Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan der sidde Gælleblade; hos de F., der har
Gællelaag, kommer de Gælleblade, der sidder
paa Forsiden af første Gællespalte, til at sidde
paa Gællelaagets Inderside (hvis de ikke
mangler), og de er ofte omdannede til en saakaldt
Bigælle.
Hos F. med Gællelaag foregaar Aandedrættet
i Reglen saaledes: Munden aabnes, og
Mundhulens Gulv sænkes; herved suges Vand ind
gennem Munden. Derefter lukkes Munden.
Gulvet hæves, og Gællelaagene presses indefter;
herved drives Vandet ud gennem
Gællespalterne. Ved hvert Aandedræt omskylles altsaa
Gællebladene af en frisk Vandstrøm. De F.,
der har store Sprøjtehuller, suger Vand ind
gennem dem; saaledes kan Rokkerne, skønt
Mund og Gællespalter hviler mod Bunden,
uhindret aande, da Sprøjtehullerne vender opad.
Rundmundene, hvis Mund ofte bruges som
Sugeskive, pumper sædvanlig Vandet baade ind
og ud gennem Gællespalterne. For at ikke
Føden skal forsvinde fra Mundhulen ud
gennem Gællespalterne, findes i Reglen et Gitter
bestaaende af Udvækster fra Gællebuerne; det
rager ind over Gællespalternes indre Munding.
Hos F., der lever af Svæv, er Gællegitret
særlig stærkt udviklet for at kunne tilbageholde de
fine Fødeemner (Sild, Karpe).
Nogle F. har foruden Gæller ogsaa andre
Aandedrætsredskaber. Saaledes synker
Dyndsmerlingen Luft og optager en Del af liten
gennem Tarmvæggen, som til Gengæld udskiller
Kulsyre. Andre Benfisk har Udvidelser af
Gællehulen e. l., der virker som en Slags
Lunge, idet de fyldes med Luft. Men virkelig
Lungeaandedræt har Lungefiskene, et Par
Ganoider (Amia og Pansergedden) og nogle
enkelte Benfisk, idet Svømmeblæren (der svarer
til de højere Dyrs Lunger) bruges til Luftaanding;
Luften kommer ind og ud gennem Munden. Da
disse F. ogsaa har Gæller, har de et dobbelt
Iltningssystem, men nogle af dem kan taale en
saadan Udtørring af Omgivelserne, at Gællerne
næppe mere kan virke.
F.’s Iltforbrug er meget forsk., og herpaa
beror for en Del deres Udbredelse. Bliver
Iltholdigheden for ringe, søger F. op til
Overfladen og snapper efter Luft, som den sammen
med noget Vand lader passere mellem
Gællerne; herved iltes Vandet noget, men det er dog
kun for en Tid, at dette Nødaandedræt slaar
til. I Luft kan kun de færreste F.’s Gæller
virke; dette skyldes dels, at Gællebladene
klæber sammen, hvorved den respiratoriske
Overflade bliver for lille, dels, at Gællerne let tørrer
ind, saa at Blodet ikke kan passere. Der er
imidlertid stor Forskel mellem de forsk. Arter;
Sild og Helt dør meget hurtigt efter at være
kommet op af Vandet, medens Karpe og Suder
udmærket taaler et Døgns Ophold i fugtig Luft,
og Aalen, hvis Gællelaag paa nær en lille Spalte
er fastvokset langs Randen, endog frivillig kan
vandre over Land.
Hjernen er lille og fylder langtfra
Hjernekassen.
Lugteorganerne er hos Benfiskene
grubeformede Fordybninger, der ligger paa hver sin
Side af Snuden. Som oftest er Grubens Aabning
delt i to ved en Hudbro, og de forreste af de
herved dannede fire Næsebor er hyppig
omgivne af et lavere eller højere Hudrør. Hos
Tværmundene ligger Næsegruberne paa
Hovedets Underside, og Aabningerne deles
sædvanlig i hver to Næsebor af Hudlapper; hos
Chimærerne ligger det ene Par Næsebor inden
for Mundranden, det andet uden for, og disse
F. kan derfor trods manglende Sprøjtehul
aande med lukket Mund. Hos Rundmundene er
der kun een Næsehule og eet Næsebor, som
sidder midt oven paa Snuden; der er dog
Antydninger af, at Organet er parret; Næsehulen
er en dyb, rørformet Sæk, som næsten naar
Mundhulens Loft, og som hos Slimaalen endog
gennembryder dette. Gennem Næseborene, der
indeholder Sanseorganer, gaar en Vandstrøm,
og F. er derved i Stand til at spore (lugte)
Fødeemner o. l. paa Afstand.
Øjnene er i Reglen forholdsvis store. En
Del Dybhavs- og Hulefisk ligesom
Lampretlarverne og Slimaalen, der roder i Bunden, er
blinde. Linsen er kuglerund og kan ikke
forandre Form, hvorfor Indstillingen til Syn paa
forsk. Afstande er meget mangelfuld.
Benfiskene kan dog sædvanlig bevæge hele Linsen
lidt frem og tilbage ved Hjælp af en Fold
(Processus falciformis), der gaar fra Øjets
indre Væg til Linsen, og som indeholder
Muskeltraade. Pupillen er hyppig oval. Til Beskyttelse
mod for stærkt Lys har mange Flyndere og
Rokker en sammentrækkelig, haandformet Flig fra
Regnbuehinden. Øjenlaag mangler, men der er
hyppig en ubevægelig Hudfold, og denne kan
dække en stor Del af Øjnene fortil og bagtil
(Sild, Makrel) og være tydelig, naar den er
fedtfyldt. Hos nogle Hajer er der en
Blinkhinde, som trækkes hen foran Øjet ved en særlig
Muskel. Lampretterne har i Pandens Midtlinie
nogle til øjelignende Organer udviklede
Udposninger fra Hjernen (Parietalorgan og
Epifyse), der er dækket af Hjernekassen, men denne
kan her være tynd og Huden over den
gennemsigtig; deres Bet. som Synsredskaber er
ukendt. Hvorvidt F. er i Stand til at opfatte
Farver, er ikke sikkert afgjort. F. er alle
nærsynede, og Langsynethed vilde som Regel
heller ikke kunne udnyttes p. Gr. a. Vandets
forholdsvis ringe Gennemsigtighed. Hos
Periophthalmus er Øjnene indrettede til Syn saavel i
Vandet som i Luften. Øjnene er bevægelige
ved Muskler. De kan vende til Siden ell.
opefter og kan sidde paa Fremspring
(Hammerhaj) ell. endog næsten paa Stilke
(Periophthalmus). Hos gennemsigtige F., særlig Larver,
er de stærkt farvede Øjne oftest det mest
synlige.
Ørerne er ikke udvendig synlige, men
ligger skjult inden i Hovedskallen. Hos
Tværmundene er der aaben Forbindelse mellem
Ørets Hulrum og Overfladen gennem en fin
Kanal (Ductus endolymphaticus); hos andre F. er
Kanalen lukket. Øret bestaar af en sækformet
Del og tre, vinkelret paa hinanden stillede
Buegange; kun hos Rundmundene er
Buegangenes Antal reduceret til to eller een. I den
sækformede Del ligger hos Benfisk og
Benganoider een stor og to smaa Høresten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
