Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fogedforretning - Fogedforbud - Fogedret - Fogedsvend - Fogedvidne - Fogelberg, Bengt Erland - Foggia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksekutioner af kriminelle Domme af
Politimesteren, der altsaa for saa vidt fungerer som en
Slags administrativ Foged.
E. T.
Fogedforbud, se Forbud.
Fogedret, se Foged.
Fogedsvend kaldtes i ældre Tid de
underordnede Betjente, der i Købstæderne var
ansatte til Hjælp for Byfogden. De svarede
nærmest til Nutidens Politibetjente.
P. J. J.
Fogedvidne. Ved enhver Fogedforretning
(se Foged) skal Fogden tilkalde to Vidner,
hvilke kaldes F. Det behøver ikke at være
de faste Retsvidner, hvor saadanne findes.
P. J. J.
Fogelberg [↱få.gəlbærj], Bengt Erland,
sv. Billedhugger, f. 8. Aug. 1786 i Göteborg, d.
22 Decbr 1854 i Triest. 1803 kom F. til Sthlm;
her besøgte han Akademiet, vandt Præmier,
virkede en kort Tid som Ciselør, men optoges
snart, bl. a. under Samliv med »Göterne« (Ling),
af Kunsten og af det friske Aandsliv, som da
udfoldede sig i visse æstetiserende Kredse i
Hovedstaden, især paa Grundlag af en
lidenskabelig Begejstring for den nordiske Oldtids
Tankeverden. Han kopierede Antikkerne, hvis
Formsprog dog endnu ansaas for det ene gyldige,
udførte Portrætbuster og Medailloner, der alt
antyder hans Evne til at gribe det
mandig-kraftige, modelerede dekorative Arbejder
(Allegorier for sin Fødeby) o. s. fr. 1820 rejste han
udenlands; her arbejdede han under den fra
hans eget Temperament saa forsk. Bosio,
tegnede efter levende Model hos Guérin og
begyndte saa at sige forfra paa Studiet af
Kunstteknikken; energisk og dybt søgende som han
var. I Rom (hertil 1822) droges han stedse mere
mod Studiet efter Antikkerne, sikkert ogsaa
under Indflydelse fra Thorvaldsen (hvem han dog
kun i mindre Grad staar i direkte
Gældsforhold til); han skabte »Psyche, forladt af Amor«,
»Amor i Snækken« (der gjorde Lykke paa
Udstillingen i Paris 1827), »Paris med Æblet«, der
egl. først gav ham Position i Rom, »Merkur«,
som Thorvaldsen udtalte sig meget
anerkendende om, og »Amor med Mars’ Sværd«. 1828
fik F., efter lange Forhandlinger og talrige
Udkast frem og tilbage, fra den sv. Konge
Bestilling paa »Odin«, den første af de 3
Kolossalstatuer i Marmor af Nordens Guder (nu i
Nationalmus. i Sthlm), hvortil hans Navn vel
særlig er knyttet. »Odin«, færdig 1831, og ved det
ny Land, den indvinder, betydningsfuld for
Sveriges Kunst, er fremstillet »med nordisk Sjæl
og gr. Mejsel« som Stridens Gud med Spyd og
Skjold paa Armen. Den er et interessant
Forsøg — allerede i sin Ungdom havde F. gjort
adskillige Udkast til lgn. Emner — paa at give
de lidet plastiske nordiske Gudeskikkelser fast og
typisk Form, beslægtet i sin Stræben med den
Nydannelse, der udgik i Danmark fra Freund’s
(og Bissen’s) Kunst. Et betydeligere Værk er
dog hans marvfulde, sejrsstolte, selvbevidste
»Tor« (der sammen med den 3. Statue,
»Balder«, fremstillet som den uskyldsrene,
forsagende, 1845 kunde sendes hjem til Sthlm). I »Tor«,
den personificerede Styrke, et Arbejde med
kraftig Helhedsvirkning og dygtig Teknik, gav
F. Indtrykket af nordisk Urkraft, men i
Udformningen byggede han paa antikke
Kunsttraditioner. Disse holdt F. endvidere stærkt
i Hævd i Løbet af det Spand af Aar, der laa imellem
hans »Odin« og de andre nordiske Guder; hans
Statuer af Venus og af Apollo (som
Citerspiller) og hans »Amor og Psyche« viser hans Evne
til at beherske den klassiske Form og
levendegøre den gennem selvstændigt Naturstudium. I
samme Tidsrum var F. ogsaa stærkt optaget
paa et andet Omraade, der snart skulde skaffe
ham ny Triumfer; den hist.
