Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det første, lidet tilfredsstillende Forsøg til en
finsk Grammatik udgaves 1649 af en sv. Prof. i
Åbo, Eskil Petræus. Af senere Arbejder maa
fremhæves Barthold Vhael’s Grammatica
fennica (1733); dernæst Grammatikker af R. v.
Becker (1824), G. Renvall (1840), Fab. Cellan
(1847), G. E. Eurén (1849, forkortet Udg. 1866)
dg senest A. Genetz. Særlige Fremstillinger af
Syntaksen haves af Yrjö Koskinen (1860),
Corander (1861), Jahnsson (1871) og E. N. Setälä
(1880 og senere). Den første Ordbog, hvori Finsk
indgaar ved Siden af Latin, Svensk og Tysk,
skyldtes F. Schroderus (1637). Den første egl.
finske Ordbog udgaves 1745 af D. Juslenius.
1826 udkom Renvall’s fortjenstfulde Lexicon
linguæ fennicæ (med Overs. af Ordene paa
Latin og Tysk), bekostet af Grev Rumjantsoff
paa indtrængende Tilskyndelse af Rask, og
1866—80 E. Lönnrot’s store »Finskt-svenskt Lexikon«
med et Tillægshæfte af Kallio (1886). Mindre
Ordbøger haves bl. a. af Eurén (1860),
Ahlmann (1874) og Cannelin (1908, 1913), sv.-finske
Ordbøger ogsaa af sidstnævnte. Det første
Arbejde over de finske Dialekter udgaves af
Porthan. En Række Beskrivelser af forsk. Dialekter
findes bl. a. i det af det finske Litteraturselskab
udgivne Tidsskr. »Suomi« og i det af et yngre
Selskab for Modersmaalet, »Kotikielen Seura«,
udgivne »Virittäjä«. Om den finske
sprogvidenskabelige Litt. smlg. for øvrigt Ahlqvist,
»Bidrag till finska språkforskningens historia
före Porthan« (1854); O. Donner, »Öfversikt
af den Finsk Ugriska språkforskningens
historia« (1872) samt Aarsberetningerne i Journal
de la société finno-ougrienne og E. N. Setälä
i »F. i 19. seklet«.
Vilh. Th.
Litteratur.
F.’s sv. Litt.: F.’s Litteraturhistorie
begynder senere end de andre nordiske Landes. De
første Navne, der gør sig bemærkede, er S. A.
Forsius (yngre Samtidig af Tycho Brahe),
der udarbejdede de første Almanakker
beregnede fra Sthlm og Åbo, og Svenskeren Joh.
Messenius (1579—1637), der i sin
Fængselstid i Kajaneborg forfattede sin »Rimkrönika
om F. och dess inbyggare« (først trykt 1774), der
har skaffet ham Navn af »den finske
Historieskrivnings Fader«.
Men da Univ. i Åbo blev oprettet (1640), og
F. kort efter fik sit første Trykkeri (1642), kom
der mere Liv i Litt. Ved Univ.’s Indvielsesfest
opførtes en Skolekomedie, den første dram.
Forestilling i F. Desværre er Teksten ikke
bevaret, derimod har man Eksempler paa fl.
andre af Tidens dram. Digtarter; man har af J.
Chronander to Skolekomedier »Surge« og
»Belesnack«, af E. Kolmodin et Mysterium
om Jesu Fødsel og af P. Carstenius en
Moralitet Thet himmelske consisiorium. Datidens
Yndlingsdigtart, Hyrdepoesien, dyrkes ogsaa;
Joh, Paulinus (senere Grev Lilienstedt),
digtede en »Klagan öfver Iris afresa«, Olof
Vexionius (1656—90) skrev »Sinne-afwel«,
den første Digtsamling udg. af en Finne.
En virkelig Digter er Torsten Rudeen
(1661—1729), hvis erotiske Sange og Hyldestdigte
til Karl den 12. Tiden satte højt.
Videnskaberne dyrkedes af Mænd som Joh.
Gezelius, der overs. Bibelen til Svensk. M.
Vexionius, der gav den første hist.-geogr.
Skildring af Sverige og F., Elias Brenner,
der grundlagde den sv. Møntvidenskab og skrev
om germanske Laaneord i Finsk. Elias
Tillandz, »Botanikkens Fader i F.«, udgav 1673 den
første Fortegnelse over indenlandske
Planter.
I den saakaldte Frihedstid spores de første
Tegn til en finsk Nationalbevidsthed. Tiden
har to betydelige Digternavne at fremvise.
Jacob Frese (1690—1729), en ægte Digternatur,
i hvis Poesier (navnlig »Vårbetraktelser«) man
først hører anslaaet den tungsindige Tone, som
senere saa ofte skulde lyde i finsk Digtning.
Skønt Frese opholdt sig i Sverige fra 1711 til
sin Død, regnede han dog altid F. for sit egl.
Hjemland; dette gælder langt mindre om
Tidens anden store Digter, Grev G. F. Creutz
(1731—85), som bl. a. i »Atis och Camilla«
skænkede Tiden dens ypperste og højt
beundrede Hyrdedigt. Den akademiske Festpoesi
repræsenteres af K. F. Mennander, den
religiøse af den pietistisk farvede Achrenius.
Videnskaben har adskillige Navne af Bet.; det
finske Sprog studeres af D. Justenius
(1676—1752); Arckenholtz (1695—1777) er kendt
som Memoireudgiver; J. Browallius
(1707—55) dyrkede Botanikken efter Linné’s System,
og P. Kahn udgav Flora fennica. Tidens
Yndlingsvidenskab, Statsøkonomien, havde
udmærket dygtige og frisindede Dyrkere i P.
Forskål (1732—63) og A. Chydenius
(1729—1803).
I det næste Tidsrum begynder den sv.-finske
Litt. ret at blomstre frem, den fik sit Organ i
F.’s første litterære Tidsskrift »Åbo Tidningar«,
hvis ledende Kraft var H. G. Porthan
(1739—1804), efter hvem undertiden hele denne
Periode i F.’s Litteraturhistorie benævnes. »Han
arbejdede for Landets Univ. som ingen før ell.
efter ham, han var den første, der fattede den
finske Folkevises Skønhed, han var den første,
der brød Banen for vor Historieforskning, han
var Grundlæggeren af vor Tidsskriftlitteratur,
med eet Ord, hans aarvaagne Aand søgte sig et
Arbejdsfelt inden for alle Grene af det nationale
Liv«. Ved Siden af Porthan var
Universitetets ypperste Navn M. Calonius
(1737—1817), hvis Forskninger i den nationale
Retshistorie var af grundlæggende Betydning. I
»Åbo Tidningar« optraadte blandt andre J. H.
Kellgren (1751—95), der imidlertid tidlig
forlod F.; men Tidens anden store Digter, F.
M. Franzén (1772—1842) er en udpræget
Repræsentant for finsk Aandsliv; i Virkeligheden
klinger allerede F.’s Folkevisetone i hans
Lyrik, som hans »Den gamla knekten« peger hen
mod Fänrik Stål; hans rent litteraturhistoriske
Indflydelse er af stor Bet. ogsaa for den sv.
Litt., idet han er den første, der bryder med
den stive akademiske Stil. Paavirket af ham er
M. Choræus (1774—1806), hvis Læredigtning
i Tidens retoriske Maner vel nu er uden
Interesse, men hvis naive og idylliske Viser har
været yndede langt ned i Tiden. — Hvad disse
Mænd har betydet for Vækkelsen af finsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
