Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fontane, Theodor - Fontanelle - Fontanes, Louis - Fontange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spor. Han rejste 1844 til England, bosatte sig
derpaa i Berlin, men besøgte senere gentagne
Gange England og Skotland. I »Ein Sommer in
London« (1854), »Aus England« (1860) og
»Jenseit des Tweed« (1860) findes Resultaterne
af disse Rejser. F. blev Medarbejder ved »Neue
preussische Zeitung«, og paa Rejser gennem
Prov. Brandenburg samlede han Stof til sit
udmærkede Værk »Wanderungen durch die Mark
Brandenburg« (1—4, 1862—84), der ved
topografiske og hist. Skildringer (f. Eks. af Frederik
den Store) har bevaret deres Værdi. Som
Krigskorrespondent fulgte F. paa nært Hold Krigene
1864, 66 og 70, blev i Oktbr sidstnævnte Aar
fanget af Franctireurs i Domremy og maatte
tilbringe tre Maaneders lidelsesfuldt Fængsel,
dels i Besançon, dels paa Øen Oléron. Sine
Oplevelser har han skildret i Bogen
»Kriegsgefangen. Erlebtes 1870« (1871). Til sin Død
virkede F. som Teaterkritiker ved »Vossische
Zeitung«. Paul Schlenther har udg. hans
Anmeldelser »Causerien über Theater« (1904), der
danner et værdifuldt Suppl. til nyere tysk Teaters
Historie. Som Digter er F. fremtraadt med
Digte og Ballader — særlig hans Soldatersange
har vundet Yndest. Ellers er det hans
nordtyske Fortællinger, der har skabt ham hans
populære Navn. Bøger som »Irrungen,
Wirrungen«, »Effi Briest« samt hans autobiografiske
Skildringer »Meine Kinderjahre« (1894) og »Von
Zwanzig bis Dreissig« (1898). Som
Litteraturhistoriker fremtraadte han med »Christian
Friedrich Scherenberg und das literarische
Berlin von 1840—60« (1885). 1894 udnævnte det
filos. Fakultet ved Berlins Univ. ham til
Æresdoktor, 3 Aar forinden havde han modtaget en
Hædersgave paa 3000 Mk af den tyske Kejser, for
at nævne enkelte af de mangfoldige
Æresbevisninger, der blev den alderstegne Skribent til
Del. Hans Popularitet har holdt sig efter hans
Død; hans Romaner og Noveller er i
Krigsaaret 1916 udkomne i ny samlet Udg. (Litt.:
Servaes, »T. F.« [Berlin 1900]; Erich
Schmidt, »Charakteristiken« [Berlin 1901]).
C. B-s.
Fontanelle (lat.) betyder 1) de uforbenede
Partier ved Sammenstødet mellem
Hovedskallens Ben, der findes hos Fosteret og det
nyfødte Barn (kaldes ogsaa Fontenelle).
Den største er den ved Sammenstødsstedet af
Pandebenenes øverste bageste med Issebenets
øverste forreste Hjørner (store ell. firkantede
F.). Den føles som et blødt firkantet ell. ovalt
Parti, der ofte hvælves frem, naar Barnet skriger
ell. presser. Den lukker sig i Reglen i Løbet
af 2. Leveaar, stundom før. Ved
Sammenstødsstedet mellem Issebenenes øverste bageste
Hjørner med Nakkebenets opad og fortil vendende
Spids findes ogsaa et lille uforbenet Parti, den
lille ell. trekantede F. Den ses og føles ikke saa
tydelig og lukker sig tidligere end den store
F. Ogsaa mellem de øvrige Hjerneskalsknogler
findes smaa F. De førstnævnte to F. har stor
Bet. for Fødselshjælperen, der benytter dem
som Orienteringspunkter m. H. t.
Fosterhovedets Stilling under Fødselen.
2) Et kunstig fremkaldt og ved Kunst
vedligeholdt suppurerende Saar, hvis Øjemed var
at virke »afledende« (se afledende
Midler). Man gennemskar Huden i et Par cm’s
Længde, pressede Charpi ind i Saaret og
ombyttede det nogle Dage senere med een ell. fl.
Ærter. Idet disse udvidede sig ved
Fugtigheden, holdt de Saaret aabent, og dette
afsondrede rigelig Materie. Man nærede store
Betænkeligheder ved at lade en saadan F.
lukkes, da dette skulde kunne drage alle mulige
Sygdomme efter sig. Midlet er nu helt forladt.
Lp. M.
Fontanes [fǡ↱tan], Louis, Markis de, fr.
Digter og Statsmand, f. 6. Marts 1757 i Niort,
d. i Paris 17. Marts 1821. Efter at have gjort
gode Studier gik han til Paris, hvor han vandt
betydeligt Digternavn ved Poesier i den af J. J.
Rousseau vakte Smag for Skildringer af
Landlivets Lyksaligheder, som La forêt de Navarre
(1778), Le jour des morts (1796) o. s. v. Hans
Digte er af ikke ringe Formskønhed, men
noget monotone i Emner og Behandling. 1794 blev
han Prof. i de skønne Videnskaber ved
Centralskolen og n. A. Medlem af Instituttet. Efter
Direktoriets Statskup 1797 maatte han vandre i
Landflygtighed; i London sluttede han sig paa
det nøjeste til Châteaubriand. I Konsulatets Tid
vendte han tilbage til Frankrig, hvor han blev
Medlem af det lovgivende Korps. Han nød
Anseelse som habil Taler og smagfuld (men ikke
dybtgaaende) Kritiker. Kejseren gjorde ham til
Stormester for Univ., 1810 kom han ind i
Senatet. Da Napoleon’s Stjerne blegnede, var det
ogsaa forbi med F.’s Troskab mod ham; det
var endog F., der 1814 affattede hans
Renunciationsdokument. Under Ludvig XVIII blev han
Pair af Frankrig, Markis og Statsraad. Hans
(nu lidet betydende) Œuvres er udgivne af
Sainte-Beuve (2 Bd, Paris 1839).
(F. J. M.). P. L. M.
Fontange [fǡ↱tã.з] (fr.), et Hovedtøj, som
paa Dansk hed Sæt ell. Top; opkaldt efter
Hertuginden af Fontanges; bestod opr. af en
Baandsløjfe og en lille Vifte af Kniplinger, der
 |
| Fontange. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
