Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florvinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tragt i Sandet ved først at danne en Ringfure,
som opstaar ved, at den stadig vrikker sig
baglængs gennem det vigende Sand. Den da i
Midten staaende lille Sandkegle skaffer den
derpaa bort ved med Forbenene at anbringe
Sandet paa Hovedet og med et raskt Kast
med dette at slynge det ud over Ringfuren.
Til sidst er da Sandkeglen helt kastet ud, en
Tragt har dannet sig, og i Midten af den
anbringer Larven sig kun med Kindbakkerne
ragende op over Sandet. Nyere Undersøgere
(H. Chr. Mortensen, Doflein) hævder, og
vistnok med Rette, at det hele gaar meget
simplere til. Dyret graver sig ned med
Bagkropsspidsen; naar Hovedet er skjult af Sandet, er
der under Nedgravningen opstaaet en Tragt
over delte; Sandet ruller ned paa Hovedet,
hvorved der fremkaldes en Refleksbevægelse, i
Følge hvilken Hovedet kastes bagud. Derved
slynges Sandet bort. Idet der stadig ruller
Sand ned, slynges det stadig bort. Dyret
vedbliver hermed, til Tragten er dyb nok.
Insekter, der kommer for nær Tragten, ruller ned
i denne, gribes af Munddelene og udsuges,
hvorpaa de atter med et Kast med Hovedet
slynges over Tragtens Rand. I Juni spindes en
fin Silkekokon, der styrkes ved Sandkorn; inde
i den hviler Puppen i 4 Uger. Kokonen
gennembides af Puppens stærke Mandibler. Disse
er meget svage hos det udviklede Dyr, der
rimeligvis tager meget ringe Næring til sig. De
af Æggene udkrøbne Larver overvintrer det
første Aar som spæde Larver, og det er først
det flg. Aar, at Forpupningen finder Sted.
Larvelivet kan vare 3 Aar. Flere Arter findes i
Mellem- og Sydeuropa, af hvilke nogles Larver
ingen Tragt danner, men lever et krybende,
rodende Liv i løst Sand. I Troperne optræder
meget store Former. — Nær Myreløverne staar
Slægten Ascalaphus (Sydeuropa), brogede
Insekter, hvis Larver lever paa Myreløvevis.
Af Hemerobiernes interessante lille
Fam. skal her Slægterne Chrysopa, Hemerobius,
Osmylus, Sisyra og Mantispa omtales. For de
fleste vil Bladlusløven, Guldøjet ell. Florfluen
med de 4 klare, svagt grønlige Vinger, sine
prægtige, fremstaaende, gyldne Øjne være et
fra vore Stuer velkendt og p. Gr. a. sin
Skønhed ofte beundret Insekt. Dyret afsætter
sine lange, stilkede Æg paa Grene og Blade
(Stilken dannes af en i Luften hærdnende
Vædske, paa hvis yderste Spids Ægget afsættes).
De unge Larver, der i Form ligner Myreløvens
og har lgn. Munddele, lever i Bladluskolonier
og hører ligesom den flg. Slægts Larver til
enhver Haveelskers og Forstmands bedste
Venner, idet de gør det af med talløse Bladlus,
som de opsuger; de tomme, sølvglinsende Bælge
i de Bladluskolonier, hvori de huserer, viser
deres røveriske Færd. Puppespindet anbringes
paa Blade; Slægten er udbredt næsten i alle
Verdensdele; c. 40 europ. Arter. Nær Chrysopa
staar Slægten Hemerobius, indbefattende
temmelig smaa Insekter med mørke Vinger.
Larverne dækker sig med de udsugede Bladlushude
og bliver, da disse ofte er dækkede af hvidt
Voks, selv indhyllede i en Pels af hvide
Vokstraade. Begge Slægter er alm. overalt i Norden.
Til samme Fam. hører to ligeledes i Norden
forekommende Slægter, Osmylus og
Coniopteryx. Førstnævntes Larve lever under Stene
nær Vandet, sidstnævnte, hvis Vinger er
pudrede med et fint hvidt Støv, lever som Larve
af Coccider og findes paa Træer, men
desforuden ogsaa paa Carex-Arter.
Nær Vandet paa Siv o. a. Planter træffes i
Juli Maaned ofte et lille, sort Insekt med
brungule, stærkt haarede Vinger. Det er Sisyra,
hvis grønne Larve lever paa og af
Ferskvandssvampene Spongillidæ; Larverne er udstyrede
med særdeles lange, svage, bøjelige
Kindbakker og Kæber, som bores ind gennem
Svampens Osculer. Larvernes Tarmkanal indeholder
Svampelegemets amøboide Vandreceller, af
hvilke de rimeligvis lever; de er udstyrede paa
Bagkroppen med lange grenede Haar, der
muligvis virker som Trachégæller; i Forsommeren
søger de op paa Siv og Planter over Vandet og
spinder sig her et gult Puppespind, i hvilket
den sorte Puppe hviler 8—14 Dage. De
tidligste Ungdomsstadier er ukendte.
I Mellem- og Sydeuropa forekommer Slægten
Mantispa, navnlig kendt p. Gr. a. sin
mærkelige Udviklingshistorie. Af de stilkede Æg
kryber en lille, langstrakt, væver Larve frem, der
ligger i Jorden 8 Maaneder uden at tage Føde
til sig. I Apr. opsøger Larven
Jagtedderkoppernes Æggespind og borer sig ind i dette. Efter
nogen Tids Forløb begynder den da at
udsuge Æggene, og Ungen forvandler sig til et
tykt, plumpt, maddikeagtigt Væsen. I Slutn. af
Maj spinder Larven en Kokon inde i det
udspiste Æggehylster, og 14 Dage efter kommer
det færdige Insekt frem.
Til Sialidernes lille Fam., der særlig
kendes paa det vandret stillede flade Hoved,
de børste- eller traadformede Følehorn, de
gennemsigtige Vinger og den ofte temmelig
plumpe Bagkrop, hører 6 hovedsagelig amer.
Slægter, hvoraf 2 forekommer i Norden. For
mange er sikkert Slægten Sialis med sine
brungule i Hvilen taglagte Vinger, sit sorte Hoved
og plumpe Bagkrop et velkendt Insekt, som
paa sin tunge, langsomme Flugt ofte i
Skumringen flyver Vandringsmanden i Ansigtet nær
stillestaaende, planterige Vande. Dagen over
sidder de paa Bolværker, Stendæmninger, i
Sivskoven o. s. v. Æggene afsættes i store,
brune Kager paa Siv, og de udkrøbne Larver
tyr ned til Vandet, hvor de lever af
Vandinsekter og er graadige Rovdyr; de gaar ud paa
større Dybder end de fleste Vandinsekter, ofte
10—12 m; de ligner Billelarver med stort
Hoved og bred kvadratisk 1. Brystring, der som
de øvrige Brystringe er stærkt kitiniseret;
Bagkroppen er paa hver Ring udstyret med 2
lange, smalle Trachégæller; de overvintrer som
Larver. Forpupningen sker uden Puppespind i
Jorden nær Vandet om Foraaret.
Til samme Fam. hører den mærkelige
Kamelhalsflue (Rhaphidia), hvis 1. Brystring er
meget langstrakt, og som bæres lodret i Forhold
til de øvrige Brystringe og til det vandret
stillede Hoved. Hunnen er udstyret med en
meget lang, opadkrumrnet Læggebrod. Den
langstrakte, smalle Larve lever under Træbark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
