Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fitzmaurice-Kelly, James - Fitzpatrick, James Percy - Fitzpatrick, William John - Fitzroy - Fitzroy - Fitzroy, Robert - Fitzwilliam - Fiume
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfattede F.-K. selv paa Fransk (Paris 1913), og
denne er senere kommet i sp. Oversættelse. Med
Cervantes har han beskæftiget sig meget:
Life of Cervantes (1892), Miguel de Cervantes, a
memoir (1913; sp. Overs., noget omarb., London
1917), en Udg. af Don Quijote (1899—1900,
med J. Ormsby). Endvidere Lope de Vega and
the Spanish Drama (1902), Chapters on Spanish
Literature (1908), The Oxford Book of Spanish
Verse (1913) samt nogle mindre Afh. og Bidrag
til forskellige engelske og udenlandske
Tidsskrifter.
E. G.
Fitzpatrick [fits↱pätrik], James Percy,
sydafrikansk Politiker, f. 24. Juli 1862 i King
Williams Town, Kapkolonien, slog sig 1884 ned
som Forretningsmand i Transvaal, hvor han
var bl. de ivrigste for at skaffe de Indvandrede
Statsborgerret og derfor stod skarpt til
Boerregeringen. Som Medlem af Johannesburgs
»Reformkomité« indvikledes han i Jameson’s
Statskupsforsøg og var en Tid fængslet. Da
Transvaal blev en selvstyrende eng. Koloni, var han
en af Lederne for det engelskvenlige Parti i
Parlamentet, Progressisterne. 1908—09 var han
Medlem af Nationalkonventet i Durban, hvor
Sydafrikas Union vedtoges. Han er Forf. til
The Transvaal from vithin o. a. Skrifter om
sydafrikanske Forhold.
P. L. M.
Fitzpatrick [fits↱pätrik], William John,
irsk Forf., f. 1830 i Dublin, i hvilken By han
studerede og døde 1895. Han blev 1876 udnævnt
til Prof. i Historie ved Royal Hibernian
Academy. F. har forfattet en Mængde biografiske
Arbejder, der mest behandler Emner fra
Irlands Historie i 18. Aarh., og viser stor Evne
til at udrede vanskelige Spørgsmaal. Hans
mest kendte Bøger handler om Oprøreren Lord
Edward Fitzgerald (Lord Edward Fitzgerald
[1859] og »The sham squire« and the informers
of 1798 [1866]). Hans Hovedværk: Daniel
O’Connell, the liberator; his letters and
correspondence, with notices of his life and times (2 Bd,
1888) belønnedes med en høj pavelig Orden og
Værdigheden som Æresdoktor ved Dublins
Univ.
J. L.
Fitzroy [fits↱rå^i], 1) Flod i Queensland,
opstaar ved Forening af Mackenzie og
Dawson, slaar en Bue mod N. og falder med fl.
Arme i Keppelbay ved Byen Rockhampton. —
2) Flod i det nordlige Vestaustralien, optager i
venstre Bred Margaret River og munder
ud i King Sound. Den er sejlbar langt op i
Landet.
M. V.
Fitzroy [fits↱rå^i], eng. Adelsnavn, der blev
givet til en uægte Søn af Henrik VIII og senere
til Karl II’s uægte Børn med Hertuginden af
Cleveland; Slægtens Overhoved bærer Titlen
Hertug af Grafton. Til denne Familie
hører A. H. F., Hertug af Grafton (se
Grafton) og nedenn. Robert F.
J. L.
Fitzroy [fits↱rå^i], Robert, eng.
Meteorolog (1805—65), indtraadte 1819 i den eng.
Marine og var 1828—36 Fører af Skibe, der
ledede hydrografiske Undersøgelser. 1841 blev F.
