- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampfartøjers Benyttelse til Sildefiskeri synes at
tiltage hvert Aar paa Sejlfartøjernes Bekostning.
Fra gl Tid er Drivgarnssilden fra Nordsøen
blevet behandlet, renset og saltet med stor
Omhu, enten — som fra Holland og Tyskland
— om Bord i Fartøjet, ell. — som ved de
skotske F. — i store Sildesalterier i Land.

Ogsaa ved Østkysten af England og ved Irland
drives et betydeligt Sildefiskeri med Drivgarn
og Trawl. Sildefiskeriet er det største af
Irlands F. Foruden det nævnte store
Nordsø-Sildefiskeri drives der et betydeligt
Drivgarnsfiskeri forskellige andre Steder, saaledes i
Kattegat af Fiskere fra Hallands Len og til Dels fra
Skaane, Sundfiskeriet og Østersøfiskeriet ved
Blekinges og Bornholms Kyster, der drives
ligesom det tilsvarende danske F. med
Drivgarn. Østersøsilden (Strømmingen) er Genstand
for F. fra sv. og finsk Side helt op i den
botniske Bugt. I Japan, der er det største
fiskeridrivende Land i Asien og det eneste asiatiske
Land, der driver F. rationelt, er Sildefiskeriet
et af Landets vigtigste F. Det drives med
store, bundgarnlignende Redskaber, Posenot og
Landdragningsvod. Silden, som findes der,
tilhører dog en anden Art end den, som er
Genstand for Sildefiskeriet i Europa.

I de Forenede Stater drives Sildefiskeriet
fornemmeligt ved fintmaskede Posenot, der fanger
indtil de mindste Størrelser af Silden. De
mindre bruges til Madding ved
Helleflynderfiskeriet, de større tilberedes til saltet ell.
præserveret Vare. Som alt nævnt er Sildefiskeriet i
Nordamerika af underordnet Bet. Det er i
overvejende Grad baseret paa »Menhaden«.
Denne findes i store Mængder ved de
Forenede Staters Atlanterhavskyst, navnlig ved
Maine og Florida, og der drives herfra et
betydeligt F. af den ved Fiskerdampere og
Motorskonnerter. Disse Fartøjer er indrettede med
et meget stort Lastrum, idet Maskine, Kedler
og Kulrum ligger helt agter i Skibet. Den
største af Damperne, bygget 1913 til en Pris af
100000 $, kan laste 1 1/2 Mill. Stkr Fisk ell. 4500
Tønder. Fiskeriet udøves med store Posenot,
hvortil benyttes mindre Baade, som føres om
Bord. Ejendommeligt er den Omhu, der udvises
for Voddets Bevarelse. Naar det har været
benyttet, overstrøs det, medens det endnu ligger
i Baaden, med et tykt Lag Salt, hvorefter det
overøses med Havvand. I den derved
frembragte Lage ligger Voddet i nogen Tid og
skylles rent, naar det tages op, med Vand fra
Skibets Pumper. Denne Fremgangsmaade
benyttes, fordi Voddet ved Menhaden F. bliver
meget slimet.

I dette F. deltog 1912 118 Dampere og 29
Motorskonnerter. Fiskeriet er af stor Bet., ikke
alene p. Gr. a. Udbyttet, c. 2 1/4 Mill. $ aarligt i
Gennemsnit, men ogsaa p. Gr. a. de værdifulde
Produkter, der indvindes, navnlig Olie og
Gødningsstoffer. Olien indvindes ved, at Fisken
koges og presses i store Fabrikker i Land, og
Gødningsstofferne faas af det derved
tilbageblevne Materiale.

I Forbindelse med Sildefiskeriet maa nævnes
F. af de med Silden beslægtede Arter:
Sardin, Brisling og Anchiovis.

Sardinen findes vel i de nordlige Have
sønden for Norges sydvestlige Kyster, men af
europæiske Farvande er det dog kun i
Atlanterhavet ud for de fr., sp. og portug.
Kyster og i Middelhavet, at dens Forekomst er
saa stor, at den er Genstand for et
regelmæssigt F. Til Gengæld findes den saa ogsaa her i
saa stor Mængde, at Sardinfiskerierne hører
til de største i disse Egne, og mange Steder
kan dette F. drives hele Aaret igennem. I
Frankrig deltager omtr. 35000 Fiskere aarligt
i Sardinfiskeriet, og lige saa mange er knyttede
til det som Medhjælpere og Arbejdere. Det
aarlige Middeludbytte anslaas til 13 Mill. frcs.

Maaden, hvorpaa Sardinfiskeriet udøves de
her nævnte Steder, har holdt sig temmelig
uforandret i Aarh. og bestaar i Anvendelse af lette,
fintmaskede Garn, som holdes flydende i
Vandets Overflade ell. sættes rundt om en Stime, hvor
en saadan iagttages. Man har til dette F. brugt
mindre Sejlfartøjer, men er dog i de senere
Aar gaaet over til Benyttelsen af større
Dæksbaade, for en stor Del forsynede med Motor
som Drivkraft. Disse Fartøjer fører da mindre
Baade, fra hvilke Garnene udsættes, og man
har i Fartøjerne ofte anbragt Fryseapparater til
Sardinens Konservering, saa at Fartøjerne kan
holde Søen i længere Tid og drive F. mere
intensivt end før. En Ejendommelighed ved
Sardinfiskeriet er, at man for at lokke Sardinen
i Garnene udkaster Fiskerogn — navnlig
Torskerogn, som faas fra Norge — i
Nærheden af Garnene. Indtil den nyere Tid
afhændedes Fangsten paa forsk. Maade, nu
sælges saa godt som alt til de kendte Anstalter
for Sardinkonserves. Ogsaa i Italien o. a.
Middelhavslande drives Sardinfiskeriet som i
Frankrig, men efter langt mindre Maalestok.

I Japan er Sardinfiskeriet ell. F. af en
sardinlignende Fisk (Sardinella melanosticta) det
vigtigste af dette Lands Fiskerier. Den samlede
Værdi af F. er 10 Mill. Yen aarligt. F., der
drives hele Aaret, foregaar paa forsk. Maade,
dels ved meget store Posenot, dels ved store
Landdragningsvod, dels ved Drivgarn. Største
Delen af Fangsten afsættes i Indlandet i saltet
Tilstand, kun de større Eksemplarer saltes til
Eksport til Kina. Præservering af Sardin i
Olie er derimod endnu kun paa Forsøgsstadiet
i Japan.

Brislingefiskeriet er betydeligst i
Frankrig og Norge. P. Gr. a. Brislingens Lighed
med Sardinen danner den, nedlagt i Olie, et
Substitut for denne, som udgør en betydelig
Handelsvare. Hovedfiskeriet i Frankrig af
denne Fisk foregaar ved Douarnenez, hvor det
drives med store Landdragningsvod.

Anchiovisfiskeriet er ogsaa
betydeligst i Frankrig, fornemmeligt i Middelhavet,
hvor der paa den fr. Kyst findes mange
Tilvirkningsanstalter for Anchiovis. Det drives
enten ved Garn af lgn. Art som dem, der bruges
ved Sardinfiskeriet, ell. ved Vod. En
Ejendommelighed ved Anchiovisfiskeriet i Middelhavet
er Benyttelsen af Lanterne om Natten fra
Baadene. Lyset lokker Fisken til sig, og den følger
Baaden, som ror mod Land, hvor Stimen tages
med Voddet. Foruden den kendte norske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free