Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fernis, en Vædske, der, naar den er udstrøget i et tyndt Lag, hurtig tørrer ind til en mere ell. mindre haard Masse - Ferniseringsdag, se Vernissage. - Fernispapir, Papir, gennemtrukket med Linoliefernis, anvendes undertiden til Malerskabeloner. - Fernkorn, Anton Dominik, Ritter von, tysk Billedhugger og Metalstøber, (1813-1878) - Fernow, Karl Ludwig, tysk kunsthistorisk Forf., (1763-1808) - feroce (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: vildt, heftig, stormende. - Ferocitet (lat.), Vildhed, Raahed, Grusomhed. - Feroliatræ, se Atlastræ. - Feronia, olditalisk Gudinde, som dyrkedes af mellemitaliske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et meget glinsende Overtræk; men de er paa
den anden Side meget lidt holdbare, idet de let
faar Ridser og let falder af, da de mangler den
Smidighed, der er nødvendig for, at
Overtrækket skal kunne følge med de Formforandringer,
som de ferniserede Genstande er underkastede
ved Temperaturforandringer o. l. For at
tilvejebringe større Smidighed kan man tilsætte
Terpentin og forsk. mere smidige, men ogsaa
blødere Harpikser, som Mastiks og Elemi.
Kopal maa først smeltes i længere Tid, inden den
kan opløses; men de øvrige Harpikser opløses
let i stærk Alkohol, og Opløsningen behøver da
blot at filtreres, bedst gennem Bomuld, for at
være færdig. En Affarvning kan foretages før
Filtreringen ved Hjælp af Benkul. Til denne Art
F. hører f. Eks. Møbelpolitur, der i sin
simpleste Form er en Opløsning af 1 Del Skellak
i 4 Dele Alkohol, men der gives i øvrigt utallige
Forskrifter til dets Tilberedning. Som et
Eksempel paa andre Arter Spirituslak kan nævnes
flg., der fra paalidelig Side paastaas at
overflødiggøre alle andre. 4 Dele Sandarak, 2 Dele
Mastiks, 2 Dele hvid Kolofonium, 1 Del
Kamfer blandes, fint pulveriseret, med Glaspulver,
opløses i Varmen i 24 Dele Alkohol af 90°
og filtreres. En endnu større Haardhed opnaas
ved at erstatte Halvdelen af Sandarakken med
Skellak. Vil man anvende Kopal, opløses denne
bedst først i Æter ell. i en Opløsning af Kamfer
i Æter. Til Farvning af Guldlak-F. til
Metaller anvendes Gummigut, undertiden som
Hovedbestanddel af F., Safran, Orlean o. a.
Terpentinolie-F. udmærker sig ved, at
det Harpikslag, der bliver tilbage, efter at
Terpentinoliens flygtige Bestanddele er fordampede,
er meget mere smidigt og derfor mere holdbart
end det, der faas af Spirituslak. Denne Art F.
anvendes oftest sammen med fede F., idet
Terpentinolien i øvrigt ofte erstattes af Benzin, der
fordamper hurtigere og uden at efterlade saa
megen Lugt og samtidig er billigere. En meget
farveløs, men temmelig blød F. faas ved at
opløse Dammarharpiks i Terpentinolie; skal den
have større Haardhed, kan den blandes med
noget fed Kopal-F. I St f. Harpiks kan man
ogsaa opløse Asfalt ell. Beg i Terpentinolie
ell. Stenkulstjæreolie og faar derved den
saakaldte Asfaltlak til Overstrygning af
Metalgenstande. Af andre Arter F. kan nævnes
Kautsjuk-F., en Opløsning af Kautsjuk i
forsk Tjæreolier, f. Eks. Benzin ell. Xylol. Den
giver ingen Glans og egner sig derfor til F. for
Tegninger o. l.; naar man kun anvender lidt af
Opløsningsmidlet, faas en sejg, klæbrig Masse,
der bruges til at forbinde Kautsjukstykker
indbyrdes, og som i den senere Tid, under det
intetsigende Navn »Solution«, har fundet stor
Anvendelse ved Reparation af Cykleluftringe.
