Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagermus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke særlig forlængede, drejede paa en
ejendommelig Maade med Knæerne udad og bagud;
Føddernes Tæer vender helt bagud; fra Hælen
udgaar som Regel en lang indadrettet, tynd og
brusket Knogle i Sporen, der ligger som Støtte
i Haleflyvehudens fortykkede Kant. Af F.’s
andre Bygningsejendommeligheder kan anføres:
Ørene meget bevægelige, oftest store, jævnlig
endog meget store, meget varierende i Form
hos de forsk. Slægter, oftest meget tyndhudede,
nøgne og følsomme i Ørelaget (Tragus), en
Hudfold fra Øreaabningens Forkant, som Regel
veludviklet; ogsaa det indre Øre er stort og
veludviklet. Øjnene hos de fleste Smaa-F. ret smaa,
navnlig er Øjeaabningen lille, ofte til Dels skjult
af Pelsen; Snuden nøgen med store Næsebor,
der altid er fremadrettede, hos en Del Familier
omgivne af Hudblade og komplicerede
Hudfoldsystemer (Bladnæser). Snudepartiet som Regel
veludviklet, Gabet stort, særlig egnet til at
snappe Insekter under Flugten. Tænderne er
hos de insektædende Former skarpe og spidse,
Fortænderne flerspidsede, deres Række hos
mange Familier ofte med et tandløst
Mellemrum i Midten, Hjørnetænderne store,
Kindtænderne spidstakkede; de frugtædende Stor-F. har
mere butte, simplere Tænder. Tandskiftet
foregaar overordentlig tidligt, undertiden allerede
hos Fosteret. Trods F.’s skarpe Sanser, staar
Hjernen paa et lavt Udviklingstrin. Halsen
kort, Skuldrene meget kraftige og brede,
Brystkassen kraftig og bred, affladet paa Forsiden.
Da Muskulaturen til Vingerne, navnlig til at
tvinge disse nedad under Flugten, jo i Følge
Sagens Natur maa være meget kraftig, er
Brystbenet stærkt udviklet og paa sin forreste
Del forsynet med en Længdekøl til Fæste for
disse svære Muskler; Vingernes Løftemuskler
er fæstede i Skulderbladene, ikke som hos
Fuglene ogsaa til Brystbenet, der derfor hos disse
faar en langt kraftigere Udvikling. Ribbenene
svære, brede og flade, ofte med
sammenstødende Kanter; Nøglebenene lange og kraftige;
Brystkassen rummelig, da den voldsomme
Muskelanspændelse under Flyvningen stiller store
Fordringer til Hjertet og Lungerne. Bækkenet
smalt. I den forlængede, en Del bøjede
Underarm, er mærkelig nok Albuebenet, i Modsætning
til Forholdet hos de fleste andre Pattedyr,
rudimentært, Spolebenet Hovedknoglen og stærkt
udviklet; Skulderbladene mægtig store, med
stærke Kamme. De 2 Patter sidder paa
Brystkassens Forside, Penis er fri og hængende,
Livmoderen enkel, Moderkagen skiveformet, alt
Forhold, der genfindes hos Aberne, og har
medført, at mange Forfattere lige fra Linné
i Systemet fejlagtigt henførte dem til disses
Nærhed. Lugtende Hudkirtler, der ofte aabner
sig i Folder og Hudsække, er meget alm. og
veludviklede hos F., særlig hos Hannerne; de
sidder navnlig i Ansigtet, paa Halsen og
Brystet ell. ved Albuen. Pelsen er hos Smaa-F.
meget fin og blød, som Regel mørkebrun eller
sort; de enkelte Haar er mærkelige ved stærkt
fremstaaende Ringlister og ser under Forstørrelse
ud som høje Stabler af Kræmmerhuse, det
ene inden i det andet. Da Forlemmerne er saa
yderligt specialiserede til Flyvning, har F. saa
godt som helt mistet Evnen til Gang paa
Jorden, hvor de kun mod deres Villie kommer og
da med Besvær kravler, støttende sig paa
Haandleddene og skydende sig frem med
Bagbenene; lettere gaar det op ad ru Flader,
Træstammer o. l., og deres Evne til med Kløerne at
hage sig fast og kravle paa lodrette Mure er
vidunderlig. F. er saa godt som udelukkende
Natdyr, der oftest kun rent tilfældigt ses flyve
om Dagen; denne tilbringer de sovende, idet
de hænger i Bagbenene med Hovedet nedad,
gemte i hule Træer, Klippehuler, gamle
Bygninger o. l.; de bor gerne sammen i store
Selskaber, ofte fl. Arter sammen, jævnlig hvert
Køn for sig. Stor-F. overnatter oftest blot i
Træer paa skyggefulde Steder. Ved Solnedgang
begynder de, hvis Vejret tillader det, deres
Virksomhed, dels med at fange Insekter i
Flugten, dels, for de frugtædendes Vedk., med at
søge Frugter; Insekterne snapper de i Flugten,
lydløst og behændigt forfølgende dem endog
mellem Træerne og disses Grene, hvorved de
hovedsagelig benytter sig af deres fænomenalt
fint udviklede Følelse i Flyvehud, Næseblade,
Ørehud og Varbørster, dels ogsaa af Hørelse og
Lugt, sikkert mindre ell. slet ikke af Øjnene;
hvor stærkt udviklet deres Hudfølelse er, blev
allerede paavist af Spallanzani, der fandt, at
F., som han havde berøvet Syn, Hørelse og
Lugt, uden Vanskelighed fløj i et Værelse,
gennemkrydset af talrige, udspændte Snore, uden
nogen Sinde at støde an mod disse. De køligere
Egnes F., der udelukkende er Insektædere, maa
gaa i Vinterkvarter og tilbringe den kolde Tid
i Dvale, gerne hængende i tæt sammenpakkede
Selskaber dybt i lune Huller og Revner; deres
Temp. synker da meget betydeligt og Stofskiftet
bliver ringere, tærende paa den rigelige
Oplagsnæring i Form af store Fedtmasser, særlig
paa Ryggen (»Vintersøvnskirtler«); pludselig
vækkede om Vinteren gaar de som Regel til
Grunde. Nogle Arter foretager jævnlig
Vandringer, idet de tilbringer Sommeren i højere
ell. nordligere Egne og atter mod Vinteren
søger Dalene og sydligere Egne. Hos vore F.
foregaar Parringen sent paa Efteraaret, da
Hannerne under en ejendommelig faarekyllingeagtig
Skingren høres at forfølge Hunnerne;
Befrugtningen af Ægget foregaar først om
Foraaret, idet Sæden under Vinterdvalen opbevares
i Hunnens Bør. F. føder 2 Unger ad Gangen;
de fødes temmelig store, ganske nøgne med
meget smaa korthaarede Vinger; Ungerne bæres
ofte af Hunnen med under Flugten, fastsugede
til Pattevorterne, fastklamrede til Moderen og
støttet af hendes opadbøjede Haleflyvehud. Med
Undtagelse af de koldeste, insektfattige Egne
er denne paa Slægter og Arter umaadelig rige
Orden udbredt over hele Jordkloden, tiltagende
stærkt i Tal i tropiske Egne mod Ækvator; en
Art gaar op til Polarkredsen, en anden ned til
Magelhaës-Strædet. De første Repræsentanter
for F. findes i eocene Lag. F. deles i 2
Underordener.
Stor-F. (Megachiroptera), de frugtædende
F. ell. Flyvehundene er overvejende
større ell. endog meget store Former med
forholdsvis lang og spids Snude, smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
