Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feydeau, Ernest Aimé; fransk Forf., (1821-1873) - Feydeau, Georges, dram. Forf., (1862- ) - Feyen, Jacques Bugene, fr. Maler, (1815-1908) - Feyen-Perrin, François Nicolas Augustin, fr. Maler og Grafiker, (1826-1888) - Feyjoo, d. s. s. Feijoo. - Fez, se Fes. - Fezzan, se Fessan. - ff (mus.), forkortet Betegnelse for fortissimo; se forte. - fiacre er det fr. Navn for det, vi efter Russerne kalder Droske, Køretøjer med Kalecher, forspændte med een ell. to Heste - Fiale, gr. (lat.: fiala), en flad, rund Skaal, sædvanlig uden Fod og Hank, ikke synderlig stor - Fiale (af lat. gr. fiala, Kar, Skaal), de smaa firkantede ell. ottekantede Stentaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Saint-Bertrand (1865) og Un coup de bourse
(1868). I Værket Du luxe des femmes, des
mæurs, de la littérature et de la vertu (1866)
lovpriser han aandelig og materiel Luksus som
Aarsag til og Befordrer af al Kultur. Han
udgav endvidere en med Kobbere illustreret Histoire
des usages funèbres et des sépultures des peuples
anciens (1857 ff., ufuldendt), Alger (1862), det
tyskfjendtlige Skrift L’Allemagne, impressions
de voyage (1872) og Monografien Théophile
Gautier, souvenirs intimes (1874). 1869 grundlagde
han Revue internationale des arts et de la
curiosité.
S. Ms.
Feydeau [fæ’do], Georges, dram. Forf.,
Søn af foreg., f. i Paris 1862. Foruden talrige
Monologer og Enaktere har han af
Helaftenslystspil forfattet Les fiancès de Loches (1888),
L’affaire Édouard (1889), Tailleur pour dames
(1889), Monsieur Chasse (1896), Un fil à la
patte (1899), Le bourgeon (1907), La puce à
l’oreille (1909) o. fl.
S. Ms.
Feyen [fæ’jæ?, fæ’ja?], Jacques Eugène,
fr. Maler, f. 13. Novbr 1815 i Bey-sur-Seille
(Meurthe), d. 1908 i Paris, Broder til nedenn.
F.-Perrin. Han kom 1837 paa École des
beauxarts i Paris, blev Elev af Delaroche, debuterede
paa Salonen 1841. Han huskes for sine Scener
af bretonske og normanniske Fiskeres Liv, som
han begyndte at male omkr. 1870, og som
derefter blev hans Speciale: Les glaneuses de la
mer (1872, der kom til Luxembourg-Mus. i
Paris), »Høstfolkenes Maaltid« (1882),
»Vaskerkoner fra Bretagne« (1888) o. m. a. »Før
Stormen« og »Sortering af Østers i Havnen« saas
paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1888.
A. Hk.
Feyen-Perrin [fæ’jæ-pæ’ræ], François
Nicolas Augustin, fr. Maler og Grafiker,
f. 12. Apr. 1826 i Bey-sur-Seille (Meurthe), d.
1888 i Paris. Han studerede i Paris under L.
Cogniet og Yvon, malede først Historiemalerier
(nogle nu i Mus. i Nancy), men gjorde
derefter ligesom sin ovenn. Broder Skildringen af
bretonske Kystboeres Liv til sit Domæne. Ogsaa
han vandt megen Popularitet for sine følte og
omhyggelig formede Fremstillinger af
Fiskerbefolkningens Liv i idealiserende Søndagsskær:
»Hjemvenden fra Markedet«, »Hjemvenden fra
Østersfangst« (1874, kom til Luxembourg-Mus.,
derefter til Mus. i Reims) m. v.; ogsaa
Portrætter, en Del Raderinger og nogle Litografier.
Hans Kunst ses i mange fr. Provinsmus.
A. Hk.
Feyjoo, d. s. s. Feijoo.
Fez, se Fes.
Fezzan, se Fessan.
ff (mus.), forkortet Betegnelse for fortissimo;
se forte.
fiacre [fiakr] er det fr. Navn for det, vi
efter Russerne kalder Droske, Køretøjer med
Kalecher, forspændte med een ell. to Heste. De
har bestemte Holdepladser i Byerne og lejes
ud til Kørsel time- ell. turevis. I Paris blev de
etablerede 1640 af en Mand ved Navn Sauvage
og hed dengang »Karosser til 5 Sous«, hvilket
var Taksten for en Times Kørsel. De havde
Kvarter i St Martinsgade i Hotel Saint-F.,
hvoraf Navnet tidligere er blevet udledet, men
med Urette. Saint-F. var en keltisk Helgen fra
6. Aarh., som paakaldtes mod Hæmorroider o.
a. Tarm- og Mavesygdomme, og der var
Pilegrimsgang af ell. for Lidende til hans
Helligdomme, saaledes af Bossuet, da Kong Ludvig
XIV skulde opereres for denne Ulempe. De ny
Vogne, der stødte frygtelig paa Paris’ slette
Brolægning, troede man var gode mod
Hæmorroider, og da man blev helbredet for dem ved
Saint-F.’s Hjælp, mente man, at han havde
sendt dette Remedium, og kaldte Vognene efter
ham.
Bernh. O.
Fiale, gr. (lat.: fiala), en flad, rund Skaal,
sædvanlig uden Fod og Hank, ikke synderlig
stor. Typen findes i gl Tid anvendt i Orienten
og Ægypten, ved Ofringer og religiøse
Ceremonier. Paa gr. Grund anvendtes den i hvert
Fald fra 6. Aarh. f. Kr., siden ogsaa i
Syditalien og Etrurien. Den fandtes i Terrakotta,
Glas og ofte i Sølv og Guld, hvad der hænger
sammen med, at F. ogsaa i Grækenland
fortrinsvis var en Offerskaal. Derfor brugtes den
alm. som Tempelgave. Apollons Tempel paa
Delos havde i 2. Aarh. f. Kr. 600 af forsk. Art.
H. A. K.
Fiale (af lat. gr. fiala, Kar, Skaal) kaldes
med et allerede i Middelalderens Slutningstid
brugeligt Ord de smaa firkantede ell. ottekantede
Stentaarne, som kroner den got. Arkitekturs
Stræbepiller. F. bestaar af to Dele: forneden
Skaftet ell. Kroppen, hvis Sider øverst ender
i Smaagavle og for øvrigt kan være
gennembrudte som Baldakiner ell. dekorerede med
Stavværk og Blindinger; foroven det slanke,
spidse Tag, hvis Kanter gerne er prydede med
Stenblade (Tysk: Krabben, Knaggen),
medens der paa Toppen er anbragt en Korsblomst.
Gotikkens dekorative Tendenser førte til en
meget udstrakt Brug af F.; paa got.
Brudstensspir kan de gentages i det uendelige, ligesom
 |
| Fiale. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
