Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfrysning - Forfængelighed - Forfølgelsesret - Forfølgelsesvanvid - Forførelse - Forgaard - Forgaard - Forgemol de Bostequénard, Leonard Leopold - Forgeot, Nicolas Julien - Forges les Eaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemet ell. af enkelte Del deraf. Ved F. af hele
Organismen behøver Temp. ikke just at være
under Frostpunktet; dersom et Menneske i lang
Tid udsættes for Varmegrader nær ved
Frostpunktet, vil der, især dersom der slutter sig
Regn og Blæst til, kunne optræde den samme
Nedsættelse af Legemets Livsytringer som ved
de egl. Frostgrader — Søvnighed, langsom Puls,
Ufølsomhed; hvis Indvirkningen vedvarer,
medføres Døden. Faren er især til Stede, hvis
Personen er svækket af en el. anden Grund,
Overanstrengelse, Spirituspaavirkning, ringe
Ernæring ell. tynd Paaklædning. Af Individets alm.
ell. øjeblikkelige Modstandskraft afhænger ogsaa
Muligheden for, at det kan rette sig ved
passende Behandling; langsom Opvarmning, Føde,
varme Drikkevarer, Gnidninger. Hvis Kulden
— især naar den er under Frostpunktet —
paavirker Yderlemmerne, opstaar ved F.
Forandringer af lgn. om end ikke ganske samme
Natur som ved Forbrænding, og desto
voldsommere, jo stærkere Kulden er, og jo længere Tid
den virker. Ved meget langvarig og stærk Kulde
kan der endogsaa opstaa Koldbrand, der
forholder sig og behandles ganske som anden
Koldbrand. Ved et bestemt Tidspunkt af F. opstaar
der Mangel paa Fornemmelse i det frosne Parti.
Dette har man i Kirurgien draget sig til Nytte,
idet man fremkalder en begrænset og ikke for
langvarig F. ved Fordampning med stærkt
flygtige Stoffer (Æter ell. Ætylklorid), og i denne
gennemfrosne Del kan man da operere blodløst
og smerteløst.
E. A. T.
Forfængelighed ytrer sig som en Stræben
efter Ros og Beundring, uanset om det, for
hvilket der søges Anerkendelse, virkelig er noget,
der kan regnes Individet til Fortjeneste, og
ligeledes uden Hensyn til, om den modtagne
Anerkendelse har noget Værd ell. ej. Man kan
være forfængelig af hvad som helst: Familie,
Navn, arvede Penge ell. andre Værdier,
Klæder, Udseende o. a. personlige
Ejendommeligheder, Stilling ell. blot en Titel uden nogen
tilsvarende Stilling — og endelig af alt, hvad
man selv har præsteret af mere ell. mindre
værdifuldt. Da et Menneske ikke kan
frembringe andet end Arbejde og dets Resultater, saa
er dette ogsaa det eneste, for hvilket Mennesket
virkelig har Krav paa Anerkendelse, og enhver
Higen efter Beundring for noget, som Individet
er kommet uforskyldt til, er aldeles ubeføjet.
Det er imidlertid Beundring, den Forfængelige
tragter efter og helst vil komme saa nemt til
som mulig; kan han paa en ell. anden Maade
vinde Anerkendelse for, hvad andre har
udrettet, tager han det med. — Anderledes stiller
Sagen sig i det Tilfælde, hvor Individet virkelig
har præsteret noget af Værdi, og følgelig har
et vist Krav paa Anerkendelse. At gøre en
saadan berettiget Fordring gældende kan ikke
kaldes F., men betegnes som Ærgerrighed, og
mellem denne og F. er der paa alle afgørende
Punkter en væsentlig Forskel. Ligesom den
Ærgerrige kun kræver Anerkendelse for det, der
i egentligste Forstand er hans eget Værk, vil
han kun have den af virkelig Kyndige, der kan
bedømme hans Arbejde, medens Hobens
Beundring er ham ligegyldig; for den Forfængelige
er det derimod ligegyldigt, hvem der udtaler
sin Beundring, naar han blot faar den. Og hvis
den Forfængelige ikke faar den, bliver han
krænket, medens den Ærgerrige præsterer mere
Arbejde for at tiltvinge sig de Kyndiges
Anerkendelse. Da F. og Ærgerrighed saaledes er to
af hinanden uafhængige Karaktertræk, kan de
ogsaa forekomme hos samme Person, og hvor
dette er Tilfældet, vil der ikke blot være en
Stræben efter at yde noget rosværdigt, men
tillige en Trang til at høre sig rost, saa at man
ogsaa tager til Takke med ganske ukyndige
Personers Anerkendelse.
