Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foinike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Israel vedvarede i den flg. Tid, og Achab (c.
875—54) tog Jesabel, Datter af Itobal ell. Etbaal,
»Sidoniernes Konge«, til Ægte. Af en Liste
over Hiram’s Efterfølgere hos Josefos (se ovf.)
ser man, at Kongen i Tyros dengang netop
havde dette Navn, og der kan derfor næppe
være Tvivl om, at Achab’s Svigerfader
residerede i Tyros. For øvrigt ser vi af den samme
Liste, at der l den forudgaaende Tid havde
været Uroligheder i Tyros, og at en Mand af
ikke kgl. Æt, Kong Abdastartes’ Ammes Søn,
hævede sig op paa Tronen. Først Itobal,
Astarte’s Præst og sikkert Ætling af Hiram, bragte
atter Ro til Veje og hævede Tyros til en høj
Grad af Magt og Rigdom. Ny Uroligheder
henimod 800 f. Kr. førte til Anlægget af Karthago.
Allerede længe forinden (mindst fra 870) havde
F. maattet betale Tribut til de assyriske Konger,
der stadig trængte længere frem i Syrien, men
herved knækkedes ikke Byernes Velstand. Først
da Assyrernes Fordringer steg, og da Tyros
søgte at afryste Aaget, kom det til en haard
Krig med Salmaneser (Salmanassar); men da
vi uheldigvis ikke har historiske Indskrifter fra
denne Konge, er de nærmere Omstændigheder
os ukendte. At slutte efter et Uddrag af
Menandros, synes Tyros at have fortsat Kampen i
5 Aar (726—21), medens de andre Stæder
hurtig overgav sig. Ved denne Lejlighed synes
Sidon, der rimeligvis dengang havde staaet
under Tyros, at have faaet egne Konger, thi
i den flg. Tid finder vi i Assyrernes Indskrifter
nævnt Konger i Sidon, ligesom i Tyros, Gubal
og Arvad. Tyros maatte til sidst kapitulere, men
Afspærringen havde tilføjet Tyros’ Magt et stort
Knæk; Handelen søgte andre Veje, og Byens
Anseelse i de foinikiske Kolonier sank. Sidon er
nu atter den første By i F. Den søger gentagne
Gange at befri sig fra Assyrernes Aag, først
701 under Senachèrib, Sankerib, siden 680
under Assurhaddon. Den sidste straffede
Frafaldet haardt; Tyros kommer herved atter frem
i første Linie og holder sig her omtr. et Aarh.
Da det ass. Herredømme over Syrien gik tabt,
kom F. atter i nøjere Forbindelse med
Ægypten. Under Neko omsejlede Foinikerne Afrika,
en Rejse, der efter Herodot tog 3 Aar. Snart
efter fik F. ny Herrer, idet Babylonierne
forjog Ægypterne fra Syrien. Apries søgte vel at
vinde F. tilbage og tog Sidon med Storm; men
Babylonierne fik snart Overhaand; Juda Rige
faldt 588, og 587 blev Tyros atter indesluttet,
hvad der endte med, at Byen efter 13 Aars
Blokade maatte kapitulere. Medlemmer af
Kongehuset maatte gaa som Fanger ell. Gidsler til
Babylon; thi i de flg. Aar faar Tyros ofte sine
Konger fra Babylon; af og til regeres Byen af
to Suffeter og ikke af Konger. Imedens disse
Begivenheder foregik, var Foinikernes
Handelsherredømme stadig blevet indskrænket, særlig
derved, at Grækernes Handel og Søfart
udviklede sig stærkt. Til Gengæld søgte Foinikerne
at aabne ny Veje, men disse kom mere
Kolonierne, især Karthago, end Moderlandet til gode.
Da Babylon faldt 538, kom F. under Perserne,
under hvem F. i det hele, synes at have nydt
ikke ringe Frihed. F. hørte til 5. Satrapi og
dannede saa at sige Persernes Admiralstat.
