- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodtøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder

Revolution, og Skoen fik i Hovedsagen sin nuv.
Form. De fleste af de forudnævnte Slags F. var
skaarne i eet Stykke, ofte af Tøj (Klæde ell.
kostbare Stoffer), og syedes ens til begge
Fødder; nu fik de alle Saal og under denne en
solid Hæl. Fig. 11 hører til 17. Aarh.’s første
Del. Den bestaar af en høj Bagkappe og et
Forlæder. De to Dele var hæftede sammen over
Vristen, og her sad en meget stor »Skorose«.
Senere lukkedes Skoene paa Siderne;
Skoklappen, Forlæderets Forlængelse over Vristen, blev
høj, og Skoen holdtes fast ved Læderstropper
ell. brogede Baandsløjfer. Senere i Aarh.
forlængedes Taasnuderne urimeligt (Fig. 12), og
naar dette blev anvendt paa Støvler, skabtes
megen Spas ved Gilderne, hvor det gjaldt om
at more sig med de mest drukne. Var en
saadan falden i Søvn paa en Stol, sloges et Søm
gennem Snuderne, og han vaagnede naglet til
Gulvet. Sidst i Aarh. blev Hælene meget høje
og svære, og F. fik firkantede Snuder skraat af i
Cirkelsegment (Fig. 13). Alt dette F. var
blankpudset, og Fornemme malede Hæle og
Saalkanter røde. Denne Sko holdt sig ind i 18.
Aarh. under Kong Frederik IV. Senere
mindskedes Forklappen, til den svandt bort. Der
kom Spænder, og den moderne Form blev
gældende. Fig. 15 fremstiller Kong Christian VII’s
Sko paa et Portræt af Juel paa Rosenborg. Hen
imod Revolutionen og under Napoleonstiden
holdt denne Form sig, men de blev mere
udringede og lave og mistede Hælene; med en
Afbrydelse under den lange Krigstid blev
Skaftestøvler eneherskende hos Mænd til
Gadebrug, men i Selskabslivet og særlig til Dans var
Sko selvskrevne (Fig. 14). De havde en lang
Fortid at se tilbage paa, havde sammen med
Knæbenklæder og Silkestrømper været den sidste
Levning af »honnette Folks« Begreb om Gratie
og sømmelig Klædeskik i 18. Aarh. I denne
Trehed gik der et Skaar, da de lange
Benklæder kom 1813, men det var først 1840, at civile
Personer vovede at danse i Støvler.

Fra den forhistoriske Tid til Midten af 17.
Aarh. var Skoene ens for begge Køn, om end de
af den kvindelige Smag kunde kræves lettere og
pynteligere end Mændenes. Det var i 16. Aarh., at
Afvigelse begyndte, idet Hælen voksede i Højde
og ved 1700 naaede sit Maksimum. Nationalmus.
ejer en Snusdaase, formet som en Sko, skaaret
i Træ, med Aarstal 1699 (Fig. 16). Paa Fodsaalen
findes en Rasp. Hæl og Fodstykke er korrekt i
sin Form, men Laaget kan ikke gengive den
høje Fodklap, der maa ses paa Fig. 17, en
Sko, som nu er paa Nationalmuseet og er
fundet i en Affaldskule paa Gl. Mønt. Den viser
Moden fra Aarh.’s senere Halvdel. Hvorledes
disse to Modeformer blev forenede med ældre
Faconer, naar de kom paa Almuens Fødder,
ses paa Fig. 18a, en Brudesko fra Bleking,
pragtfuldt udsyet og med en enorm høj Hæl
sammenpløkket af mange Stykker. Paa Taaen er
anbragt en halv Klunk af Uld. Fig. 18b viser den
meget solide Saal med sin Indfatning i højt
Relief.

I Tiaaret før 1800 kom den antikiserende
Kvindedragt i Mode og med den Sandalen. Dens
højeste Udvikling viste sig vistnok paa Mme
Talliens
Ben. Fig. 19 viser det venstre
til Knæet. Det er dækket af en kødfarvet
Taastrømpe, og paa hver Silketaa sidder en Ring
med en tindrende Sten. Saaledes ogsaa paa
hendes 10 Fingre. Hendes skønne Arme bærer
4 Braceletter anbragte i Mellemrum fra
Haandled til under Armhulen. Sandalremmene er
røde. Dette F. brugtes i Paris ogsaa uden for
Huset, men hos os mislykkedes en Efterligning.
Et Par modige Damer, der vovede sig ind i
Kongens Have med Sandaler paa, blev
omringede og udpebne af det promenerende Publikum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free