- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
889

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fernández, Juan, sp. Søfarer og Opdager i 16. Aarh. - Fernández, Lucas, sp. dram. Digter, der levede omkr. c. 1500 - Fernández Guerra y Orbe, - 1) Aureliano, sp. Historiker, Litteraturhistoriker og Digter, (1816-1894) - 2) Luis, sp. Forf., (1818-1890) - Fernández y Gonzalez, Manuel, sp. Forf., (1821-1888) - Fernandina [fan9nrdaina], gl Søstad paa Øen Amelia i U. S. A., Stat Florida - Fernandinit, et mørkegrønt, tæt Mineral fra Peru - Fernando, sp. Navn for Ferdinand.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fernández [fær’nandæþ], Juan, sp. Søfarer
og Opdager i 16. Aarh. Den stærke
Søndenstrøm, der vanskeliggjorde Sejladsen mellem
Peru og Chile, havde allerede tidlig nødsaget
Spanierne paa disse Rejser til at søge længere
ud i Havet, og paa en saadan Rejse opdagede
F. 1563 de efter ham opkaldte Øer. 1574
opdagede han St Felix og St Ambrose. Senere
skal han have foretaget en stor Rejse i den
sydlige Del af det Store Ocean og her, efter
hvad hans Rejsefæller senere berettede, have
truffet Kysten af et stort beboet Land
(rimeligvis Ny Zeeland), men Beretningen herom er
meget usikker.
C. A.

Fernández [fær’nandæþ], Lucas, sp. dram.
Digter, der levede omkr. c. 1500. Synderlig mere
om denne Samtidige af Juan del Encina ved
man egl. ikke; kun at han var fra Salamanca,
og at der i denne By 1514 udkom en Samling
Stykker af ham, i Folio, med Titlen Farsas y
églogas al modo pastoril y castellano
. Det
eneste eksisterende Eksemplar af denne Bog
fandtes tidligere i Hertugen af Osuna’s Samling og
er nu i Nationalbiblioteket i Madrid. B. J.
Gallardo var den første, der fremdrog F.’s
Dramaer, idet han meddelte et Par Prøver deraf
i Tidsskriftet El Criticón (1836) og i Ensayo de
una biblioteca española
, I (1863). Men efter det
sp. Akademis Foranstaltning udgaves de paa ny
(1867) ved M. Cañete med en Indledning, som
er optrykt i denne Litterærhistorikers Teatro
español del siglo XVI
, estudios
histórico-literarios
(1885). De er 7 i Tallet; et Stykke kaldes
Comedia, de fleste andre Farsa; 3 af dem er
fuldstændig verdslige Hyrde- ell. rettere
Bondespil, et enkelt helt kirkeligt. Ligheden mellem
disse smaa Skuespil og Encina’s er betydelig,
og navnlig Anto de la Pasión vidner smukt om
F.’s Talent.
E. G.

Fernández Guerra y Orbe
[fær’nandæþ-’gær.a-i-’årwæ], 1) Aureliano, sp. Historiker,
Litteraturhistoriker og Digter, f. 16. Juni 1816 i
Granada, d. 7. Septbr 1894 i Madrid. Ved Univ.
i Granada studerede han Retsvidenskab og blev
siden Prof. der i Historie og Litteraturhistorie;
denne Stilling ombyttede han nogle Aar efter
med et Professorat i udenlandsk
Litteraturhistorie i Madrid. Tillige fik han højere Embeder
i Kultus- og Justitsministeriet, foruden at han
1857 kom ind i »det sp. Akademi«, hvis
livsvarige Sekretær han blev. Hans Studier af 17.
Aarh.’s nationale Digtekunst satte Frugt i hans
egen svulmende og patetiske Lyrik, der ofte har
et udpræget arkaistisk Sving. Ogsaa F.’s
Dramaer, navnlig det berømte La ricahembra (1854),
hvorved han havde sin Ven Manuel Tamayo y
Baus til Medarbejder, vidner om indgaaende
Kendskab til det gl. sp. Skuespil. Men det
værdifuldeste Vidnesbyrd om hans Syslen med den
ældre Nationalliteratur er vel hans Udg. af
Quevedo’s Værker i Prosa, i Rivadeneyra’s
Klassikersamling (2 Bd, 1852-59), med en ypperlig
Indledning, som dog helst maatte have været
skrevet i et mindre affekteret og gammeldags
Sprog. I mangfoldige Monografier har F.
behandlet Emner fra Spaniens Historie og ældre
Litteraturperioder og ofte bragt noget nyt frem
ved sine Forskninger. Bl. disse Arbejder er at
nævne Sobre la conjuración de Venecia en 1618
(Madrid 1856), Historia de la orden de
Calatrava
(1864), El fuero de Avilés (1870), Don
Rodrigo y la Cava
(1877), Cantabria (1878), El
primer drama histórico español de asunto national

