Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - flette - Flettemaskine - Fletværk - fleur - Fleurance - fleur de lis - Fleurier - fleuriste - fleuron - Fleuron, Svend - Fleurus - Fleury, André Hercule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Maskinen. Bl. de forsk. Arter Fletning er
det Kurvefletningen og Fletningen af Straa til
Hatte, der beskæftiger det største Antal
Arbejdere.
K. M.
Flettemaskine, se flette.
Fletværk anvendes i Alm. kun til
Beklædning (s. d.) af stejle og lave Jordskraaninger,
idet der langs Skraaningens Fod med 25—50
cm Afstand nedrammes Staver, omkr. hvilke der
lægges en tæt Fletning af Grene. F. forankres
omn nødvendigt ved Hjælp af Jerntraad til
Ankerpæle, der rammes ned i Skraaningerne
inden for den paagældende Jordarts naturlige
Anlæg.
Sch. P.
fleur [flö.r] (fr.), Blomst; det fineste, bedste.
f. de lis [-↱d-li], Lilje, det bourbonske Hus’
Vaabenblomst, som vistnok egl. skal forestille
en Hellebardspids.
Fleurance [flø’râ.s], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gers, Arrorid. Lectoure
(Armagnac), ligger i en meget frugtbar Egn ved
venstre Bred af Garonnes Biflod Gers, har c.
3000 Indb. og Handel med Korn og Kvæg.
G. Ht.
fleur de lis [↱flö.r-↱d-li] (fr.) se fleur.
Fleurier [flø↱rie], By i Schweiz, Kanton
Neuenburg (Neuchâtel) ligger 28 km VSV. f.
Neuchâtel og 9 km fra den fr. Grænse, 748 m
o. H. (1910) 4194 Indb., mest fransktalende og
protestantiske. Agerbrug, Kvægavl,
Urfabrikation og Absintfabrikation er
Hovednæringsvejene.
G. Ht.
fleuriste [flø↱rist] (fr.), Blomsterkender,
Blomsterdyrker.
fleuron [flø↱råŋ] (fr.), Blomsterprydelse,
særlig i Arkitektur.
Fleuron [flø↱råŋ], Svend, dansk Officer,
og Forf., f. 4. Jan. 1874 paa Cathrinedal ved
Stege, blev Officer 1896 og er fra 1911 Kaptajn
i Artilleriet. F. debuterede som Forf. 1906 med
»Jagtbreve«, der efterfulgtes af »I Naturen«
(1907) og »Jægerandagt« (1908), alle fine og
indtagende Skildringer af dansk Natur. Med de
festlige Skildringer fra Livet i en Jægergaard
og fra Dyrelivet omkr. den »En Vinter i
Jægergaarden« (1909) vandt han sig en anset Plads
i vor Litteratur paa sit særlige Omraade, og
hans flg. Bøger har yderligere fæstnet denne,
saa at han nu indtager en Særstilling som
fremragende Natur- og Dyrelivsskildrer. Han ejer
en skarp Iagttagelsesevne og en ualmindelig
frisk Evne til i Ord at tolke sin Kærlighed til
vor Natur og vort Dyreliv, til hvilket han har
et indgaaende Kendskab. 1911 kom »Den Gamle
i Skovene« og »I Marken«, 1912 »Kalv — og
det halve af Dyrehaven« med Fortsættelse
»Kalv — og Resten af Dyrehaven« (1913), de
spændende Dyreromaner »Det røde Kobbel«
(1914), »Det tuder om Natten« (1916) og »Ib
Pidellus Adeltand« (1917); endvidere »Dansk
Foraar« (1915). Flere af disse Bøger er oversat
paa Svensk og Tysk.
Chr. Bl.
Fleurus [flø↱rys], lille By i Belgien omtrent
13 km NØ. f. Charleroy. Den er kendt p. Gr. a.
forsk. Kampe. 29. Aug. 1622 forsøgte Spanierne
under Cordoba at standse de protestantiske
Førere Ernst v. Mansfeld og Christian v.
Braunschweig. Det lykkedes ikke. Kampen var
vel uafgjort, men de to Førere brød igennem
under store Tab og naaede med Resterne af
deres Hær c. 20000 Mand at hæve Belejringen
af Bergen op Zoom. 1. Juli 1690 slog Marskallen
af Luxembourg en af Spaniere, Tyskere,
Nederlændere og Svenskere sammensat Hær under
den 70aarige Georg Friedrich v. Waldeck.
Nederlaget var afgørende. De allierede Hære blev
fuldstændig sprængte og mistede 100 Faner og
Standarter. Franskmændenes Tab angives til c.
3000 Mand. 16. Juni 1794 kæmpede en fr. Hær
under Jourdan mod de forenede Østerrigere og
Hollændere. Kampen fornyedes 26. Juni og
endte med Jourdan’s Sejr over Prinsen af
Koburg. De Allieredes Tab opgives af
Franskmændene, der selv mistede c. 6000, til 13000
Mand. Belgien rømmedes efter Kampen af de
Allierede. 15. Juni 1815 stod ved F. den af
Napoleon fra Charleroy kastede tyske
Avantgarde af 1. preuss. Korps, bag hvilket Blücher
samlede sin Hær ved Ligny.
B. P. B.
Fleury [flø’ri], André Hercule, Kardinal
og fr. Premierminister, f. 22. Juni 1653 i Lodève
i Languedoc, d. i Issy ved Paris 29. Jan. 1743.
Han var Søn af en Skatteopkræver og blev Aumonier for
Ludvig XIV, der gjorde ham til Biskop af Fréjus og kort
før sin Død udpegede ham til Lærer og Opdrager for
Tronfølgeren. Ved smidig Elskværdighed og megen
Overbærenhed vandt han stort Herredømme
over den indolente Ludvig XV og arbejdede sig
stilfærdigt og sikkert frem. Da han havde faaet Sæde
i Statsraadet under Bourbon-Condé’s Ministerium,
fik han snart (1726) denne styrtet og var nu
eneraadende, uden at have Titel af
Førsteminister; s. A. blev han Kardinal og holdt til sin
Død som 90aarig haardnakket fast ved Magten.
Han brugte den i den gl. Enevældes Aand. Som
Jesuitternes Fostersøn tvang han Jansenisterne
til Underkastelse under Paven, og da
Parlamenterne droges ind i Oppositionen, gik det
ogsaa ud over dem. Han tog lidet Hensyn til
Almenhedens Ønsker ell. Bekvemmelighed og var
ikke tilgængelig for ny Tanker, men han
hævdede en Ro og Orden, der var af største Værd
for Landet i en Overgangstid. Personlig
redelig og nøjsom standsede han Ødselheden i
Statshusholdningen, skabte Over- i St f. Underskud,
bragte Skatterne ned, satte Møntvæsenet paa
Fode og udviklede Vejnettet; Næringslivet
blomstrede op, og Nationalvelstanden øgedes. Et
Vilkaar herfor var hans afgjorte
Fredskærlighed; i nærmeste Forstaaelse med England
ønskede han et godt Forhold til alle Magter; her
har hans Kritikere bebrejdet ham Svaghed og
 |
| A. H. Fleury. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
