Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Floquet, Charles - Floquet, Pierre Amable - Flor, Blomstring - Flor, 1) se Gaze. 2) Luven paa Fløjl. - Flor, Christian - Flor, Pierre Poumeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prinserne og var en afgjort Modstander af J.
Ferry’s Kolonialpolitik. Apr. 1885 blev han
Formand og røgtede dette Hverv med stor
Dygtighed og Upartiskhed i 3 Aar; var Decbr 1887
en af det radikale Partis Kandidater ved
Valget af Republikkens Præsident og blev Apr. 1888
Førsteminister. Han rettede stærke Angreb paa
Boulanger og havde 13. Juli en Duel med
denne, hvem han gav et livsfarligt Kaardestik i
Halsen; samme Dag holdt han en Tale ved
Afsløringen af Gambetta’s Mindesmærke. Han
havde væsentlig Del i at fremkalde Boulanger’s
Flugt Jan. 1889, men afgik snart efter, da han
ikke kunde gennemføre en Forfatningsændring,
hvorved Senatets politiske Magt skulde stærkt
indskrænkes. Derimod fik han Listeafstemning
til Deputeretkamret afskaffet og
Enkeltmandsvalg genindført. Novbr 1889 blev F. paa ny
valgt til Formand og beholdt denne vigtige
Stilling indtil Jan. 1893; under Panama-Skandalen
maatte han nemlig vedgaa, at han havde
modtaget Penge af dette Selskab for at bruge dem
til at bekæmpe Boulanger. Han blev endog
vraget ved de ny Valg Novbr 1893, men valgtes
et Par Maaneder senere til Senatet, hvor han
dog ikke derefter spillede nogen Rolle. Han var
meget veltalende, men var langt mere skabt til
Agitator end til Statsstyrer. (Discours et
opinions de Ch. F. udkom 1885 i 2 Bd).
E. E.
Floquet [flå↱kæ], Pierre Amable fr.
Historiker, f. i Rouen 9. Juli 1797, d. 6. Aug.
1881. Bl. hans Arbejder, der for største Delen
handler om Normandiets Historie, kan
fremhæves: Histoire du parlement de Normandie (7
Bd, 1840—43), Essai historique sur l’échiquier
de Normandie (1840), Diaire ou journal du
voyage du chancelier Segnier en Normandie
après la sédition des Nu-Pieds (1842), Études
sur la vie de Bossuet (4 Bd, 1855—64).
Kr. E.
Flor (lat., af flos, Blomst), Blomstring,
Blomsterfylde, blomstrende Tilstand; Velstand, høj
Grad af Udvikling; florere, blomstre, trives.
Flor, 1) se Gaze. 2) Luven paa Fløjl.
Flor, Christian, dansk Skolemand, f. i
Kbhvn 1. Jan. 1792, d. smst. 31. Marts 1875.
F. var af norsk Afstamning; han blev Student
1809, var Jan. 1814 rede til at slutte sig
til Hæren for at hindre Norges Tab, men
saa kom Freden i Kiel. Han blev 1815
Lærer ved Borgerdydskolen i Kbhvn, 1816
Cand. theol. Som en af »Tylvten«
overbragte han sammen med
Poul Møller Baggesen Udfordringen til en lat.
Disputats. 1822 blev han Sognepræst for
Tølløse og Aagerup paa Sjælland, men tog senere
Doktorgraden og blev 1826 J. L. Heiberg’s
Efterfølger som Lektor i dansk Litt. og Sprog i
Kiel og fik Titel af Prof. F. fik snart Øjnene
op for Danskhedens trængte Stilling i
Sønderjylland, og med sin Kollega Chr. Paulsen
begyndte han at vække det danske Folk til Kamp
for dets Ret, stærkt paavirket af Grundtvig’s
hist. Hovedværker, som udkom 1832—36. 1836
fik han den Stænderdeputerede Nis Lorenzen
fra Lilholt til at stille Forslag om Indførelse
af dansk Retssprog overalt, hvor det var Kirke-
og Skolesprog, ved hans og P. Chr. Koch’s
Arbejde blev Bladet »Dannevirke« udg. 1838, og
overalt, hvor han saa Liv og Kræfter røre sig
paa det nationale Omraade, var han til Stede
for at retlede. Han er blevet kaldt »Fødselshjælper«
ved den danske Folkevækkelse i
Nordslesvig og »politisk Ingeniør«, selv betegnede
han sig som Cementet, der sammenholdt de
haarde Stene; han brød den tyske Kulturs
Fortryllelse i Slesvig og skabte et dansk
Aandsliv, som han ledede og prægede fra 1838 og
indtil Treaarskrigen. »Instinktmæssig som en
Sporhund forstod han at finde Kræfter, som Sagen
netop havde Brug for, og at fylde dem saaledes
med sin Aand og med sine Ideer, at de næppe
nok selv vidste, hvor F. hørte op og de selv
begyndte«. Grundtvig’s Ideer om en folkelig
Højskole fandt hos ham en modtagelig
Jordbund, og da Nordslesvigerne vilde til at
virkeliggøre dem, traadte han til og gjorde Udkastet
til, hvorledes de skulde bringes ud i Livet. Da
Højskolen i Rødding aabnedes 7. Novbr 1844,
var han Bestyrelsens Formand, og efter at han
1845 havde nedlagt sit Lektorat i Kiel, var han
i 2 Aar Højskolens Forstander, og til sin Død
var han med hele sin Sjæl med i Arbejdet der.
Da Højskolen efter 1864 flyttedes fra Rødding
til Askov, stod han hos med Raad og Daad,
og med Rette bærer Askov Højskole F.’s Navn.
F. var Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling og senere af Rigsraadet. Efter et
Ophold i Udlandet 1851—53 levede han i
Fredensborg og til sidst i Kbhvn. 1831 udgav han
»Dansk Læsebog til Brug i de lærde Skoler«,
som senere blev kaldt »Haandbog i den danske
Litt.« (9. Udg. 1886). (Litt: H. Rosendal,
»Nogle Bidrag til Rødding Højskoles Historie«
[1894]; L. Schrøder, »Chr. F.« [1896, Særtryk
af »Højskolebladet« 1896]; P. Lauridsen,
»Da Sønderjylland vaagnede« I [1909]).
L. M.
 |
| C. Flor. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