(1882), Cervantes esclavo y cantor del
Sacramento
(1882). Efter hans Død udkom den
ufuldendte Historia de la monarquia visigoda, ved
hvilken han havde haft E. de Hinojosa til
Medarbejder.

2) Luis, sp. Forf., ovenn.’s Broder, f. 1818,
d. 1890. Han var en Tid ansat i
Koloniministeriet og blev Medlem af det sp. Akademi 1872.
Der skyldes ham en god Udg. af Moreto’s
Komedier (1856, i Rivadeneyra’s Samling), med en
Biografi af Digteren, hvorved han rammede en
Pæl gennem mange Krøniker om dennes Liv.
Af endnu større Bet. er hans Bog om en anden
udmærket Dramatiker, nemlig Don Juan Ruiz
de Alarcón y Mendoza
(1871), noget søgt i
Formen, men (især) fortjenstfuld ved de ny hist.
Data, den bringer. F. var selv ogsaa dram.
Digter; hyppigst skrev han sine Stykker sammen
med Tamayo y Baus og M. Cañete.
E. G.

Fernández y González
[fær’nandæþ-i-gån’þalæþ], Manuel, sp. Forf., f. 6. Jan. 1821 i
Sevilla, d. paa sin Fødselsdag 1888 i Madrid.
Sine fleste Aar tilbragte han i Madrid, hvor han
førte en Slags Bohême-Tilværelse, idet
han levede for at skrive Bøger og skrev
Bøger for at leve, ofte flere paa een Gang.
Umaadelig frugtbar og med uudtømmelig andalusisk Fantasi,
men uden Dannelse og kunstnerisk Alvor, blev han
overordentlig populær hos det store Publikum,
lige saa meget som A. Dumas père i Frankrig,
ved sine spændende, til Dels »historiske«
Romaner, som er fulde af Banditter, Dueller, Mord
o. l. Allerede Titler som La maldición de Dios,
El collar del diabio, Don Juan Tenorio o. l. var
skikkede til at bedaare de rigtige Romanslugere
i 1840’erne og 1850’erne. Af større Værd er
imidlertid hans Digte, mest blomstrende romantisk
Lyrik og poetiske Fortællinger i José Zorrilla’s
Smag, og nogle af hans talrige Skuespil.
E. G.

illustration placeholder
M. Fernándes y Gonzalez.


Fernandina [fənən’da^inæ], gl Søstad paa Øen
Amelia i U. S. A., Stat Florida, ligger 320 km
ØNØ. f. Tallahassee ved Atlanterhavet og ved
Udløbet af Amelia River. (1910) 3500 Indb. F.
er Vinterkursted og har en god Havn, hvorfra
udskibes Fosfat og Trævarer.
H. P. S.

Fernandinit, et mørkegrønt, tæt Mineral fra
Peru af Sammensætning CaO,V2O4,5V2O5,14H2O.

Fernando [fær’nandå], sp. Navn for Ferdinand.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free