Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlagt forud kulminerer det hos Medicæerne.
I Modsætning til Latinen bliver lingua valgare,
Italiensk, til Poesiens Sprog, begyndt med
Dante, fortsat ved Francesco Petrarca
(1304—74), der dog i ringere Grad er knyttet til
F., Giov. Boccaccio (1313—75), Skaberen af
ital. Prosa og Dante’s første Fortolker, i
Medicæernes Periode med A. Poliziano
(1454—94), Brødrene Pulci og Macchiavelli’s
hist. og politiske Forfatterskab. Fremhæves maa
ogsaa Sammes Skuespil og Michelangelo’s
Sonnetter, og i Fortsættelse, at den første Opera
fremkom i F. 1594. Medicæerne og andre med
dem samlede Antikkens Skr og aabnede
dermed Humanismens Kilder og Renaissancen. I
Særfagene er Galilei, Guicciardini og
Varchi Florentinere. I Kunstens forsk.
Omraader er Væksten næsten overvældende og
knyttet til en sjælden Rigdom af særprægede
Personligheder. Aaret 1402, da Baptisteriets
Norddør bestemtes, kan betegnes som
Renaissancens Indledningsaar. Forud virkede
Giotto (1267—1337) og i 14. Aarh. Taddeo
Gaddi (d. 1366) og Orcagna (d. 1368). I 15.
Aarh. følger Masaccio (1401—28), Ucello
(d. 1475) og Andrea del Castagno
(1390—1457). Lionardo da Vinci, Rafael og
Michelangelo havde deres største Virke uden
for F., men deres Uddannelse og Udvikling er nær
knyttet dertil. Til dem slutter sig i F.
Lorenzo di Credi (1459—1537), Fra
Bartolommeo (d. 1517) og Andrea del Sarto
(1487—1531), fremdeles Franciabigio
(1482—1525) og Ghirlandaio (1449—94); Fra
Angelico da Fiesole (1387—1455), Fra
Filippo Lippi (d. 1469), Benozzo
Gozzoli (1420—97), Andrea Verrocchio
(1436—88), Sandro Botticelli
(1446—1510) og Filippino Lippi (d. 1504)
hører til de største i den rige Krans. Adskillige
Kunstnere virkede i fl. Fag. I Skulpturen er
Navnene Lorenzo Ghiberti (1381—1455), Luca
della Robbia (1400—82) og endelig
Donatello at nævne i Tilknytning til
Michelangelo og senere Verrocchio. I
Arkitekturen havde Filippo Brunelleschi
(1379—1446) en sjælden rig Virksomhed; han
indførte antikke Elementer i Kirkebygningen,
medens Paladserne udformede de ældre
Traditioner i rigere Skikkelse. Fremdeles Leon
Battista Alberti (1404—72), Michelozzo
(1391—1472), Benedetto da Maiano
(1442—97), Cronaca (1454—1508).
Huset Medicis glimrende Periode var ikke
varig. Piero II kunde ikke hævde sig over
for Karl VIII af Frankrig og blev fordrevet 1494,
medens Kongen sluttede nær Forbindelse med
Borgerne. Da Kongen med 12000 Mand kom til
F., fulgte imidlertid skarpe Sammenstød.
Kongen truede med at lade blæse i Trompeten,
Piero Capponi med at lade Klokkerne
ringe. Men F.’s snævre Gader og faste Borge
lovede ikke godt for en Gadekamp, og Karl VIII
nedstemte sine Krav. Dog var Stillingen ogsaa
efter hans Bortdragen nærmest kaotisk. I de
næste Aar er Dominikaneren Girolamo
Savonarola, kommet fra Ferrara 1482, den
afgørende Personlighed. Hans religiøse Ildhu
og Florentinernes Frihedssind skabte nu nogle
mærkelige Aar, demokratisk og religiøst
prægede, med udvidet Raad, Skatteomlægninger, et
Laaneinstitut, monte di pietà o. s. v. Men Kredit
og Handel svigtede, Hunger og Pest kom til,
en god Mand døde i Capponi 1496. Paven
arbejdede sammen med Aristokratiet (arrabiati)
og Medicæerne. Med en Kraftanstrengelse
befriedes dog Livorno 1497, efter at højtideligt
Karnevalsdragter og letfærdige Bøger var
brændt. Men Paven bandlyste Savonarola, og
Franciskanerne undergravede
Dominikanermunkens Position. 1498 valgtes et aristokratisk
Signori, og efter Tumulter fængsledes Savonarola,
underkastedes Forhør med Tortur og dømtes
21. Maj 1498 for Kætteri og Forræderi til Døden.
Han besteg Baalet næste Dag paa piazza di
Signoria. Men ny Uroligheder fulgte. 1502 blev
Piero Soderini Gonfaloniere paa Livstid,
1509 underkastedes Pisa endnu en Gang, men
hans fr. Sympatier førte 1512, trods Borgernes
Støtte, til Medicæernes Tilbagekomst, med sp.
og aristokratisk Hjælp. I Spidsen traadte nu
Kardinal Giovanni og Broderen Giuliano
(der nogle Aar efter myrdedes). Da Giovanni
blev Pave (Leo X), kom hans Nevø, Piero II’s
Søn, Lorenzo II (1513—91), senere to Bastarder
af Huset, Ippolito og Alessandro, der
1527 fordreves ved en republikansk Opstand
under Filippo Strozzi. Men der var ikke længere
Mulighed for et borgerligt Styre. Vel blev
Soderini atter Gonfaloniere, men 1530 førte Paven
og Karl V efter en langvarig Belejring
(Michelangelo deltog i Forsvaret) Huset Medici tilbage
1530. Den sidste Gonfaloniere, Girolami,
henrettedes; Friheden var tabt, Signoriet afskaffedes.
Alessandro blev arvelig Hertug; med to
betydningsløse Raad, paa 48 og 200 Medlemmer,
styrede han haardt og anlagde til sin Sikkerhed et
Kastel. 1537 myrdedes han af en Slægtning og
fulgtes af den unge Cosimo I, af en Sidelinie
af det da næsten uddøde Hus. F. blev
Hovedstad i Hertugdømmet, 1569
Stor-Hertugdømmet Toscana, hvori Siena
indlemmedes. Glanstiden var uhjælpeligt forbi.
Der var Desorganisation og Forvirring
overalt, og der levedes fra nu af i F. under
vedvarende politisk og kirkeligt Tryk. Men Huset
Medici førte som Regenter god
Administration og virkede for Agerbrug og Samfærdsel.
Huset uddøde 1737 med Gian Gastone; det fulgtes
af Huset Lothringen (deraf Leopold I,
1765—90), der styrede mildere til 1860, afbrudt af
en napoleonisk Periode 1801—14. I
1801 blev F. Hovedstad i Kongeriget Etrurien,
senere i Dept Arno. 1860 sluttede F. sig, efter
at Leopold II var fordrevet ved en ublodig
Revolution, til Kongeriget Italien og blev dets
Hovedstad 1860—64, med Palazzo Pitti som Victor
Emanuel’s Residens. Byen foretog store
Udvidelser og Byggeforetagender, som bragte en
Gæld paa 160 Mill., der blev haabløs, da Rom
blev Hovedstad 1871. Kun ved at Riget overtog
49 Mill., reddedes F. fra ligefrem Fallit. Først
i nyeste Tid er F. begyndt at komme ud over
Virkningerne.
Til Efterblomstringen af Kunsten i F. hører
Giorgio Vasari, Maler, Arkitekt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
