Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fester, Dage, som fejres af Samfundet under visse Højtideligheder og under Indstilling af sædvanlige Forretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rige. Skitser fra Kina« [Kbhvn 1887];
Doolittle, Social Life of the Chinese [New York
1867]). Japaneserne har ogsaa en Del
ejendommelige F., hvoriblandt Chrysantemum-F. er
den mærkeligste. I det moderne Indien
holder Tilhængerne af Hindureligionen
mange F., af hvilke de største er Holé i Apr.
(i 5 Dage) og Dasahara i Oktbr (se Hunter,
Statistical Account of Bengal). I det gl.
Persien var Nytaarsfesten, som indtraf 9. Marts,
den 1. i Maaneden Ferverdin en stor F., medens
en anden stor F. (Mihriak) holdtes i Septbr i fl.
Dage. Desuden holdt man hver anden Maaned
en Skabelsesfest; endelig var de 5 Skuddage
(se Kalender) alle F. o. s. v. (Spiegel,
»Eranische Alterthumskunde«, III). I det gl.
Ægypten holdtes en Mængde F., alle lokale,
men ofte stærkt besøgte, endog af Folk fra
fjernere Dele af Landet. Ved F. i Ægypten
holdtes store Processioner, ikke sjælden med
Farter paa Floden af mange Baade i Følge,
idet Guder, d. e. deres Billeder, aflagde
hverandre Besøg fra en By til en anden. Paa
Tempelvægge ser vi ofte indhuggede Festkalendere
over de F., der afholdtes paa ethvert Sted. Disse
Kalendere suppleres godt, dels ved en Del
Billeder paa Tempelvægge, fremstillende religiøse
Ceremonier, dels ved lejlighedsvise Beskrivelser
om F. i Ægypten, som vi læser hos græske
Forf. En af de største F. i Ægypten holdtes,
naar en ny Apis var fundet; det var en F. for
hele Landet og en Glædesfest for Folket, som
vi ser af Fortællingen om Kambyses, da han
omtr. 523 f. Kr. kom tilbage til Memfis efter
sit uheldige Tog til Ætiopien. For øvrigt var
især de forskellige F., der holdtes i Ægypten
til Ære for Osiris, til Minde om hans Død og
Genoplivelse, og om hvilke der findes lange
hieroglyfiske Indskrifter bl. a. i Dendera, meget
store og stærkt besøgte F. Af de oldægypt. F.
har Nilfesterne holdt sig til vore Dage, uagtet
Landet 2 Gange har skiftet Religion. I
Assyrien og Babylonien holdtes ogsaa mange
F., der oftere berøres i Kileindskrifterne, men
vi kender dem ikke nøjere. Græske Forf.
omtaler F. i Babylon, som var ledsagede af alle
Slags Udskejelser; men deraf tør vi dog
ingenlunde slutte, at sligt skulde være forbundet med
dem alle. Hos Kanaanitter og Fønikere
var F. for visse Guddomme, især Astarte, men
ogsaa Baal, i alt Fald paa visse Steder
forbundne med Udsvævelser, og noget lgn. var
Tilfældet i visse foinikiske Kolonier, f. Eks. i
Eryx. En af Hovedfesterne i Foinikernes Land
var F. for Adonis i Byblos, en F., der minder
om F. for Osiris i Ægypten, og som nærmest
fejredes i Anledning af Naturens Opvaagnen
paa ny om Vaaren. Lgn. Naturfester finder vi
hos Fryger og Thraker; de var ofte
forbundne med Larm og voldsomme Raab, ved
hvilke man mente at kunne vække den
slumrende Natur til Live igen. Thrakien var
rimeligvis Stammelandet for Dionysos og hans F.
I Grækenland finder vi mangfoldige F.
omtalte. Allerede Homer nævner regelmæssig
genkommende F., saaledes Nymaanefest (Odyss.
XX 156) og Høstfest, Thalysia (Iliad. IX, 533).
