- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiévée - Fife - Fife - Fifre - Figaleia - Figaro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F



Fiévée [fie↱ve], Joseph, fr. Publicist,
(1767—1839), var en af Condorcet’s Medarbejdere
ved Chron. de Paris, men efter 9. Thermidor
kontrarevolutionær og en Tid fængslet. Hans
Roman La Dot de Suzette (1798) gjorde megen
Lykke. Derefter tjente han i lang Tid Napoleon
med Troskab og Dygtighed, baade som
Skribent og hemmelig Sendemand, og blev 1813
Præfekt. 1814 sluttede han sig til Bourbon’erne,
men kom snart i Konflikt med Regeringen og
spillede en ikke ringe Rolle i den oppositionelle
Journalistik, der forberedte Julirevolutionen.
(Litt.: Saint-Beuve, Caus. du lundi [5.
Bd. 1853]).
(F. J. M.). P. L. M.

Fife [fa^if], Shire i det østlige Skotland ved
Vesterhavet, omfatter den største Del af
Halvøen mellem Firth of Forth og Firth of Tay og
begrænses i øvrigt af Shirerne Perth, Kinnross
og Clackmannan. 1329 km2 med (1911) 267739
Indb., hvoraf over 800 taler Gælisk. En
Forgrening af Ochill Hills (250 m) træder mod
NV. ind i Shiret og skilles ved Edens frugtbare
Dal, Strath of Eden, fra Lomond
Hills
(525 m) mod S. Resten af Shiret er et
fladt ell. bølgeformet Lavland, meget frugtbart
og vel dyrket. De største Floder er Eden
og Leven, som driver talrige Møller. Den
yderste, østlige, Spids er F. Ness omgivet af
farlige Klipper og med Fyr paa Carr Rocks;
paa den nordøstlige Kyst ligger den store St
Andrewsbai med Edens brede Munding. 80 %
af Grevskabets Areal er under Dyrkning. Havre
og Byg er de vigtigste Kornsorter, men store
Strækninger anvendes som dyrkede Græsgange,
og Kvægavlen er betydelig (Fedekvæg, Faar,
Heste). F. er næst efter Lanarkshire det vigtigste
kulproducerende Grevskab i Skotland, og
sammen med Kullene brydes fl. Steder ogsaa
Jernmalm. Lærredsvævning er den vigtigste
Industri; Engene langs Eden og Leven
anvendes mange Steder til Blegning. Der er ogsaa
en betydelig Tilvirkning af Klæde, Papir,
Tobak og Spirituosa, og de to vigtigste
Industribyer, Dunfermline og Kirkcaldy, har store
Jernstøberier og Maskinværksteder. Skibsbyggeri
drives bl. a. i Burntisland og Tayport. Langs
Kysten findes mange Havne, af hvilke den
vigtigste er Kirkcaldy, som ogsaa er den største
By (1911: 40800 Indb.). Anstruther er
Hovedsædet for Sildefiskerierne. Hovedstaden er den
lille By Cupar (1911: 4380 Indb.). Til det eng.
Parlament sender F. 4 Medlemmer.
G. Ht.

Fife [fa^if], Alexander W. G. Duff,
Hertugaf F., f. 10. Novbr 1849, d. 29. Jan. 1912,
nedstammede fra Macduff, som dræbte
Macbeth, og var en Dattersøn af Kong Vilhelm
IV’s uægte Datter, Elisabeth Fitz Clarence. Han
var 1874—79 Medlem af Underhuset og tillige
Parthaver i et stort Bankierhus. Ved Faderens
Død 1879 blev han irsk Peer som Jarl af F.,
ophøjedes 1885 til britisk Peer og fik 1889
Hertugtitel, da han ægtede Prinsen af Wales’
ældste Datter Louise, f. 20. Febr 1867. Han var
siden Grundlæggelsen af det sydafrikanske
Selskab 1889 Næstformand indtil 1898 og virkede
ivrig for, at dets Land lagdes ind under den
eng. Regerings Styrelse. Hans Datter,
Alexandra, f. 1891, ægtede 1912 Prins Arthur,
Søn af Hertugen af Connaught.
E. E.

Fifre [fifr] (fr., ital.: píffaro), den lille
Tværfløjte, den mindste af de brugelige Fløjtearter,
med 6 Tonehuller. Den benyttes navnlig hos
Militæret, i Forbindelse med Trommer (»Piber
og Trommer«), under Marchen i Mangel af, ell.
som Afveksling for, det fulde Orkester, ell. til
Afgivelse af Honnørsignaler (»Fanemarchen«).
S. L.

Figaleia eller Figalia, gr. Oldtidsby i
det sydvestligste Arkadien, i bjergfuld
Højdebeliggenhed, nu en ringe Flække, Pavlitsa. Byen
var befæstet, og af nogen Bet.; 659 f. Kr. blev
den taget af Lakedæmonerne, men blev snart
efter atter selvstændig. Ligeledes havde den Bet.
ved 225 f. Kr., i Kampen mellem Achaia og
Aitolien. I Byens Nærhed fandtes ejendommelige
Gudsdyrkelser, saaledes af den fiskehalede
Gudinde Eurynome og Demeter med Hestehovedet,
sikkert paa det isolerede Sted tilbageblevne
Levn fra ældre Tid. Berømt var i Oldtiden
Apollons Tempel i Bassai, nogle km fra Byen
og nu dette Tempels Ruiner. Af F. er kun en
Del af Bymuren tilbage, medens Pausanias saa
adskillige Templer og Kunstværker.
H. A. K.

Figaro [figa↱ro], Hovedpersonen i tre af
Beaumarchais’ Komedier, af hvilke særlig Le
barbier de Séville
og Le mariage de F. er
berømte. Navnet paa den listige, muntre, vittige
Barber synes opfundet af Beaumarchais selv;
det ser meget sp. ud, men der eksisterer i
Virkeligheden ikke noget saadant sp. Navn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free