Medlem af Underhuset, 1843—46 var han
Guvernør paa Ny Zeeland; 1857 blev han
Kontreadmiral, 1863 Viceadmiral. 1854 blev F. Chef
for den af ham grundlagte meteor. Afdeling i
Handelsministeriet i London; i denne Stilling
fik han Lejlighed til at indsamle et stort
meteorologisk Observationsmateriale fra alle
Verdensdele, og fra 1857 udgav han aarlig sine
Meteorological Observations. Gennem Studiet
heraf kom han paa den Tanke at anvende
Telegrafen i Meteorologiens Tjeneste saaledes,
at de Havne, der stod i telegrafisk Forbindelse
med London, kunde advares mod en kommende
Storm. F. udgav 1863: Weather book, hvori han
beskrev sit Stormsignalsystem, og 1864 en
Anvisning til at forudsige Vejret.
D. la C.
Fitzwilliam [fits↱wi£jəm], eng. Adelsfamilie,
der fører sin Afstamning tilbage til 11. Aarh.
Af Slægten kan nævnes: 1) William
Wentworth, Jarl af F., f. 1748, d. 1833, tog 1769
Sæde i Overhuset og sluttede sig til sin
Ungdomsven Fox. Under den fr. Revolution gik
han imidlertid med andre af de »gl. Whig’er«
over til William Pitt, kom ind i dennes
Regering og sendtes som Lordløjtnant til Irland
Jan. 1795. Men næsten øjeblikkelig kom det til
et skarpt Brud mellem F. og Pitt, da den
første mente at være bemyndiget til at nærme sig
de kat. Irlændere. F.’s Skridt i denne Retning
desavoueredes bestemt af Regeringen, og han
selv blev straks tilbagekaldt. F. var Medlem
af Grenville’s og Fox’ Kabinet 1806—07. I
Overhuset kæmpede han stadig for Katolikkernes
Emancipation. Hans eneste Søn 2) Charles
William F. (efter 1856 Wentworth-F.),
f. 1786, d. 1857, havde 1807—33 Sæde i
Underhuset og blev derefter Medlem af Overhuset.
Fra først af Modstander af Parlamentsreformen
blev han siden en ivrig Forkæmper for denne.
Han stod ved Faderens Side i Kampen for
Katolikkernes Emancipation, og uden Hensyn
til sin Stilling som stor Godsejer arbejdede han
i og uden for Overhuset ivrig for Korntoldens
Ophævelse. I Anledning heraf skrev han 1839:
First, second and third addresses to the
landowners of England on the corn-laws. Han
udgav Edmund Burke’s Brevveksling i 4 Bd 1844.
En anden Mand af Slægten er 3) Richard
F., Viscount of Meryon, (1745—1816), Medlem
af Royal Society og bekendt for sine litterære
og kunstneriske Interesser, der bl. a. lod ham
skænke store Samlinger af Bøger, Manuskripter
og Kunstsager til Univ. i Cambridge. Han
legerede desuden 100000 £ til Oprettelsen af et
F.-Museum smst. Skønt Medlem af den eng.
Højkirke udgav han paa Fransk »Atticus’
Breve«, der handler om Protestantismens og
Katolicismens Indflydelse paa Samfundet (samlet
Udg. London 1811, Paris 1825).
(A. Frs.). J. L.
Fiume [↱fiume] (tysk Veit am Flaum,
slavonisk Reka), By i Ungarn ved en stejl
Klippekyst ved Udmundingen af Fiumare ell. Reka
i Bugten Quarnero, danner med den nærmeste
Omegn et til den ung. Krone hørende autonomt
Territorium (19,57 km2) med (1910) 49806 Indb.
(selve Byen: 32036 Indb.), deraf omtr. Halvdelen
Italienere, 27 % Slaver, 13 % Magyarer og 5 %
Tyskere. Den gl. Del af Byen ligger paa et
Højdedrag, og nedenfor mellem dette og Kysten
breder sig den moderne By. Bl. Bygningerne
maa især fremhæves den 1377 grundede
Katedral, Kirken Skt Veit, som er en Efterligning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