Hos Hesiostos omtales allerede fl. F. I
Hellenerfolkets Blomstringstid højtideligholdtes mange
F. rundt om i Landet. Da Gudekredsene var
lokale, var F. alle Vegne forskellige; men de
fleste og største F. holdtes i de rigeste og
mægtigste Byer. Et Særkende for de gr. F.
var, at de gerne var ledsagede af Væddekampe.
Disse var allerede i Brug ved Grækernes F.
i den forhistoriske Tid, saaledes ved Heltes og
Stormænds Ligfærd, som vi ser det af Homer’s
Digte. Men de fik deres højeste Udvikling ved
de store F., som vi kalder de hellige Lege i
Olympia, paa Istmen, i Delfoi o. a. St. Disse
store F. havde den største Bet. for
Udviklingen af den gr. Folkeaand, idet de forsk.
Stammer og Smaariger, der ofte splittedes ved
smaaligt Nid og Kiv, her lærte at føle sig som en
Enhed, imedens den Vægt, der ved disse lagdes
paa Legemets Uddannelse og Skønhed, blev et
Grundlag og Udgangspunkt for Udviklingen af
den gr. Kunst. Udviklingen af den sceniske
Kunst skyldes ogsaa de gr. F. Ved fl. gr. F.
holdtes store Optog; saaledes ved en stor F.
i Eretria paa Euboia, hvor man drog fra en
Helligdom i Byen til et uden for Byen liggende
berømt Tempel for Artemis, i hvilket Tog
mange Ryttere deltog.
Fra Athen drog under Eleusinierne et stort
Festtog til Eleusis ad den hellige Vej, og i
selve Athen holdtes i 1. Maaned Hovedfesten
for Athene, Panathenæerne. F. i Athen er i
det hele bedre kendte end F. i andre gr. Byer,
hvad vi baade har gl. Forf. og Indskrifterne
at takke for. I enhver af de athenske
Maaneder holdtes en stor F., som i Reglen havde
s. N. som vedk. Maaned. I fl. Maaneder var
der mere end een stor F. Der holdtes i Athen
F. for Athene, Dionysos, Zeus, Apollon, Artemis,
Poseidon o. s. v. (A. Mommsen »Heortologie«
[Leipzig 1864]). Fra Italien kender vi mange
F., som holdtes rundt om i Landet, og som i
Reglen var forskellige fra By til By. En
fremtrædende Rolle spillede F. for Naturguddomme
som Faunus, Silvanus o. l. Bedst kender vi F.
i Rom (Marquardt, »Römische
Staatsverwaltung« III [Leipzig 1878]). Da Romerstaten
organiseredes, ordnedes Festvæsenet i
Provinsbyerne i Lighed med Hovedstadens, uden at
derfor den lokale Farve tabtes. Uddrag af
Bestemmelserne for F. indhuggedes ofte paa
Mindesmærker omkr. i Byerne, og Brudstykker
af saadanne Fasti er fundne mange Steder
i Italien (udg. af Mommsen i Corpus Inscr.
Latin., I [1863]). De rom. F. var dels stativæ,
som indtraf paa faste, bestemte Dage, dels
conceptivæ, som ogsaa kom regelmæssig igen,
men hvis Tidspunkt hvert Aar først fastsloges
en Tid forud, og endelig imperativæ, der
bestemtes i særegne Anledninger. Man inddelte
de romerske Dage i dies festi (Festdage) og
profesti, en Inddeling, der er forsk. fra fasti
og profasti. I Italien var mange F. ligesom i
Grækenland forbundne med Lege (ludi) og
Væddekampe. En god Kilde til at kende F. i den
første Kejsertid er Ovid’s Fasti. I
Kejsertiden kom mange F. efterhaanden til: de
kejserlige Personers Fødselsdage, andre
Mærkedage, Indvielsesdage o. s. v., saaledes at Aarets
fleste Dage var F. Da Kristendommen blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