Foinikiske Skibe kæmpede i Perserkrigene ofte
mod Grækerne. Imidlertid var F. ikke altid
tilfreds med at staa under Persien. Da Ochos
(359) havde lidt Nederlag i Kampen med
Ægypterne, rejste Sidon sig under sin Konge,
Tennes, men Udfaldet blev meget sørgeligt. Sidon
opbrændtes, og 40000 af Indbyggerne omkom,
og hele F. maatte atter underkaste sig
Perserne. Omtr. til 4. Aarh. maa rimeligvis de
ovf. nævnte sidoniske Konger Esmunezer og
Tabnit henføres. Da Alexander den Store kom
til F., underkastede hele Landet sig paa Tyros
nær, der forsvarede sig tappert i 7 Maaneder,
men til sidst faldt Byen, da Belejrerne havde
ført en Dæmning ud til den Ø, hvorpaa Tyros
laa. I den flg. Tid stod F. afvekslende under
Ptolemæere og Seleukider; men fl. af Byerne
havde oftere en vis Selvstændighed. I dette
Tidsrum udbredte gr. Sprog og Smag sig stærkt
i F. Allerede forinden var det gl. nationale
Sprog forsvundet og afløst af Aramæisk,
hvorimod det gl. Sprog endnu i Aarh. holdt sig i
nogle af Kolonierne i Afrika. I Kejsertiden
havde Byerne i F. endnu en Del Industri, men
Handelen og Skibsfarten var ikke stor. F. deler
fra nu af Skæbne med det øvrige Syrien, stod
under Rom, Konstantinopel, Arabere, Tyrker,
Korsfarere og atter under Tyrkerne. — Hvor
langt de gl. Foinikere har udstrakt deres
Sørejser, er det vanskeligt at afgøre. Man har
fundet foinikiske Mønter paa Azorerne. Man
antager ogsaa, at Foinikerne har hentet Tin i
Britannien; men det kan ikke bevises, og endnu
mindre, at de har hentet Rav i Jylland og
Preussen. Iflg. en Formodning af Prof. Sven
Nilsson skulde den nordiske Bronzealder
skyldes Foinikerne, men denne Mening har ikke
det mindste for sig. Gl. Forf. nævner forsk.
Byer ved Middelhavet som foinikiske Kolonier;
Fund af Gravpladser med foinikiske Oldsager og
Indskrifter i Afrika, paa Sardinien o. s. v.
viser, at der paa Findestedet fordum har været
foinikiske Byer ell. Kvarterer. Et foinikisk
Kvarter fandtes f. Eks. i Memfis. Hos gl. Forf.
prises oftere den foinikiske Industri
og anses Foinikerne for Opfindere af Glasset,
af den røde og blaa Purpurfarve o. s. v.
Glasset er dog snarere opfundet i Ægypten.
Bogstavskriftens Opfindelse henføres ogsaa til F.,
maaske med Rette. Den foinikiske Kunst
synes, at dømme efter det, der er levnet os,
at have overmaade liden Originalitet. Den
fulgte fremmede Forbilleder, i ældre Tider
ægypt. og bab. ell. ass., i senere Tider gr.
Hvad Statsforfatningen angik,
beherskedes de større Byer af Konger. Ved Siden
af dem stod et mægtigt Aristokrati. Antallet af
Slaver var sikkert meget stort. I senere Tider
synes Kongemagten at være afskaffet; i Stedet
valgte man Suffeter som i Karthago. Om
Religionen i F. vides ikke meget; F. dannede
ikke noget Hele i Henseende til Religion. I
nogle Byer stod en kvindelig Guddom i
Spidsen, saaledes i Sidon (Astarte) og i Gubal
(Byblos), i andre en mandlig; i Tyros var
Melkart (»Bykongen«) Hovedgud. Under dem stod
forsk. andre Guder, hvis Navne bl. a.
forekommer som Dele af Personnavne; endelig gode og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