Tynd Kautsjuk-F. bruges bl. a. ogsaa til
Overtræk paa Æg for at konservere disse. Glansløse,
gennemsigtige Overtræk faas ogsaa ved
Anvendelse af Kollodium, til hvilket man for at
opnaa større Smidighed kan sætte en ringe
Mængde Ricinusolie. Af Celluloid faas en
meget holdbar F., Zaponlak, ved Opløsning
i Acetone ell. Amylacetat. Til Farvning af F.
anvendes foruden de ved Guldlak nævnte Stoffer
og enkelte andre naturlige Farvestoffer, saasom
Indigo, Drageblod, Sandeltræ o. a., navnlig
Tjærefarvestoffer. Ang. de utallige Opskrifter paa
særlige Arter af F. henvises til
Specialartiklerne.
K. M.
Ferniseringsdag, se Vernissage.
Fernispapir, Papir, gennemtrukket med
Linoliefernis, anvendes undertiden til
Malerskabeloner.
K. M.
Fernkorn [’færnkårn], Anton Dominik,
Ritter von, tysk Billedhugger og
Metalstøber, f. 17. Marts 1813 i Erfurt, d. 15. Novbr
1878 ved Wien. Han uddannede sig som
Billedhugger under Schwantaler i München. Da han
1840 nedsatte sig i Wien, aabnede der sig en
rig Virksomhed for ham. Gennem sine Værker
bidrog han til nyt Opsving i sit ny Fædrelands
Skulptur. Kendte Værker: »Skt Georg og
Dragen« (Fyrst Montenuovo’s Palais i Wien), der
først gjorde ham berømt, det kolossale
Mindesmærke for Ærkehertug Karl i Wien (1860),
Jellacic’s Statue i Agram,
Prins-Eugen-Mindesmærket i Wien o. m. a. Arbejdet paa Ærkehertug
Karl’s Monument gav Anledning til
Grundlæggelse af et kejserligt Metalstøberi i Wien, som
F. blev Leder af; i sin Ungdom havde han
lært Bronzestøberkunsten under Stiglmaier i
München. (Litt.: F. Pollak, »A. D. v. F.«
[Wien 1911]).
A. Hk.
Fernow [’færno.], Karl Ludwig, tysk
kunsthistorisk Forf., f. 19. Novbr 1763 i
Blumenhagen, d. 4. Decbr 1808 i Weimar. F. var, af
Fag Farmaceut, Skønaand og dyrkede Poesi og
Malerkunst; i Lübeck sluttede han et Venskab
af blivende Værd med A. Carstens, i Jena lærte
han Reinhold og Jens Baggesen at kende, fulgte
med sidstnævnte til Italien, naaede omsider
1794 til Rom, studerede her Kunst og Æstetik,
holdt Forelæsninger og dyrkede Venskabet med
Carstens, og var atter i Tyskland 1802, hvor han
blev ekstraordinær Prof. i Jena, 1804 Bibliotekar
hos Enkehertuginde Amalie af Weimar. Kendte
Værker: »Röm. Studien« (1806-8), »Ueber d.
Bildh. Canova« (1806), »Leben des Künstlers
Carstens« (Leipzig 1806, ny øget Udg. ved Riegel
1867) m. fl. Carstens testamenterede F. sine
Efterladenskaber, som F. paa Goethe’s
Opfordring solgte til Hertug Karl Aug. af
Sachsen-Weimar. (Litt.: Johanna
Schopenhauer, »F.’s Leben« [Tübingen 1810]).
A. Hk.
feroce [fe’råt∫e] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: vildt, heftig, stormende.
Ferocitet (lat.), Vildhed, Raahed, Grusomhed.
Feroliatræ, se Atlastræ.
Feronia, olditalisk Gudinde, som dyrkedes
af Etruskerne, Umbrerne, Sabinerne o. a.
mellemitaliske Folk. Hendes vigtigste Helligdom laa
i Capena ved Bjerget Soracte i det sydlige
Etrurien. Den var meget rig, og ved den aarlige
Fest holdtes her et stort Marked under
Tilstrømning af alle omboende Stammer. I Rom
havde F. en Helligdom paa Marsmarken. Fra
Mellemitalien er hendes Kultus senere forplantet
til Aquileia og derfra atter til et Par Steder i
Nærheden. Om Gudindens egl. Væsen vides
næsten intet; hun kaldtes en enkelt Gang for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
