Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flod. Folkeretligt set - Flod, se Tidevand - Floddamper - Floddelfin - Flodden - Floddige - Flodemaal - Flodguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2 Aars Forløb, blev dens Mandat stadig
forlænget, samtidig med, at dens Myndighed
udvidedes fra Isatscha til Galatz og derfra til
Braila. Kommissionen har udarbejdet en
Søfartsordning af 2. Novbr 1865 med senere
Tillæg af 28. Maj 1881, som bl. a. erklærer de af
Kommissionen anlagte Værker for neutrale. Ved
Berlin-Traktaten af 1878 blev det endvidere
bestemt, at alle Befæstningsanlæg langs Donau
fra Jernporten til Mundingen skal sløjfes, og
at intet Krigsskib (med enkelte Undtagelser)
maa besejle denne Strækning. Da den europ.
Kommission imidlertid kun har Myndighed over
Stykket fra Braila, er Donaus øvrige Løb
faktisk underkastet Flodbredstaternes Herredømme.
Ogsaa for enkelte ikke-europæiske F. er der
vedtaget særlige Reglementer, saasom for
Kongo og Niger. Bestemmelserne, som findes i
Kongo-Akten af 1885, er navnlig interessante
derved, at Beskyttelsen ogsaa omfatter det Vej-,
Jernbane- og Kanalnet, som tjener til at
afhjælpe Manglerne ved Flodtransporten, men er
i øvrigt uden videre praktisk Bet.
N. C.
Flod (Ebbe og Flod), se Tidevand.
Floddamper, Dampskib, bestemt til Sejlads
paa Floder. F. vil i Reglen have ringe
Dybgaaende. Almindeligst til Flodsejlads bruges
Hjuldampere, ofte med et Skovlhjul
agter; saadanne Fartøjer anvendes i stor
Udstrækning paa de amer. og afrik. Floder. F.
er ofte forsynede med høje Overbygninger i fl.
Etager, der dog bevirker, at deres Stabilitet
bliver mindre god.
H. E.
Floddelfin, se Delfiner.
Flodden [↱f£ådən], Høj og Landsby i
Nordengland, Grevskab Northumberland, 15 km NV.
f. Wooler, nær Skotlands Grænse. I Nærheden
af F. blev 9. Septbr 1513 Skotterne besejrede
af Englænderne under Surrey. Jakob IV faldt
og med ham 10000 Skotter.
G. Ht.
Floddige, se Dige.
Flodemaal, Bestemmelse om den Højde,
hvortil Vandet i et Vandløb af Hensyn til en
ved Vandløbet liggende Vandmølle (e. l.
Vandværk) maa holdes opstemmet. Opstemningen af
Vandet er som Regel nødvendig af Hensyn til
Møllens Drift, men kan paa den anden Side
medføre betydelige Ulemper for de til
Vandløbet tilstødende Ejendomme, f. Eks. ved
at fremkalde Oversvømmelser. Fastsættelsen af
F. har netop det Øjemed at dele retfærdigt
mellem disse modstridende Interesser og skal
altid ske ved Kendelse af
Landvæsenskommissionen, hvad enten Sagen drejer sig om et
offentligt ell. privat Vandløb. Ved Sagens
Afgørelse maa Landvæsenskommissionen paase, at
F. ikke fastsættes højere end nødvendig for
Møllens Drift. Ogsaa for de ved et Vandløb
værende Vandingsanlæg maa der fastsættes F. af
Landvæsenskommissionen. Jfr dansk L. om
Vands Afledning og Afbenyttelse af 28. Maj 1880
§ 32, norsk L. af 1. Juli 1887, Kap. 2, 3 og 6.
H. Gr.
Flodguder. Hos mange saavel ældre som
nyere Folk finder vi den Forestilling udbredt,
at Landets Floder beherskes af overnaturlige
Væsener, Aander eller Guddomme. I Reglen
tænkte man sig, at hver Flod beherskedes af
et mægtigt Væsen, der stod paa lige Trin med
Landets største Guddomme, hvorfor man søgte
at stemme disse F. gunstige ved at bringe dem
Ofre, holde Fester til deres Ære, paa lgn. Vis
som man dyrkede andre Guder i Landet.
Forestillingen om F. genfinder vi derfor ogsaa i
alle Verdensdele, om end naturligvis i lidt forsk.
Skikkelse hos de forsk. Folk. I Bagindien
holdes f. Eks. endnu den Dag i Dag store Fester
til Ære for Aanden eller Guden for den store
Flod Menam. I det gl. Ægypten var Nilens Gud,
Hapi, en af de mægtigste Guder, og store Fester holdtes
til Ære for denne F. (se Nilen). En rig Udvikling
fandt Forestillingen om F. hos de gl. Grækere. Hver Flod ell.
hvert Vandløb i de Egne, hvor Grækere
færdedes, antoges af dem for behersket af en F. Han
tænktes at have sin Residens i Nærheden af
Flodens Udspring, i en Hule ell. ogsaa i
Flodens Dyb. P. Gr. a. den store Bet., som
Floderne har i et Land som Grækenland, hvis
Klima af Naturen er noget tørt, som
Frugtbargørere af de Egne, de gennemstrømmer, idet
Landets Blomstring i højeste Grad afhang af
Floden, antoges F. af Grækerne for mægtige
Guddomme, der besad overnaturlige
Egenskaber, kunde se ind i Fremtiden, havde Evne til
at forvandle sig og antage, hvad Skikkelse de
vilde. De havde derfor deres egne
Helligdomme og Templer, egne Præster og Gudstjeneste.
Der bragtes dem Ofre og Gaver; Fester
holdtes til deres Ære. Unge Mænd bragte dem ofte
deres afskaarne Hovedhaar som Tempelgave.
F. betragtedes som Landets Velgørere fra gl
Tid; Kulturen skyldtes dem og deres Slægt;
derfor nedledede Konger og mægtige Slægter
gerne deres Herkomst fra deres Hjemsteds
mægtigste F. Inachos var Stamfader til
Herskerne i Argos. Derfor tænkte Grækerne sig opr.
deres F. i Menneskeskikkelse, saaledes Homer.
I Betragtning af deres Kraft og Vælde og Evne
til at antage forsk. Fremtrædelsesformer tænkte
man sig F. ogsaa i Skikkelse af Tyre. I Kunsten
fremstilledes F. i ældre Tider i Menneskeskikkelse.
I 5. Aarh. f. Kr., Kunstens Blomstringstid,
ser vi ofte F. i de Grupper af Billedværker,
hvormed man prydede Templernes Gavle
(Frontespicer), saaledes paa Parthenon og i
Olympia. P. Gr. a. Gavlenes Form indtog F.
i dem en liggende Stilling, en Form,, som i den
flg. Tid ogsaa anvendes uden for Gavlgrupper.
F. støtter sig ofte til et Alter, en Skibsforstavn,
et Ror e. l., ell. han har et Overflødighedshorn
e. l. i Haanden. En af de mærkeligste
Fremstillinger af en liggende F. i Menneskeskikkelse
er Billedet af Nilen i Vatikanet med 16
Smaabørn grupperede om sig, hvad der har Henblik
til de 16 Alen, Nilen stiger under
 |
| Hoved af en Flodgud (efter en antik Bronzefigur). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
