer - forhude, kobberforhude ell. kobre - Forhudsdryppert, se Balanitis - Forhug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retsregel. Vægtige Stemmer inden for nordisk
Retsvidenskab har hævdet, saavel at man kan
finde et saadant System af ideale Retssætninger,
hvorom alle burde kunne enes, som at disse bør
anvendes som den mest subsidiære Retskilde.
Andre benægter det første — i
Overensstemmelse med den saakaldte hist. Skole (se
Retsvidenskab) — idet de anser en ideal
Retsorden for en Utopi, hvis Indhold beror paa den
enkelte Forfatters subjektive Opfattelse. Og
desuden hævdes det i alt Fald, at F. N. som
Retskilde ingenlunde altid giver den ideale, d. v. s.
den rigtigste Løsning. Thi ligesom Dommeren
tyr til Sædvane og Analogi for at faa
Regelmæssighed og Harmoni i hele Retsudøvelsen,
bør han, efter som Analogierne bliver svagere,
og F. N. mere og mere bliver hans eneste Kilde,
forsøge at »se med den positiv bestaaende
Retsordens Øjne paa Sagen«. Han bør saaledes ikke
ubetinget vælge den Afgørelse, som han skønner
er den hensigtsmæssigste Løsning, naar
Spørgsmaalet ses rent individuelt. Han skal tendere
hen imod en vis Regelmæssighed, idet han
træffer sin Afgørelse efter en selvdannet Regel,
der vilde passe som Lov for den hele Gruppe
beslægtede Tilfælde; og Reglen skal dannes i
formel og materiel Overensstemmelse med hele
vor øvrige Ret. Praksis og Retsvidenskab har
i Samvirken opbygget et helt System af
Retssætninger efter F. N. At man har troet her at
proklamere den ideale Ret, forklares ved, at
den Jurist, som er opdraget og praktisk
udviklet i et Lands Ret og Retsudøvelse,
gennemgaaende vil betragte dennes Grundsætninger som
de ideale. Da Retsvidenskaben her har en saa
usikker Støtte i den positive Ret, vil dens
Sætninger i høj Grad skifte med de vekslende
Tiders Tarv. Af samme Grund bør Dommeren
prøve disse Sætninger særlig kritisk, og han vil
i hvert enkelt Tilfælde — bevidst ell. ubevidst
— iagttage det dobbelte Forhold: en vis
Regelmæssighed hersker, men hvert Tilfældes
særegne Beskaffenhed maa ogsaa i noget Omfang
skønsmæssig respekteres. I Nutidens
Retsvidenskab har man stærkt hævdet Dommerens friere,
mere produktive Stilling overfor »Huller i
Lovgivningen«. I tysk Videnskab har man fra visse
Hold. (»die freirechtliche Schule«) noget
overdrevet Tendensen, dels ved at underkende
Lovordslydighedens og Principfølgens Bet., dels ved
at forveksle Dommerens frie Villie, hans
individuelle Mening om det rette, med hans
skolede, samfundsbundne Skøn over
Retsopfattelsen i Landet; jfr ogsaa schweizisk Civillov § 1.
V. B.
Forholdsattest, Attest om en Persons
Vandel. Udtrykket bruges inden for dansk
Næringsret om den af to paalidelige Mænd underskrevne
Attest, som den, der søger Borgerskab, bl. a.
skal præstere, og hvori bevidnes, at den
Paagældende »ikke ved Dom er fundet skyldig til
Straf paa Æren ell. offentligt Arbejde ell. er
under Tiltale for en Forbrydelse, der kan
medføre saadan Straf, samt at hans Bo ikke er
under Fallitbehandling«. Ved
Beværtningsnæring stilles dog strengere Betingelser. — Om
militære F. findes Reglerne i »Alm.
Tjenestebestemmelser« af 1912 §§ 283—86. De
udstedes af Regimentschefen for faste
Befalingsmænd og Kornetter og af Bataillonschefen for
Korporaler, Underkorporaler og Menige til den,
der staar ell. ved sin Afgang fra Hæren stod i
Nummer ved den paagældende Afdeling. De
indeholder en i Reglen ganske kort Angivelse
af, hvorledes Vedk.’s tjenstlige Forhold har
været; Straffe maa dog ikke omtales. Om det
tjenstlige Forhold maa der ikke udstedes private
Attester.
E. T.
Forholdsfald, se Kasus.
Forholdsform, se Kasus.
Forholdsord, se Præposition.
Forholdstalsvalg, se Valg.
Forhorn, se Rygmarv.
Forhorning, se Hud.
Forhud, se Kønsorganer.
forhude (kobberforhude ell. kobre)
(Søv.), beklæde Ydersiden paa den Del af
Skibsskroget, der ligger under Vandlinien, med
et Lag tynde Kobber- ell. Zinkplader. Hensigten
med dette er at holde Skroget rent for
Vandplanter, Muslinger o. l., som under Sejladsen
i Tidens Løb ellers vilde sætte sig fast og
formindske Skibets Fart. Kobber- og Zinkpladerne
vil i Tidens Løb ilte sig og derved skalle af;
under denne langsomt foregaaende Proces vil
alle Snyltedannelser efterhaanden løsne sig og
skylles bort af Vandet. Forhudning kan kun
udføres paa et Skib, hvis Yderside dannes af
Træ; paa en Jernskibsside vilde nemlig
Tilstedeværelsen af Kobber ell. Zink (i Forbindelse med
Søvandet) hurtig fremkalde en galvanisk Strøm,
som vilde ødelægge Jernpladerne. Over for
Jern- (ell. Staal-)skibe er man derfor nødsaget
til at benytte andre Metoder. Store
Jern-(Staal-)skibe, der i lang Tid skal færdes paa Steder,
hvor de ikke kan dokkes, har man forsøgt uden
paa Skibssiden at give en tæt Træklædning og
f. denne; men dette anvendes dog ikke
nutildags, hvor man maler Skibsskroget med
særlige Patentfarver, som hindrer Rustdannelse og
Begroning. Forhudningen i et Træskib kan efter
en Del Aars Forløb, naar den er blevet
tyndslidt, fornyes, dog kun indtil Skroget er blevet
saa mørt, at Sømmene, der holder
Kobberpladerne, ikke kan sidde fast i Klædningen.
H. P. C.
Forhudsdryppert, se Balanitis.
Forhug er et Hindringsmiddel, der dannes
af Træer, Træ-F., ell. af armtykke Grene,
Gren-F., og som ofte anvendes, naar de
nævnte Materialer let kan skaffes til Veje, f.
Eks. i Skovudkanter ell. ved Veje, der er
beplantede med Allétræer. Ved Træ-F. fældes
Træerne i fl. Rækker bag hverandre saaledes,
at de falder med Topenden mod Fjenden,
hvorefter de afkvistes, og de svære Grenender
tilspidses. Ved Gren-F., der bestaar af fl.
Rækker tilspidsede Grene bag hverandre, lægges
Grenene i Alm. i flade Diamantgrave, og Jorden
fra en bagudværende Grav benyttes til at lægge
over Rodenderne af Grenene i den foranværende
Grav, hvorved disse kommer til at ligge bedre
fast. Saavel Træ-F. som Gren-F., der
undertiden ogsaa betegnes henh. naturligt og
kunstigt F., forstærkes i Alm. ved
Gennemtrækning med Pigtraad.
Sch. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
