Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjeldstuer - Fjeldsyre - Fjeldsæter - Fjeldørred - Fjellebro - Fjellstedt, Peter - Fjelstrup, Peter Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filefjæld er Maristuen ældst; dens Anlæg
skriver sig fra omkr. 1300, medens Navnet
Maristuen ell. »Margretestuen« først opstod
senere. Meget yngre er Nystuen mellem
Lærdal og Valdres, der nævnes første Gang 1627.
Til fl. af disse F., som undertiden har en Kirke
i deres Nærhed, var i tidligere Tid henlagt
Jordegods, medens Almuen i de tilgrænsende
Dalbygder maatte erlægge en Afgift af Korn eller
Penge under Navn af Fjeldstuetold;
Brugerne af F. var ogsaa i fl. Aarh. fri for Skatter
og Udskrivning. Ved Reformationen gik F. over
fra Gejstligheden til Statens Varetægt, og endnu
er Staten ikke alene Ejer af de nævnte gl. F.,
men har i de sidste Aar ladet opføre adskillige
ny, navnlig i Nordlands, Tromsøs og
Finmarkens Amter, især paa Strækningen
Alten—Karasjok og Alten—Koutokejno—Finland. I den
allersidste Tid er der ved Bergensbanens
Højfjeldsstationer Haugastol og Finse opført
offentlige F. F.-Tolden blev ophævet ved Lov af
20. Septbr 1845, fra hvilken Tid der af
Statskassen udredes en aarlig Erstatning til
Opsidderne paa de ældste F. Statskassens samlede
Udgift til Vedligeholdelse og Nybygning af F.
udgør for Budgetaaret 1896—97 tilsammen c.
20000 Kr.
(J. B. H.). M. H.
Fjeldsyre, se Oxyria.
Fjeldsæter, Sanatorium paa Graakallen
straks S. f. Trondhjem, 370 m o. H. Her
afholdes Trøndernes største Skistevne:
Graakalrendet.
M. H.
Fjeldørred, se Laks.
Fjellebro, Stamhus for Slægten
Holck-Winterfeldt, ligger i Salling Herred, NV. f.
Svendborg, nævnes 1462 som tilhørende Oluf Bonde.
1633 købte den rige Jørgen Brahe den ene og
1648 den anden Halvpart af F. Hans Søn, Preben
Brahe, solgte den 1663 til Handelsmand C. H.
Merker fra Kbhvn, hvis Enke ægtede Dr.
Thomas Bartholin. 1801 blev F. substitueret for
det Greve Fr. Chr. Holck tilhørende Baroni
Vintersborg og derefter 28. Aug. 1818 oprettet
til et Baroni for Holck-Winterfeld. — Den
ældste Del (den nordlige isolerede Fløj) af
Hovedbygningen stammer fra 16. Aarh., medens den
sydlige og vestlige Fløj er opført 1622 af Ebbe
Munk og Hustru.
B. L.
Fjellstedt, Peter, Banebryder for indre
og ydre Mission i Sverige, f. 17. Septbr 1802 i
Vermland, d. 4. Jan. 1881 i Upsala. Han var en
fattig Bondesøn og maatte tjene Brødet som
Vogterdreng; men det lykkedes ham dog at
blive Student ved Univ. i Lund 1823. 1828 blev
han præsteviet. Derpaa blev han uddannet til
Missionær i Basel og London og udsendt til
Sydindien i det eng. Kirke-Missionsselskabs
Tjeneste. 1831—35 virkede han bl. Tamulerne i
Tinnevelli, som Lærer ved et Seminarium for
indfødte Præster i Palamcotta. Da han ikke
kunde taale Klimaet, maatte han vende tilbage
til England; men 1836—40 virkede han bl.
Muhammedanerne i Smyrna og Omegn, særlig ved
litterære Arbejder; bl. a. gjorde han sig
fortjent ved at revidere den tyrk.
