Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folengo, Teofilo - Folerit - Foley, John Henry - Foley, Sir Thomas - Folgefonnen - Folgore da S. Gimignano - Folia - Foliant - Folidolit - Folie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn er særlig knyttet til et langt Heltedigt i
Hexametre Il Baldus, skrevet paa et underligt
Blandingssprog af Latin og Italiensk, det
saakaldte lingua maccheronica. Dets Hovedfigur er
Baldus fra Cipada, og det er umaadelig
drastisk, men meget morsomt; F. kan i visse
Maader betragtes som Rabelais’ Forgænger. Digtet,
som han skrev under Pseudonymet Merlin
Cocai, kom i mange senere Udg., de fleste dog
med Udeladelser, og blev ogsaa oversat paa
Fransk. Orlandino, som han udgav i Venedig
1526 under Pseudonym Limerno Pitocco, er et
parodisk Ridderepos paa Italiensk, hvis Emne
er Roland’s Ungdom; dristig Spot, ikke alene
over Munkenes Fraadseri o. desl., men ogsaa
over rom.-kat. Dogmer, indtager megen Plads
deri. I Chaos del Triperuno (1527), paa Latin,
Italiensk og Makaronisk, dels i Prosa, dels i
Vers, er han imidlertid angrende og ortodoks
troende, og hans sidste Værker, deriblandt
nogle Drannaer, er rent religiøse. (Litt.:
Attilio Portioli, Le opere maccheroniche di
Merlin Cocai [Mantua 1882]; A. Luzio, Studi
folenghiani [Firenze 1899]).
(E. G.). E. M-r.
Folerit, en hvid, vokslignende Varietet af
Kaolin.
Foley [↱fou£i], John Henry, eng.
Billedhugger, f. 24. Maj 1818 i Dublin, d. 27. Aug.
1874 i London. F. kom paa Dublins Society of
art, derefter paa Londons Akademi; han
gjorde sig først bemærket ved Idealfigurer af
dygtigt Formstudium: Gruppen »Ino og Bacchus«
(1840), »Yngling ved en Flod« (1844) m. v.;
senere skabte F. i Tilslutning til den Chantrey’ske
Billedhuggerskole »Moderen« (1851),
»Caractacus« og »Egeria«. Størst Bet. har han dog i
Portrætfaget: Statuerne af J. Hampden (1850)
og Selden (1853) for de ny Parlamentshuse,
Kolossalrytterstatuen af Lord Hardinge i
Kalkutta, Statuen af Lord Clive i Shrewsbury,
General Outram paa Londons Waterloo-Plads,
Lord S. Herbert i samme Bys Krigsministerium,
Prins Albert i Hyde Park, O. Goldsmith og
Burke i Dublin etc. 1858 Medlem af Londons
Akademi. (Litt.: Monkhouse, J. H. F.
[1875]).
A. Hk.
Foley [↱fou£i], Sir Thomas, eng. Admiral,
f. 1757, d. 9. Jan. 1833. — F. traadte i
Marinens Tjenste 1770 og blev Officer 1778; under
Admiralerne Keppel, Sir Ch. Hardy og Digby
kæmpede han mod Spanierne og deltog 1780 i
Erobringen af den sp. Konvoj ved Finisterre,
i det sp. Nederlag ved St Vincent og i
Gibraltars Undsætning. Senere gik han med Admiral
Hood til Vestindien og var med i Søslagene 9.
og 12. Apr. 1782 ved St Kitts og Dominique.
1793 var han Flagkaptajn hos Admiralerne
Gell og Sir Hyde Parker i Middelhavet ved
Toulon og deltog i alle Kampene mod den fr.
Flaade. I det store Slag ved St Vincent 1787,
hvor Admiral Jervis slog den sp. Flaade, var
han Linieskibschef. Senere sendtes han under
Kaptajn Troubridge Ø. paa i Middelhavet til
Forstærkning af Nelson’s Flaade og førte i
Slaget ved Abukir den eng. Kamplinie og
udviste her fortrinlig Konduite og Tapperhed.
