Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerkræ og Fjerkræavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frelste Capitolium ved deres Skrig. Perlehønen
har været holdt som Husfugl i over 2000 Aar,
Fasanen blev allerede indført til Europa i
Oldtiden, og Paafuglen, der har været tæmmet i
Aartusinder, var bl. a. ved de overdaadige rom.
Gæstebud en udsøgt Ret. Hønen, der nu om
Dage forekommer i et betydeligt Antal, i
Udseende og Egenskaber stærkt afvigende Racer,
og som nedstammer fra een ell. fl. af de i
Indien nulevende (antagelig Bankiva-Hønen) ell.
maaske uddøde Hønsearter, er rimeligvis
tæmmet for Aartusinder siden og ført til Europa for
over 2000 Aar siden.
I Norden har Fjerkræ sikkert været holdt fra
de ældste Tider, og meget tyder paa, at
Svømmefuglene, som der forekom i stor Mængde,
sikkert har hørt til de tidligst tæmmede. Af
Beretninger fremgaar det, at Munkene ogsaa her
i Landet i gamle Dage har virket som
Raadgivere og Foregangsmænd m. H. t. Fjerkræet,
der blev udbredt fra Klostrene, og af
Beretninger fremgaar det, at Fjerkræprodukter, der
ydedes som Afgift til Konger, store
Jordbesiddere og Klostre, blev forbrugt i stor Mængde,
særlig ved de store Festrnaaltider. Det synes
saaledes, som om der i længst forsvunden Tid
har været en vis Interesse til Stede for
Fjerkræavl, som lidt efter lidt er døet hen,
hvorefter Fjerkræet, ligesom Tilfældet har været i
andre Lande, omtr. lige ned til vore Dage har
været yderst stedmoderligt behandlet. De faa
Høns, der holdtes, har alm. faaet Lov til at
skøtte sig selv, højst kunde der være Tale om,
at Kvinderne ell. Børnene af og til kastede Sæd
ud til Fjerkræet, som det var under Mændenes
Værdighed at have noget med at gøre. Som
Følge af den mangelfulde Pasning og Fodring
var Hønsene, der ofte lagde Æg, hvor de vilde,
smaa og usle, og for de faa daarlige og smaa
Æg opnaaedes kun en ringe Pris, enten hos
Opkøbere el. hos Købmanden i Bytte for andre
Varer. For Gaaseavl synes der i visse Egne at
have været en Del Interesse, men derimod ikke
for Andeavl, idet Ænder nærmest blev betragtet
som en Luksusspise.
Efterhaanden skabtes der bedre Vilkaar for
Fjerkræet, idet den stadig voksende Konkurrence
inden for Landbrugets Rammer bidrog til,
at man blev henvist til at forsøge sig paa nye
hidtil uudnyttede Opgaver, og en af disse var
Fjerkræavlen. Alt som Aarene gik, fik man mere
og mere Forstaaelse af dennes Bet., ikke mindst
for de mange Tusinde smaa Hjem, og man
fandt saaledes en ny Indtægtskilde i
Fjerkræavlen og da særlig i Hønseavlen. Fra England,
hvor Sporten begyndte at florere, hjembragtes
til de større Godser, hvor Avlen overvejende
gik i sportslig Retning, de kæmpestore Kochins,
toppede Hollændere o. a. i Mode værende
Prydfjerkræracer, som, hvad der var at vente, ikke
fik nogen ophjælpende Indflydelse paa vor
Fjerkræavl. Nævnte Racer maatte senere vige
Pladsen for de til Klima og Forhold, langt bedre
egnede, rigtlæggende Middelhavsracer, nemlig
Italienerne og Minorkaerne, der sammen med
de langt senere fra det saa fjerkræinteresserede
Land Amerika indførte Plymouth Rocks fik
deres store Bet. og vidtrækkende Indflydelse
paa Ægproduktionens Stigning og Æggenes
Størrelse. Uden Overdrivelse kan det siges, at
nævnte Racer mere end andre har vundet
almen Udbredelse og overalt sat tydelige Spor i
de blandede Hønsebesætninger, der endnu langt
er de overvejende. Fra Herre- og
Præstegaardene samt Købstadfolkene, der nærmest var
sportslig interesserede, naaede Interessen ud
til Gaard- og ikke mindst til Husmændene, hvor
der nu findes det største Antal Høns i Forhold
til Arealets Størrelse. For de mange Tusinder
af Husmandshjem danner Hønseholdet et
vigtigt Led inden for Bedriften og giver, forudsat
at Røgt og Pelje er god, og at et fornuftigt
Opdræt finder Sted, en ikke ringe Indtægt, der
yderligere forøges, saafremt de enkelte Høners
Æglægning daglig kontroleres, saa der paa
Grundlag af de bedste Individer, nøje Mærkning
af Afkommet samt Stambogføring efterhaanden
kan oparbejdes Besætninger med den størst
mulige ydeevne. Med Aarene er Interessen
yderligere naaet ud til de mange Land- og
Skovarbejdere, Haandværkere, Ledvogtere, Gartnere,
Lejere af Kolonihaver, Villabeboere o. s. v., og
danner for mange af disse en ikke ringe
Biindtægt.
Inden for Fjerkræavlen spiller Hønseavlen
ubetinget den største Rolle, og ingen af
Landbrugets øvrige Binæringer har tilnærmelsesvis
kunnet opvise en hurtigere Udvikling end
denne. Dette maa søges i Æggets og Fjerkrækødets
stadig større Værdi som Handelsvare samt i, at
enhver, rig ell. fattig, med større ell. selv den
mindste Plet Jord til Raadighed kan holde Høns,
der kan trives under forskelligartede, selv yderst
beskedne Forhold, og dog lægge mange Æg,
forudsat, at Pasningen og Plejen er god. Hertil
kan yderligere føjes Hønens ringe
Anskaffelsessum, dens Evne til at opsamle og udnytte
Spildekorn, Orme, Insekter og Affaldsstoffer,
samt de ringe Fordringer, den stiller til
Husrum, der kan indrettes billigt. Det er derfor
næppe for meget sagt, at der vanskelig findes
et Omraade, hvor der med saa beskedne Midler
kan udrettes saa meget til økonomisk
Selvstændighed ell. forbedrede Kaar som ved et
fornuftigt anlagt og veldrevet Fjerkræhold. Anledning
for Hønsene til at gaa frit ude og udnytte
Spildekorn, Anvendelsen af billige Affaldstoffer,
eventuelt Salg af Rugeæg og Avlsdyr, Præmier
o. a. Begunstigelser, kan have sin store
Indflydelse paa Aarsoverskuddet, der under
almindelige, jævne, normale Forhold kan svinge fra
2 1/2 à 3 Kr og derover pr Høne aarlig. I øvrigt
gaar det med Fjerkræet som med alt andet:
man maa forstaa sig paa, hvad man har med
at gøre, og sørge for at erhverve personligt
Kendskab til Sagen, ikke mindst gennem god
Faglitteratur. Der bør begyndes smaat, og de
gradvise Udvidelser maa ske paa Grundlag af
de indhøstede Erfaringer. Fjerkræholdet maa
afpasses efter Betingelserne og Arealets
Størrelse; mange Høns bør ikke holdes samlede i
een Flok, og der maa aldrig holdes ell.
opdrættes mere, end man kan overkomme at
passe godt. Skønt Fjerkræavl, drevet i større
Udstrækning, langtfra giver tilsvarende
Udbytte som de mindre Hold, findes der dog her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
