Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flodhest - Flodilder - Flodin, Karl Theodor - Flodkrebs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandplanter. I det hele er de sky og forsigtige Dyr,
dog mangler det ikke paa Beretninger om, at
navnlig gl. Hanner, der er blevet angrebne ell.
fortrædigede, gaar angrebsvis til Værks mod
Mennesker, vælter og knuser Baade o. l. De er,
trods deres Størrelse, udmærkede og ret
behændige Svømmere, der navnlig dykker
fortrinligt og kan opholde sig paafaldende længe
under Vandet, ofte 4—8 Minutter, uden at
trække Vejret. Deres Gødning spreder de med
Halen, idet de med stor Hurtighed smækker
med denne fra Side til Side, naar
Ekskrementerne forlader Tarmaabningen. Stemmen er
et kraftigt Brøl. Den føder kun 1 Unge ad
gangen; denne er af Størrelse som et Tamsvin
og følger Moderen, idet denne svømmer med
Ungen staaende paa Ryggen; Drægtigheden
angives at vare 8 Maaneder. — F. har været
meget efterstræbt, idet ikke alene Kødet er
spiseligt, særlig Ungernes, men det svære Skind
afgiver et overordentlig tykt og stærkt Læder,
anvendeligt til mangfoldige tekn. Brug; endelig
er de store For- og Hjørnetænder, der vejer
indtil 6 kg Stykket, en kostbar Handelsvare,
idet de overgaar Elefanternes Stødtænder i
Haardhed og Hvidhed; sædvanlig vejer de i
Handelen forekommende Tænder dog kun 1—2
kg og er 30—35 cm lange. De jagedes af de
gl. Ægyptere med Harpuner, hvilket findes
fremstillet paa Gravenes Vægmalerier;
Negerstammerne fangede dem tidligere i Faldgruber,
naar de om Natten søgte paa Land; i Nutiden
deler de Skæbne med de andre store
Dyreformer og aftager stærkt i Tal ved Jagten med
Rifler. F. trives godt i Fangenskab og yngler
ikke helt ualmindeligt i de zool. Haver. — En
anden meget mindre Art er Dværg-F. eller
den Liberiske F. (H. liberiensis), udbredt
i Vestafrika ved Floderne i Øvre-Guinea; den
bliver ikke en Gang halvt saa stor som den alm.
F. og er næppe meget større end en Tapir; i
Ydre ligner den vel en Del Nilhesten, men er
i alle Forhold mindre specialiseret. Hovedet er
saaledes forholdsvis mindre, med langt mindre
Kæbe- og Muleparti, Næsebor og særlig Øjnene
sidder ikke saa meget paa Hovedets Overside
og ikke paa fremhævede Partier, Kroppen er
kortere, Benene højere og Dyret minder i det
hele mere om Svinet. I Underkæben har den
oftest kun 2 Fortænder, sjældnere 4, idet 2
mindre kan forefindes. Farven er brunsort ell.
hel sort, og Skindet er ejendommelig glat og
blankt, mindende om Delfinskind. Den synes
tillige at være mindre bundet til Vandet end
den alm. F. og ses oftere paa Land; den var
tidligere kun meget lidt kendt, først i de
seneste Aar er, navnlig ved Hagenbeck’s
Anstrengelser, adskillige Eksemplarer bragt levende
til europ. zool. Haver. — Medens F. nu
udelukkende findes i Afrika, var i den pleistocene
og pliocene Periode F. vidt udbredt over den
gl. Verden, saaledes findes en stor Art alm. i
syd- og mellemeuropæiske Lag, endog helt op
i England, ikke til at skelne fra den nulevende
F. I Indiens plio- og pleistocene Lag og i øvre
tertiære Dannelser i Birma og Algier findes F.
med 6 Fortænder baade i Over- og Undermund
ligesom i de nulevende F.’s Mælketandsæt; paa
Malta og Sicilien findes i Huledannelserne store
Mængder Knogler af smaa F. med kun 4
Fortænder.
R. Hg.
Flodilder, se Maar.
Flodin, Karl Theodor, finsk Musikforf.
og Komponist, f. 10. Juli 1858 i Vasa (af tyske
Forældre), Elev af Faltin i Helsingfors og af
Leipzigs Konservatorium; han virkede i
Helsingfors som Musikkritiker og Bladredaktør,
indtil han 1907 tog Ophold i Buenos Aires som
Medarbejder ved en tysk Avis. Forbindelsen
med Finland har han dog bevaret ved Besøg og
Korrespondancer til sit Hjemlands Blade. F.’s
mest kendte Værker er: »Finska musiker och
andra uppsatser i musik« (1900) og »Om
musiken til Runebergs dikter« (1904), men han
har rundt om i Tidsskr (ogsaa tyske)
offentliggjort Afh. navnlig vedrørende finsk Musik. F.
har komponeret Musik til Scener af Goethe’s
»Faust«, til Hauptmann’s »Hannele« og forsk.
Sange ogsaa for Kor.— Hans Hustru Adée,
f. Leander, er en bekendt Sangerinde, bl. a.
en Tid lang ansat ved opéra-comique i Paris.
W. B.
Flodkrebs (Astacidæ), Fam. af
Dekapodernes Orden, er særlig karakteriseret ved, at
Antennerne er indledede ved Siden af hinanden,
at det ydre Par er forsynet med meget lang
Svøbe og et lille Skæl, samt ved, at de 3
første Par Lemmer næsten altid er udstyrede
med Klosakse. Særlig 1. Benpar er særdeles
kraftigt og ender med en mægtig Klo. Hos
Hannen er 1. Par Bagkropslemmer
omdannet til Parringsorganer. — Det er i Alm.
store Krebsdyr med kraftigt, meget
kalkholdigt ydre Kitinskelet; hvad deres anatomiske
Bygning angaar, henvises til Dekapoder. De
optræder med et ringe Antal Former i Havet,
blandt hvilke særlig Hummeren (Homerus
vulgaris) og Bogstavhummeren (Nephrops
norvegicus) bør nævnes. Om dem begge se
Hummer. Desuden optræder Familien i de ferske
Vande med et betydeligt Antal Slægter, spredte
ud over hele Jordkloden. Den bedst kendte er
den alm. F. (Astacus fluviatilis), der findes i
Nord- og Mellemeuropa, og hvis Sydgrænse
ligger gennem Krain, Po-Dalen og Sydrusland.
Den alm. F. er en ogsaa overalt i Danmark
forekommende Form, som særlig ynder Damme
med Stensætninger ell. talrige Planterødder fra
Breddernes Træer, men træffes i øvrigt ikke
sjældent ogsaa i stærkt rindende Vand. F.
lever delvis af Aadsler, men ogsaa af levende
Føde som Insektlarver, Muslinger, Smaafisk etc.
De holder sig om Dagen mest i deres
Smuthuller mellem Sten og Planterødder lurende
med de store Klosakse ude af Aabningerne; om
Natten derimod er de mere i Aktivitet. Dels
svømmer de langs Bunden, dels kravler de hen
over den og kan, naar de tror sig i Fare, ved
kraftige Slag med Haleviften ind imod
Bagkroppens Underside skyde en hurtig, baglæns
Fart hen over Søens Bund. Parringen, under
hvilken Hannen afsætter Sæden paa Hunnens
Bryst i Nærheden af dens Kønsaabninger, sker
i Novbr Maaned, og kort efter træder Æggene
ud. Fra da af og til Æggenes Udklækning, der
falder i Juni—Juli Maaned, skifter Hunnen ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