Alfr. L.
Forfølgelsesret, se Standsningsret.
Forfølgelsesvanvid, en Form for
Forrykthed, ved hvilken Vedk. mener sig forfulgt (se
Paranoia).
K. A. K.
Forførelse. Den, der forfører et Pigebarn i
en Alder af fra 12 indtil 16 Aar til Utugt,
straffes efter dansk Ret med Fængsel, ikke
under 2 Maaneders simpelt Fængsel, ell. under
skærpende Omstændigheder med Strafarbejde
indtil 4 Aar. Tiltale finder dog kun Sted paa
Forældres ell. Værges Forlangende. Bevis for
F. kræves ikke; det er efter Praksis
tilstrækkeligt til Strafs Anvendelse bevisligt at have
defloreret Pigen, selv om F. i egl. Forstand
er udgaaet fra denne. Er Pigebarnet under 12
Aar, er Straffen Strafarbejde indtil 8 Aar, og
Betingelsen for Straf er her kun, at den
Skyldige har bedrevet Utugt med Pigebarnet ɔ:
Deflorering kræves ikke.
A. Gl.
Forgaard, se Tempel.
Forgaard, se Øre.
Forgemol de Bostequénard
[fårз↱mål-dö-båstke´na.r], Léonard Leopold, fr.
General, f. 17. Septbr 1821 i Azerables (Dept Creuse).
Han blev 1844 Løjtnant og 3 Aar senere
Kaptajn i Generalstaben; deltog derefter i fl.
Ekspeditioner i Algier, navnlig mod Kabylerne 1854
og 1857, og ansattes p. Gr. a. sit Kendskab til
arab. Forhold som Underdirektør for det
politiske Bureau her 1866. Ved Udbrudet af Krigen
1870 udnævntes han til Oberst og kaldtes hjem
til Frankrig, hvor han deltog i Loire-Hærens
Felttog som Generalstabschef ved 17. Korps.
Efter Krigen forfremmedes han til Brigadegeneral
og ansattes som Generalstabschef ved
Versailles-Hæren (1872—74) og derefter i samme Stilling
ved 7. Korps (1874—78). 1879 udnævntes han til
Divisionsgeneral og sendtes paa ny til Algier.
Her havde han netop undertrykt en Opstand
i det Sydlige, da Oprøret i Tunis udbrød. I
Spidsen for et Ekspeditionskorps rykkede han
mod Oprørerne, og Landets Okkupation og
Rolighedens Genoprettelse skyldtes for en stor Del
hans Dygtighed. 1883 vendte han tilbage til
Frankrig og stilledes i Spidsen for 11. Korps i
Nantes indtil Febr 1890, da han traadte ud af
aktiv Tjeneste.
B. P. B.
Forgeot [får↱зo], Nicolas Julien, fr.
dram. Forf., (1758—98). Af hans mange
Komedier, der i sin Tid ogsaa opførtes uden for
Frankrig, kan anføres: Les rivaux amis (1782),
Les dettes (1787), Le rival confident (1794) o. s. v.
S. Ms.
Forges les Eaux [↱fårз-le↱z-o], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