Monumentalskulptur: Kolossalstatuen af Gustaf Vasa (Upsala
1827), Statuen af Karl XIII (1832) m. m. Fra sit
Ophold i Hjemmet 1845 (paa Rejsen dertil blev
han meget indtaget i den tyske Billedhugger
Rauch’s Kunst, en Paavirkning, han sikkert
ogsaa har udnyttet i sine nu kommende
Arbejder) hjemførte han en Bestilling paa en
Statue af Gustaf Adolf for Göteborg, kort i
Forvejen var Karl Johan’s Rytterstatue (Sthm)
blevet ham overdraget, og snart efter kom fra
Sthlm’s Borgerskab Bestillingen paa »Birger
Jarl«. Denne ny »Trilogi«, hvis Værker alle
afsløredes 1854 (da var F. igen i Sverige og
fejredes stærkt), viser F.’s Kunst fra en ny Side;
i rammende monumentale Træk har han givet
det for de 3 Konger karakteristiske. Gustaf
Adolf’s Statue i Göteborg er en Gentagelse af
det originale Værk, der i Anledning af et
Skibbrud ud for Helgoland solgtes til Byen Bremen,
hvor det nu findes. Nationalmus. i Sthlm
opbevarer foruden de 3 nordiske Guder »Apollo«,
»Venus«, »Karl XIII« samt en Mængde af F.’s
Gipsmodelter og Udkast. — Ejendommelig for
F.’s Kunst — der ogsaa vandt ydre
Paaskønnelse gennem hans Udnævnelse (1839) til Prof.
ved Sthlm’s Kunstakademi m. m. — er dens
langsomme Udvikling; F., »hvis Mejsel var
dyppet i Forstand«, arbejdede sig tungt frem Skridt
for Skridt, ihærdig søgende, prøvende, lavende
Udkast paa Udkast, som kasseredes, indtil
Værket endelig stod der mandig-stærkt, helstøbt og
med den langsomme, men sikre Tilegnelses
Ligevægt; langsomt modnet skabte han først
højt op i Manddomsaarene sine lødigste
Værker. (Litt.: J. Böttiger, »B. E. F.«;
Beskow’s Afh. i Svenska Akad. Handl., Del 28;
G. Planche i Rev. d. deux mondes [1855];
Leconte, Pragtværk med Gengivelser af F.’s
Værker: L’œuvre de F. [1856]; Nordensvan,
»Svensk Konst«, I, S. 114—130 [1892]).
A. Hk.
Foggia [↱fåd.зa], indtil 1871 kaldet
Capitanata, Prov. i Syditalien, udgør den nordlige
Del af Landskabet Apulien og begrænses af
Prov. Bari, Potenza, Avellino, Benevento og
Gampobasso samt Adriaterhavet, der her
afsætter Manfredonia-Bugten. Arealet er 6950 km2
med (1914) 481000 Indb., 70 paa 1 km2. Den
vestlige Del af Prov. opfyldes af Apenninernes
østlige Udløbere, der naar lige til Hovedstaden
F. og taber sig i den store apuliske Slette,
Tavogliere di Puglia, der opfylder den
største Del af Prov., og som afsondrer det
mærkelige isolerede Bjergland Monte Gargano
paa Halvøen N. f. Manfredonia-Bugten fra
Apenninernes Bjergsystem. De mere betydelige
Floder er Fortore, der udmunder N. f.
Halvøen, Candelaro, Cervaro,
Carapella og Ofanto S. f. denne. Kysten er i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