1801 var han Chef for »Elephant«. Sir Hyde
Parker’s Flaade i Sundet. Det var fra hans
Skib, at Nelson førte Angrebet 2. Apr. mod de
danske Blokskibe. P. Gr. a. Sygdom maatte han
1803 give Afkald paa Stillingen som
Flagkaptajn i Nelson’s Flaade. 1808 blev F.
Kontreadmiral. 1811—14 var han
Øverstkommanderende ved Downs, 1812 Viceadmiral, 1825
Admiral, 1830 blev han Chef for Flaadestationen
i Portsmouth og døde i denne Stilling.
C. W.-S.
Folgefonnen er en 280 km2 stor flad
Snemark, som udbreder sig om et Fjeldplateau paa
Vestsiden af Sørfjorden, en Sidearm til
Hardangerfjorden paa Norges Vestkyst. Bræens
højeste Punkt ligger 1653 m o. H. Fra den
udgaar fl. Gletschere ned i de tilstødende Dale.
De største er Buarbræen og
Bondhusbræen. I de senere Aar har man for
Turisterne indrettet Slædefart over F. i
Sommermaanederne. (Litt.: Sexe, »Om Snebræen F.«
[Kria 1864]).
(H. R.). M. H.
Folgore da S. Gimignano
[↱folgore-da-↱santo-dзimi↱njano], ital. Digter af den folkelig
humoristiske Skole, som blomstrede i Toskana
i 1. Halvdel af 14. Aarh. Han er blevet berømt
ved to »Sonetkranse«. I den ene, som han
henvender til et Selskab af unge lystige Sienesere,
besynger han de 12 Maaneder og giver
Anvisning paa de Fornøjelser og Nydelser, hver
enkelt Maaned kan frembyde. Man har i denne
Kreds ment at genkende la brigata
spendereccia ell. godereccia (straffet i Dante’s Helvede
29. Sang), en Skare af 12 unge Mennesker, som
ved Fraadseri og lystigt Levned i Løbet af 10
Maaneder skulde have sat en Formue paa
216000 Floriner over Styr. Den anden, der er
dediceret til Florentineren Carlo Cavicciuoli,
beskriver paa lgn. Maade de 7 Ugedage.
Desuden har han forfattet 3 politiske Sonetter, hvor
han med bidende Ironi behandler
Florentinernes Nederlag ved Montecatini 1315.
E. M-r.
Folia (lat.), Flertal af Folium, Blad, Blade. F.
Rosmarini, Anthos, Rosmarinblade; F. Belladonnæ,
Belladonnablade, Galnebærblade; F. Bucco,
Buccoblade; F. Cardui benedicti, Korbondiktblade;
F. Coca, Cocablade; F. Digitalis, Fingerbølblade;
F. Farfaræ, Følfodblade; F. Hyoscyami,
Bulmeurtblade; F. Jaborandi, Jaborandiblade; F.
Juglandis, Valnødblade; F. Lauri,
Laurbærblade; F. Melissæ, Melisseblade, Hjertensfrydblade;
F. Menthæ crispæ, Krusemynteblade; F.
Menthæ piperitæ, Pebermynteblade; F. Menyanthis,
Bukkeblade; F. Nicotianæ, Tobakblade; F.
Salviæ, Salvieblade; F. Sennæ, Sennesblade; F.
Stramonii, Pigæbleblade; F. Uvæ Ursi.
Melbærrisblade.
B. G.
Foliant, en Bog i det største Format, det,
der kaldes Folio.
Folidolit, et graalig-gult, finskællet, blødt
Mineral fra Taberg i Sverige, bestaar
overvejende af vandholdig, kiselsur Magnesia med
noget Lerjord.
(N. V. U.). O. B. B.
Folie (af lat. folium, Blad), meget tyndt
Metalblad, navnlig af Sølv og Tin. Det
tyndeste Pladesølv (Sølvfolie, ægte F.) kaldes
Guldfolie, naar det er forgyldt paa den ene Side; de
tyndeste guld- og sølvpletterede Kobberplader
kaldes uægte F. ell. Kobberfolie. F. males med
vegetabilske Farver i Husblas- ell.
Gelatineopløsning. Ægte F. anvendes navnlig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