Bibeloversættelse. Heller ikke Opholdet i Lilleasien kunde
hans Helbred taale, og de næste Aar virkede
han nu som Rejsepræst i Baselmissionens
Tjeneste, i Schweiz. Frankrig og Tyskland — fra
1843 i Sverige. Det skyldtes især hans
Tilskyndelse, at der 1845 blev oprettet et
Missionsselskab i Lund, ved hvis Missionsskole
han 1846 blev Forstander, efter at han havde
løst sin Forbindelse med Basel. 1846—61 udgav
han »Lunds Missionstidning«, 1848—61
»Bibelvännen«, der begge udkom i mange Tusinde
Eksemplarer. Da Missionsselskabet i Lund blev
forenet med det 1835 oprettede »Svenska
Missionsselskapet«, blev Skolen flyttet til Sthlm
(1856), senere til Upsala (1859), hvor den blev
omdannet til en Skole for vordende Præster.
Under Navnet Fjellstedtska Skolan
bestaar den endnu som en Kostskole med
Dimissionsret til Univ. Da Formaalet er at hjælpe
ubemidlede, begavede Ynglinge frem til at
kunne blive Præster, er Betalingen meget ringe,
saa at Anstalten væsentlig bliver baaret oppe
ved frivillige Gaver. De fleste af dens tidligere
Elever er blevet Præster i Sverige ell. Amerika,
enkelte Missionærer i Sydindien ell. Afrika.
Efter Omdannelsen af denne Skole, hvorved
Ledelsen gik over til andre (1862), anvendte
F. en stor Del af sin Tid til Rejser for at vække
sine Landsmænds Kærlighed til indre og ydre
Mission, i hvilken Henseende han har virket
mere end nogen anden Enkeltmand i Sverige.
Saaledes var det ogsaa ham, der gav Stødet
til Oprettelsen af Diakonisseanstalten i Sthlm.
1864—72 var han Kapellan hos sin Ven,
Domprovst Wieselgren i Göteborg. Sine sidste Aar
tilbragte han i Upsala. 1853 havde Univ. i Halle
udnævnt ham til Dr. theol.
F. forenede en enfoldig barnlig Tro med rige
Evner, særlig i sproglig Henseende. Han kunde
tale 12 Sprog, skrive 16 og læse 30. Som
Prædikant og religiøs Forf., som Sjælesørger og
Raadgiver øvede han en betydelig Indflydelse paa
mange. Han udgav bl. a. en
Bibeloversættelse med Forklaringer (1849—55; 9. Udg. af
Ny Test. 1886) samt en Overs. af den luth.
Kirkes symbolske Bøger (1853). Hans
»Samlade Skrifter i ordnat urval« udkom 1883—84
i 3 Bd. (Litt.: F.’s »Sjelfbiografi« i »Samlade
Skr« III og i Særudgave [Sthlm 1884];
Emilia Ahnfeldt-Laurin, »P. F., hans
verksamhet i fosterlandet mellan åren 1843—81«
[Sthlm 1881]. Herpaa hviler E. J. Ekman,
»Den inre missionens historia«, II, 1. [Sthlm
1898] S. 440 ff 492 ff. En fyldestgørende Biografi
af F. findes ikke).
L. B-n.
Fjelstrup, Peter Julius, dansk
Skuespiller, nedenn.’s Sønnesøn, f. i Kbhvn 24. Marts
1866 og har, siden han 23. Aug. 1884 i en lille
Rolle i »Fatinitza« fremtraadte første Gang paa
Kasino, ført en meget urolig scenisk Tilværelse.
Han har rejst i Norge og Sverige, søgte
Uddannelse ved det kgl. Teaters Elevskole
(1886 —87), var trods Tilbud fra Nationalscenen
efterhaanden ansat ved samtlige kbhvn’ske
Privatteatre indtil 1905; han har gæstereret hos
sine fra Dagmarteatret til Norge udvandrede
Kolleger »De Otte«, han har som Direktør med
vekslende Held for sit Selskab berejst
Danmark og de andre skandinaviske Lande
(1906—08), paa hvis private Scener han i de flg.
Aar optraadte som Gæst. 1914 grundlagde han
i Forbindelse med Direktør
Schnedler-Sørensen Alexandra-Teatret (det tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
